Raja Lys 1½ år

Igår blev Raja Lys 1½ år. Nu er hun vist en tudler, men det har hun selv syntes hun var længe.

Det har været en rejse at være mor til Raja Lys i 1½ år. En helt eventyrlig og vidunderskøn rejse.
Det lille barn er vokset sig stor og er helt sig selv. Det føles nogle gange somom at jeg er vokset ligeså meget som hende på de 1½ år. For det kræver sin kvinde at være RajaBajaaans mor.
Jeg ved hvem Raja er nu, og hun ved hvem vi er, og det sidste halve års tid har vi fundet en dejlig ro herhjemme. Jeg vakler og famler ikke længere i forhold til mor-heden. Det falder mig meget naturligt. Og Raja Lys viser os vejen, hvilket bestemt også gør det nemmere at være hendes forældre.
Det bedste vi har gjort for os selv og vores for vores Raja er, at lukke bøgerne og mundende på velmendende (selvdøbte) "børneeksperter", og gøre hvad der var rigtigt for Raja Lys og for os.

Raja var en skrappedisse da hun var bette og hun har altid haft et ekstremt behov for at være tæt på os. Hun har ikke haft de åbne abne mod resten af verden i lange tider.
Mange vil nok mene det var noget Thor og jeg der havde skabt. Men sådan er det ikke. Jeg tænker det tværtimod som at vi har rummet at Raja Lys er sådan, vi har givet hende lov til at være som hun er, også selvom det måske kunne have været afrettet tidligt. Men det har vi ikke ment var det rigtige. Raja Lys har fået lov at være Raja-putte-Lys indtil hun selv har vendt sig mod verden og mødt den på sine to tykke ben.
Vi har sovet sammen med Raja Lys, (vi har dog taget konsekvensen og udvidet sengen så den nu er 2½ meter bred) vi har båret hende i slynge, og vi har forsøgt at hun er så tæt på os som hun har haft brug for. Også i de situationer hvor det har betydet at vi har måtte vende os fra noget af verden der også krævede os.

Jeg tror vi har gjort det rigtige for hende. Vi har egentlig ikke mødt særlig meget fordømmelse, nærmere medfølende blikke og kommentarer om at det da må være hårdt med sådan en lille "sart" pige. Og stakkels os at vi mister vores frihed til at sove, gå ud osv. Og at andre er blevet lidt skuffede over vores manglende deltagelse i mangt og meget.
Men det ville ikke være en frihed hvis det var noget vi gjorde mens Raja var ked. Vi er jo glade hvis Raja Lys er glad. Ligesom hun er glad hvis vi er glade. Og at melde fra har været nødvendigt hvis vi skulle anderkende Rajas behov, også selvom det har skuffet omverdenen engang imellem.
Det har ikke været et stort afsavn eller kompromis for os, at det er blevet sådan her. Tvært imod, er det jo en kæmpe gave at vi har en datter der nu føler sig tryg og tilpas i en verden der tidligere synes at skræmme hende fra vid og sans... Og jeg tvivlede aldrig på om det var det rigtige at blive hos Raja Lys, selvom noget og nogle andre måske hev i den anden ende.

Jeg har da selvfølgelig været meget opmærksom på ikke at miste mig selv helt i alt det her. Jeg tænker også at mange har tænkt at meget af Line er forsvundet i søvnmangel, ammekriser, cykelferier og blomsterbarns-møder.
Men det er så kort tid af mit liv jeg har små bitte børn, og jeg ville ikke kunne gøre det anderledes end jeg har gjort. Jeg ville have efterladt for stor en del af mig selv og mit hjerte hjemme hos Raja Lys mens jeg dansede på borde eller var et godt familiemedlem alligevel...

Jeg har haft et stort behov for at forsvare mig, at forsvare mine prioriteter. I virkeligheden har det nok været mere for at overbevise mig selv om at det var okay jeg var så meget vendt mod hjemme. For jeg har meget sjældent hørt det kritiseret. Det har nok bare ligget dybt i mig at man skal kunne det hele. Være den man var før, i det man er i nu.
Måske jeg i retro-perspektivet får det hele mere på plads, lige nu nyder jeg virkelig virkelig virkelig at være i det. Også selvom der er røget noget Line og nogle venskaber og forhold på vejen.

Raja Lys er blevet en lille modig pige. Hendes yndlingsord er kram. Dem deler hun ud til mange. Hun er vendt mod verden, men stadig en putte-trold. Hun er klodset og tålmodig utålmodig som sin far, og hun taler ligeså meget (om sig selv) som sin mor.
Hun elsker at se film af sig selv på min telefon. At kramme og danse. Sin sut og mad. Og hun elsker stadig at sidde i viklen eller mei tai'en. Hun er ligeså sprællevende som for 1½ år siden, og hun ved hvad hun vil altid. Så det er stadig med at holde tungen lige i munden, når man er forældre til Raja Lys Svendsen.

Gud hvor er jeg pisse taknemmelig over at det var lige netop hende der kom til lige netop mig...

Græskar til India

Vi laver også græskar disse dage... Det er hyggeligt og smager godt. Og de blir måske ikke helt ligeså kønne som de plejer fordi Frederik og Raja Lys insisterer på at være med, men de blir fandme særlige. Endda med et kamel-monster på...

Lidt lettere Line har nu lært at strikke

Jeg er en visdomstand fattigere

Jeg har lige fået fjernet en vildtvoksende visdomstand. Jeg blev holdt i hånden af assistenten, og jeg havde musik med til ørene. Men det tog kun 15 sekunder og gjorde slet ikke ondt.
Men det var den ækleste lyd jeg i mit liv har hørt... Eller det passer ikke, den ækleste er helt sikker lyden af et dødt barn der fødes. Eller det er måske nærmere den ækleste stilhed.

Generalprøve på GLÆDELIG JUL

Vi skal igen i år holde jul herhjemme. Det har vi faktisk gjort siden India døde. India er jo født 24. juni, og at juleaften også er hende halvårsdag er bare lidt særligt. Især når hun jo har en mor der er rigtig meget fan af julen.

Det føles rigtigt at holde det selv. Så bliver det roligt som vi ønsker det og uden stres og putning af Raja Lys i fremmede senge. Og vi kan alle de gange vi vil, smutte over til India.

Nogen tænker måske det er trist at vi bare skal være os. Men det føles ikke spor trist. Det føles faktisk meget rigtigt. De store juleaftners tid skal tidsnok komme til familien Svendsen.

Når man sådan skal holde jul selv, så skal maden være perfekt. Så vi holdt igår generalprøve på herlighederne. Mens moster Dorthe og fætter Frederik havde Raja Lys med i zoologiskhave, lavede jeg julemad, mens Thor skrev på sin opgave...

Det blev en glædelig jul, fantastisk mad og fantastiske gaver...

Jeg længes...

Jeg mindes den tid hvor India var tæt på. Ikke kun fysisk men også i hjertet. Jeg savner at fortælle om hende, og være i det der var dengang. JEg fortæller sjældent mere. Når jeg gør er det som at tænde en plade, jeg fortæller, men jeg mærker ikke.
Dengang i Indias sommer ønskede jeg mig så frygteligt meget frem til nu. Eller tilbage til før. Nu længes jeg efter at mærke min lille døde piges nærvær. Ikke sorgens fæle tag, men Indias nærvær (selvom de to ting jo er så tæt tæt forbundet).
Hun forsvinder lidt for mig, og jeg mærker hende ikke som før når jeg sidder på den røde bænk, tænder hendes lys foran Budda eller kigger på hendes billede. India er bare der hvor hun er og var. Og jeg tænker om det var det?
Og skræmmende at jeg nu savner den tid hun var nær i hjertet mere end jeg savner hende. Måske er det fordi jeg lidt har glemt hvem hun egentlig var da hun var her?

Efterårsferie hinsidan

Vores kamera løb tør for batteri efter to dage, det var nu ganske okay, for ellers havde jeg nok bare spammet endnu mer. Ferien var skøn, Raja er en dejlig børste når vi er på ferie.

Imorgen skal vi hjem

Vi har haft en skøn og vidunderlig ferie, selvom jeg stadig er træt.
Men det bliver også fint at komme hjem. Til vante omgivelser, bachelor skrivning, børnesikret lejlighed og Indias plet.

Jeg kan mærker jeg er igang med at ændre mit forhold til Indias plet. Jeg er ved at løsrive mig lidt fra det. Indias plet på jorden er vigtig. Men den er ikke vigtigere end India. Den erkendelse er jeg først nu ved at blive parat til at komme frem til.
Det er okay, men også råt. For jeg har brugt hendes have til at komme af med den kærlighed jeg brænder så inde med til hende. Nu får verden, og i særdeleshed Raja Lys, den istedet. Det er okay. Ihvertfald når man holder efterårsferie så tæt her på himlen...

Vi nyder den friske luft, mens vi lever af æbler, vi er nemlig blevet venner med en vaskeægte bondemand

Så vi spiser alle de æbler vi kan, vi har fået lov til at plukke løs. Vi bager æblekage(også til den søde skånske bondemand), laver kylling med æbler i, bager brød og leverpostej, og traller rundt som vi nu lyster. Livet er simpelt heroppe. Det gør godt.
Jeg tror nemlig at jeg var ved at knække nakken lidt derhjemme på al den hverdag. Hverdag skal være godt. Men jeg kæmper med at alt skal være lidt for godt. Jeg er stadig lidt meget sårbar, jeg vil ikke knække igen. Jeg fortjener at stå oprejst fra nu af. Ligesom Thor og Raja Lys fortjener det. En mor der ligger ned er ikke sjov at lege med!

Man kan godt blive forelsket i stilheden heroppe. Men Raja Lys har nu også nydt at vi tog et afhop til Brumulla og besøgte skønne mennesker, der ville lege. Raja er stadig meget sensitiv og utålmodig disse dage. Men pist væk var det da vi ramte en by, med mennesker der kunne hilses på... Hun er vist som sine forældre, det lille tyttebarn.

Nå, det blev lidt sludder fra den svenske skov.

Sikke en dejlig dag at blive født på

Tillykke med livet kære lille Sigurd. Vi tænker på dig, og glæder os til at møde dig. Med din ankomst er din storesøsters mangelhed uundgåeligt meget tydelig. Idag tænder vi jer begge en røgelsespind i haven. Ja vi er de tanter der inspirerer med hippie-hed, vi glæder os. Mie og Adam, tillykke med at I idag er blevet forældre endnu engang.

De første dage med sit lille barn er særlige. Aldrig glemmer jeg Raja Lys duft, grynt og levendehed, de smukke forårsdage i maj...

Prøv at gæt hvad Raja siger i søvne mange gange hver nat?

Med et saligt smil på læben, mens hun ligesom smager tilfreds på ordet?

Igår var jeg på date med min kæreste, efter en hård uge med frustreret tytte...

Vi var ude at spise og hos India i månens skær igår . Det var kulturnat og det var så romantisk og dejligt. Tosomheden var skøn, men ikke noget vi dyrker vildt meget. Vi behøver det ikke så meget. Vi elsker tresomheden. Og aftenerne, når Raja Lys er puttet, er meget kærestedejlige for os.
Det var dog sjovt at prøve at være på date igen, og måske vi gør det igen. Jeg tror Thors og min kærlighed blomstrer vidunderligt uden fine middage, og at få børn har kun gjort os tættere og mere sikre på hinanden. Om end det da selvfølgelig også er rart med en tjener og fire hænder til lidt græsk mad...
Raja Lys sov ikke da vi kom hjem. Næ, når man sådan er sammen med sin dejlige mormor, skal man da ikke fordrive tiden med at sove.

Idag skulle vi have været til Sverige, men Raja kastede op på vej ud af døren. Hun har det dog ganske fint nu, så fint at hun stak af fra sin mor i fakta.
Hun har været feber-tand-forkølet i denne uge, så endnu en uge har vi haft lidt for meget travlt. Jeg føler at hvert minut er planlagt og fyldt ud, og jeg er så træt.

Det har været svært at være Raja Lys den sidste uge. Og det har været svært at være hendes mor. Raja har være frustreret og meget meget krammende. Og alligevel skubbet mig, slået mig og revet mig i håret når jeg bar hende. Hun har ikke villet lege selv, være på gulvet eller sove. Hun har ville være på mig.
For første gang har jeg haft svært ved at rumme mit barn. Og det har været meget meget hårdt at have det sådan. Jeg har kulsort samvittighed overfor Raja over det.
Men jeg har fået så mange tæv af hende, og haft hende så meget på arm at jeg bare var så brugt.
Raja er ved at blive mere og mere sin egen. Jeg tror det er det der stikker hende. Hun vil så gerne være helt hos mig (og Thor nogle gange), og alligevel vil hun så gerne være sin egen. Kan selv, vil selv.
Vi har grædt en del alle tre denne uge. For Thor har så brænd-travlt på sit stræber-studie, jeg er lige startet arbejde og prøver at arbejde på min bachelor-opgave. Og Raja Lys udvikler sig så meget, og er hårdt ved mig. Og ak, den nattesøvn er jo en saga blot.

Jeg er begyndt at tænke meget over Rajas behov VS mine behov. Jeg tænker meget at jeg ikke helt kan give hende alt det hun har brug for nogle gange. At det skal en mor kunne.
Men at jeg, eksempelvis, ikke holder til at bære hende i viklen flere timer om dagen mens hun bruger mig som boksepude (jeg har helt seriøst et rødsprængt øje). Men at jeg er helt afklaret med at hendes behov ikke bunder i udspekuleret børne-adfærd. Men nærmere i lyst og behov hun har, og som jeg dybest set syns jeg er forpligtet til at opfylde, - det er jo lissom mig der har sat hende i verden. Ihvertfald er jeg forpligtet til, og ønsker at anderkende hendes behov, og hjælpe hende til en måde hvor hun bliver glad og fyldt op, uden at jeg bliver slidt ned...

Det er hvad mine tanker kredser om disse dage...
En uge i Sverige kommer til at gøre mig godt...

Nu ved jeg hvorfor jeg har københavner-krise

Det er fordi at over halvdelen af jer ikke bor her!. Kan i så flytte teltpælene til Nørrebro, så den gode gamle bro får sit tag i mig igen... -Fra egomig til dig...

Nummer 10 på Catbirds "Among us"...

...er "little India"... Vi hører cd'en lige nu, den er så smuk, benene er slået væk på Linemoren. Thor var ude hos Billie og Frank idag og fik albummet med hjem, det udkommer imorgen. Jeg er så glad. Så stolt. Så rørt.
Af hjertet tak Billie og Frank, ingen kunne have vist alle de følelser vi rummer om vores India bedre end i har gjort det i "little India"...

Ud over det er det også et knaldfedt album! Shit det er svedigt... Må verden tage godt imod jeres "Among us", der er nemlig en mening med galskaben og en historie at fortælle, og det ikke kun min Indias, men også jeres egen...

Tanker om at besøge vores Indiabarn

Heidi har skrevet et vanvittigt inspirerende indlæg om at besøge hendes Laurits. Det har sat gang i tankerne om hvordan og hvorfor jeg besøger min India.

Inden vi mistede India tænkte jeg gravsteder var sån noget 80årige direktøre, der var lidt for glade for sig selv, fik... Det var Thor der gerne ville have et gravsted til India, han mener det var mig, måske var det os begge.

Vi har brugt Indias gravsted rigtigt meget. Og skal jeg være ærlig havde det ligget mere til højrebenet at vi havde fået India spredt over vandet eller noget andet abstrakt og flippet. Men som tiden går, bliver jeg mere og mere glad for at vi har et helt konkret gravsted, en plet på jorden der er Indias.

Tiden lige efter Indias død blev også brugt på hendes sted. Det gav mening at have hendes jord at pusle om. Det gav lidt mere mening end noget andet, og alle i vores omgivelser ved at Indias plet er vigtig for os. Så mange kommer der også og har altid gjort det. Det er vanvittigt dejligt for os. Ikke længere nødvendigt, men varmer os stadigt så meget. At vide at hun har haft besøg gør min India-morhed så godt. Det er stadig en stor anerkendelse af Indias eksistens (eller nærmere mangel på samme), og en stor anderkendelse af at vi er Indias forældre, at India stadig er, ikke kun var.

Jeg tænker ikke så meget over at hun ligger dernede i jorden. For det tænker jeg ikke hun gør, føler hun er med mig. Med Thor og med alle andre der holder af hende. Faktisk er hun mere og mere med mig, hvorfor behovet for at komme på den røde bænk måske ikke bliver ved at være det samme!?

Som tiden er gået, og India ikke længere (udtalt) fylder så meget, så er det så vigtigt for mig at have et rum der er hendes. Et rum hvor India har pladsen. Og pletten derovre på Assistensen er Indias, også selvom det går op i at redde morgenfruerne fra Rajas små pølsefingre, jordbærplukning og vanding med hendes fine lille røde vandkande når vi er der med Raja Lys. Alligevel giver et lille besøg hos India ofte afløb, og det er så rigtigt for os.

Jeg søger den røde bænk når jeg har det svært, når jeg er trist. Også selvom tristheden ikke har med India at gøre. Måske fordi at India er blevet symbolet på ærligheden og følsomheden for mig. Det er på hendes røde bænk jeg har hele mig selv med når jeg tænker tanker om ting og tingester.

Det er ikke så meget India jeg besøger på hendes røde bænk. Men det er her jeg lukker hende helt ind, her jeg giver hende plads og rum som der ikke altid er i en dynamisk skæg og dejlig hverdag.

En skøn og dejlig dag i Lund

Igår tog vi med far til Lund. Raja Lys og jeg ville se den dejlige by Thor er så meget i, og nøj den var hyggelig. Vi mødtes med Trine, Embla, Idun og Matias fra blomsterbarn, og hyggede os i den skønneste park mens far var i skole. Bagefter blev vi vist rundt i byen. Den er virkelig et besøg værd den Lund der. Vi endte i den skønneste lille fairtrade-butik, hvor Lines økonomiske samvittighed blev slået flere banelængder af hendes sociale samvittighed...

Meget facineret Raja Lys, der pejede på alle toge og sagde... tog! - og det er faktisk ikke så få gange på en togtur til Lund...

Raja Lys tændte lys for India

Og for Klemmens der havde fødselsdag

Så solnedgang på vejen hjem...

Og Raja Lys faldt i søvn i 5A på vejen hjem, det var en lang skøn dag der gav røde kinder af frisk svensk vind og dejligt samvær, med hinanden og andre skønne mennesker...