Hvad gør en klog kvinde?

Og hendes familie?

Vi aner ikke hvad vi skal gøre. Jeg er nu dér - af vrede, magtesløshed og træthed - at jeg bare vil have nogle andre skal tage beslutningen for os. What to do? Der er tændt op under dramaLine - What to do?

Vi bor stadig i kolonihaven. Jeg har udskudt min praktik (den der lærereksamen er nu længere ude i fremtiden). Vi pendler ind med pigerne og os selv hver dag. Vi bor 4 mennesker på 30 m2, uden varmt vand og uden bil at pendle med.
Vi bruger en time ind og en time ud hver dag. Herudover kører Raja 50 minutter ud igen fra Nørrebro til Jersie, og ind igen. Hun tager afsted klokken tyve over syv om morgenen, er "hjemme" igen klokken ca. halv seks. Hun holder mange fridage. Hun er rigtig ked. Der er udsolgt, hun er færdig med det her.
Sibille er jo bare det glade æg. Bortset fra at det er lidt svært at starte i dagpleje for hende.
Vi forsøger at afrense skimmelsvamp, ordne studier osv. mens pigerne er i pasning. Og vi forsøger at opretholde bare noget der ligner en hverdag.
Vi kan ikke blive i kolonihaven ret meget længere. Det er simpelthen ved at blive for koldt. Vådt. Langt væk. Og bare endnu mere dødsurt end Emdrup. - Og mon det klogeste er at flytte til Emdrup igen, indtil der (forhåbentlig) kommer en form for afklaring af lejlighedens svampesituation. (Ingen undersøgelse er igangsat endnu. Vores situation er åbenbart ikke pengene værd!?! Halleluja for solidaritet og kollektivt ejerskab...)
Eller skal vi flytte derud til det Emdrupske for en længere periode, prøve at sælge lejligheden og finde ro og ben og afklaring i os selv? Eller skal vi flytte hjem i lejligheden for at afprøve om vi kan tåle at bo her? Eller forsøge at finde en anden bolig på Nørrebro?
Pigerne har haft 4 (ja 4; Husumgade, Emdrup, Kronborggade og kolonihytten) på et halvt år. De er snotforvirrede - eller vi er ihvertfald. Jeg kan næsten ikke i mit moderhjerte rumme at de skal trækkes mere rundt. Rakkes rundt. Og flyttes rundt.

Jeg ved godt at der ikke er nogen der kan tage denne beslutning for os. Den hænger på os, fordi vi er blevet så skide voksne. Og skal tage ansvar og alt muligt. Det er bare lige det, at vi ikke ved hvad der er ansvarligt, kærligt og rigtigt at gøre...

Jeg vil have et klarsyn. Hellere idag end imorgen!

Det her er et mareridt

Vi kom hjem, og rejste igen. En enten ny eller gammel vandskade op ad skorstenen på væggene bag tapetet var at finde i stuen. Væggene helt fyldt med skimmelsvamp. Og gad vde hvad der gemmer sig på og bag loftet. Og hvad skal der mon til at overbevise en andelsboligforening om at en vandskade der kommer oppefra (hvor vi er den øverste lejlighed - oppe over er taget der tydeligvist er utæt flere steder) lissom ikke er vores shit - men er blevet det!? Og at der skal igangsættes en prof undersøgelse der kan afklare problemerne? Jesus Crist.



Det her er et mareridt. Så ondt har vi af os selv:






Der er for 102 kr. bland selv slik.


Godt man har hinanden.

(Satans, jeg er hoppet med på den der "godt noget" bølge - ligemeget hvor skod det er, jeg har sgu mistet en del af mig selv i alt det her. Det er stensikkert.)

Endelig hjemme igen

Efter 2 måneder i kolonihaven er vi igen tilbage på Nørrebro. Den næste tid vil vise om her er svampe-clean. Vi har ingen plan B. Vi krydser alt!