søndag den 28. oktober 2012

Det tog 9 år

Og i torsdags blev jeg slut prut færdig med min læreruddannelse. Fik snøftet farvel til mine praktikklasser og fik breve og udtalelse med mig. Et par timer efter skulle jeg på arbejde. Det er ikke helt det samme at blive færdig når der ikke er ferie og jobsøgning i vente. Men føler mig meget privilligeret over at have det job jeg har. Og nu er jeg også ægte lærer, med papir på det og det hele. Det tog 9 år. Jeg fik 3 børn. Og en masse sygdom og sorg ind på livet mens jeg gik på det der seminarium. Nu er jeg færdig. Yeahr for det!

onsdag den 17. oktober 2012

Rajas kanin er væk

I juni fik Raja, efter mange lange plagerier, en kanin. Hun havde selv sparet op til buret osv. Den boede først hos os i kolonihaven, i august flyttede den med hjem til Kronborggade. Nu er den væk. Den stod i gården i sit bur, og en dag var den væk. Der bor rigtig mange kaniner i gården, og det er ikke sket før.
Vi hængte sedler op på Nørrebro, og vi fik flere henvendelser fra folk der havde set to piger stikke af med den under jakken.
Det er jo vildt stenet af nogen kan finde på det. Det er alligevel utroligt. Men mest utroligt er det hvor ked Raja er blevet. Jeg vil nærmest sige at hun er i en eller anden form for sorgproces. Hun græder og siger ofte hun savner den. Og hun bliver ind imellem ked og kravler op til enten Thor eller jeg og putter, og bare sidder og er stille og siger hun savner den. Det går lige i hjertet.
Hun vil ikke have vi taler om kanini. For så bliver hun ked. Jeg kan ikke helt hitte ud af om jeg skal snakke om den og presse hende eller bare lade vær.
Nå, men det er fandme synd. Håber sgu de to piger der har taget den passer godt på den, og ikke tog den fordi de havde en sulten slange derhjemme.!