http://living-library.org/living-library-festival-in-copenhagen-denmark..html
I dag var Thor bog og på søndag er jeg. Vi er bogen; "forældre til et dødt barn". Imorgen kommer der også en skøn engle-mor derind, med selvsamme titel.
Det er tiltrængt at India kommer lidt på banen. Og så er det sgu da et genialt påfundet arrangement!
Thor blev lånt ud to gange idag. En gang til tre 20årige fyre. En gang til en 14årig, der selv havde en død storebror. Når han ikke var lånt ud sludrede han med nogle af de andre bøger. Blandt andet et par døv-stumme, en stripper og en grafittimaler. Politimændene talte han vist ik så meget med...
fredag den 28. august 2009
torsdag den 27. august 2009
mandag den 24. august 2009
Det bar fortsætter
Raja Lys er kørt til vagtlægen med Thor. Hun har 39.6, og klager over ondt i ryggen og trækker vejret dybt for at vise os hvordan (hvor sødt er det ikke)...
Det er 4. gang Raja er syg siden Sibille blev født. Sibille har været syg 2 gange. Sibille er 9 uger idag.
Jeg veksler hele tiden mellem at være fuld af håb og glæde for fremtiden og at være helt modløs og opgivende. Jeg bliver så utrolig trist, og tænker at alting aldrig bliver normaliseret igen. Det her er ikke godt nok, det skal bare blive bedre. Det skal det bare...
Det er 4. gang Raja er syg siden Sibille blev født. Sibille har været syg 2 gange. Sibille er 9 uger idag.
Jeg veksler hele tiden mellem at være fuld af håb og glæde for fremtiden og at være helt modløs og opgivende. Jeg bliver så utrolig trist, og tænker at alting aldrig bliver normaliseret igen. Det her er ikke godt nok, det skal bare blive bedre. Det skal det bare...
fredag den 21. august 2009
Uventet besøg, med et tilbud der er svært at afslå...
For lidt tid siden kom der uventet barselsbesøg. Med lækker islandsk strik, og et tilbud der er meget svært at afslå.
Det var Thors mor der kom på besøg. Og hun tilbød os at overtage hendes rækkehus i Emdrup. Nærmere bestemt i Emdrup Vænge. Det er tissebilligt. 100 m2. Og en lille bitte fin have. Og så er det i usexede fårking dødsure Emdrup - hvor der er ret meget højere til himlen end herinde på broen!
Vi har jo lige købt vidunderpletten i Ågerup. Og den beholder vi lige meget hvad der skulle hænde. Men en lille bitte have i hverdagen ville jo være vidunderlig. Og så må jeg indrømme at trangen til ro og rolighed begynder at krybe ind under huden på løve-Line...
Jeg har et had-kærlighedsforhold til Nørrebro og byen lige i øjeblikket. Jeg elsker at købe kaffe, delish, dingel-dangel osv. i de små gader herinde. Jeg elsker den mangfoldighed byen har at tilbyde mig og mine børn. Og jeg elsker at mærke livet helt tæt på os hele tiden.
Men jeg hader at livet herinde indbefatter skyderier om aftenen. Sprøjter på legepladsen, voldelige politiaktioner i kirker og bilos ind af vinduerne.
Jeg er egentlig ikke bange for at mine børn eller Thor skal komme noget til. Men jeg er rigtig ked af alle de ting mine børn overværer herinde på broen.
Forleden var jeg ude og gå med Sibille i viklen om aftenen, og to unge mænd med jernrør i hånden løb nærmest ind i os. De var ved at jagte to andre unge mænd (tør ikke tænke på hvad der skete dem, den ene så SÅ træt ud og kunne næsten ikke løbe mere)...
Det var klokken 21. Raja kunne have været med mig, og hun ville have forstået lidt af det. Om hun havde taget sig af det, ved jeg ikke. Det skræmmer mig næsten endnu mere. At mine børn skal blive så vant til at se skummelheder at det bliver normalt. At de lukker af for det...
Jeg kan ikke tage alle ubehageligheder fra mine børn. Men jeg føler også det er en beslutning at blive herinde. Vi skal beslutte på ny hvor vi skal bo og leve vores hverdag. Og det er faktisk en rigtig svær beslutning syns jeg...
Og så er der lige det med India. Hun er jo lige derovre. Og selvom jeg ikke er forbi hver dag længere, så har jeg muligheden for at gå forbi hver dag. Og det at jeg har muligheden, gør at jeg ikke har det samme behov. Vil min smukke lille India, født af rebelske unge forældre på broen, kunne tages med til Emdrup? (skriver man Emdrup med sin intelligente ordbog på mobilen bliver det til dødsur - så kan man tænke over det!) Eller er vi ved at tage så store kvantespring i vores liv, at substansen i familien Svendsen forsvinder... Kan vi have os selv med, hele vejen til Emdrup?
Der tænkes så det knager herhjemme. Kan og skal Thors barndomshjem blive vores? Og hvor er det bedst at være (vores) børn? Suk, bøvs og cha cha cha...
8 UGERS-DAGEN blev fejret af Raja og mig i cirkus Arli. Nøj det var fedt at være på tur med min store pige igen! Desværre blev Sibille syg om eftermiddagen. Så dagen endte på børneafdelingen. Sibille er okay igen, men hoster som en sørøver, og er pylder og... skriger! Og vi er to meget trætte forældre. For når man er en syg lille pige på 2 måneder, så er det svært at være til...
Kom ro, kom glade dage. Hva enten det er i Emdrup Vænge eller på Husumgade...
Det var Thors mor der kom på besøg. Og hun tilbød os at overtage hendes rækkehus i Emdrup. Nærmere bestemt i Emdrup Vænge. Det er tissebilligt. 100 m2. Og en lille bitte fin have. Og så er det i usexede fårking dødsure Emdrup - hvor der er ret meget højere til himlen end herinde på broen!
Vi har jo lige købt vidunderpletten i Ågerup. Og den beholder vi lige meget hvad der skulle hænde. Men en lille bitte have i hverdagen ville jo være vidunderlig. Og så må jeg indrømme at trangen til ro og rolighed begynder at krybe ind under huden på løve-Line...
Jeg har et had-kærlighedsforhold til Nørrebro og byen lige i øjeblikket. Jeg elsker at købe kaffe, delish, dingel-dangel osv. i de små gader herinde. Jeg elsker den mangfoldighed byen har at tilbyde mig og mine børn. Og jeg elsker at mærke livet helt tæt på os hele tiden.
Men jeg hader at livet herinde indbefatter skyderier om aftenen. Sprøjter på legepladsen, voldelige politiaktioner i kirker og bilos ind af vinduerne.
Jeg er egentlig ikke bange for at mine børn eller Thor skal komme noget til. Men jeg er rigtig ked af alle de ting mine børn overværer herinde på broen.
Forleden var jeg ude og gå med Sibille i viklen om aftenen, og to unge mænd med jernrør i hånden løb nærmest ind i os. De var ved at jagte to andre unge mænd (tør ikke tænke på hvad der skete dem, den ene så SÅ træt ud og kunne næsten ikke løbe mere)...
Det var klokken 21. Raja kunne have været med mig, og hun ville have forstået lidt af det. Om hun havde taget sig af det, ved jeg ikke. Det skræmmer mig næsten endnu mere. At mine børn skal blive så vant til at se skummelheder at det bliver normalt. At de lukker af for det...
Jeg kan ikke tage alle ubehageligheder fra mine børn. Men jeg føler også det er en beslutning at blive herinde. Vi skal beslutte på ny hvor vi skal bo og leve vores hverdag. Og det er faktisk en rigtig svær beslutning syns jeg...
Og så er der lige det med India. Hun er jo lige derovre. Og selvom jeg ikke er forbi hver dag længere, så har jeg muligheden for at gå forbi hver dag. Og det at jeg har muligheden, gør at jeg ikke har det samme behov. Vil min smukke lille India, født af rebelske unge forældre på broen, kunne tages med til Emdrup? (skriver man Emdrup med sin intelligente ordbog på mobilen bliver det til dødsur - så kan man tænke over det!) Eller er vi ved at tage så store kvantespring i vores liv, at substansen i familien Svendsen forsvinder... Kan vi have os selv med, hele vejen til Emdrup?
Der tænkes så det knager herhjemme. Kan og skal Thors barndomshjem blive vores? Og hvor er det bedst at være (vores) børn? Suk, bøvs og cha cha cha...
8 UGERS-DAGEN blev fejret af Raja og mig i cirkus Arli. Nøj det var fedt at være på tur med min store pige igen! Desværre blev Sibille syg om eftermiddagen. Så dagen endte på børneafdelingen. Sibille er okay igen, men hoster som en sørøver, og er pylder og... skriger! Og vi er to meget trætte forældre. For når man er en syg lille pige på 2 måneder, så er det svært at være til...
Kom ro, kom glade dage. Hva enten det er i Emdrup Vænge eller på Husumgade...
mandag den 17. august 2009
lørdag den 15. august 2009
Vi er en meget heldig og begavet familie
De sidste to måneder har det ringet rigtig meget på vores dør omkring kl. 10. De første mange gange fik jeg temmelig væmmelig koldsved, og frygtede uventet barselsbesøg... Besøg er fantastisk hyggeligt, bare ikke når man er så træt i ben og hoved som vi er i disse tider...
Nå, men ringeriet har været postmanden. Der igen og igen er kommet med pakker. Små pakker, store pakker. Bløde pakker og skøre pakker.
Mange har lagt gaverne hos India eller udenfor vores dør. Tænk hvor uselvisk, bare lige at dumpe en gave et sted, uden at forvente det mindste i gengæld...
Søstrene Svendsen (tak for den tante Heidi) og vi er blevet begavet i en sådan grad, at jeg ikke aner hvor jeg skal starte mit takkeri... I mit underskud og ammehukommelse er der en ting jeg husker. Hvad der er fra hvem og hvorfor. Og jeg bliver helt grundvarm i mit hjerte hver gang hver og en ting er i brug. Gaver er jo at sende en tanke og kærlighed i form...
Mange af gaverne er hjemmelavet og jeg er simpelthen rørt til tårer af at så mange har lagt så mange minutter og kræfter i det... Af de hjemmekøbte sager er det så utroligt så meget omtanke der er i gaverne. Tanker om hvad der skal til, til sån en familien Svendsen...
Af hjertet tak... Det er svært at falde helt dybt når så mange holder mig oppe! Jeg er en heldig snegl...
Nå, men ringeriet har været postmanden. Der igen og igen er kommet med pakker. Små pakker, store pakker. Bløde pakker og skøre pakker.
Mange har lagt gaverne hos India eller udenfor vores dør. Tænk hvor uselvisk, bare lige at dumpe en gave et sted, uden at forvente det mindste i gengæld...
Søstrene Svendsen (tak for den tante Heidi) og vi er blevet begavet i en sådan grad, at jeg ikke aner hvor jeg skal starte mit takkeri... I mit underskud og ammehukommelse er der en ting jeg husker. Hvad der er fra hvem og hvorfor. Og jeg bliver helt grundvarm i mit hjerte hver gang hver og en ting er i brug. Gaver er jo at sende en tanke og kærlighed i form...
Mange af gaverne er hjemmelavet og jeg er simpelthen rørt til tårer af at så mange har lagt så mange minutter og kræfter i det... Af de hjemmekøbte sager er det så utroligt så meget omtanke der er i gaverne. Tanker om hvad der skal til, til sån en familien Svendsen...
Af hjertet tak... Det er svært at falde helt dybt når så mange holder mig oppe! Jeg er en heldig snegl...
torsdag den 13. august 2009
tirsdag den 11. august 2009
Man tror det ikke, ...
...når man bare ser hende.
At denne lille glade, smukke trold kan skrige op til 5 timer hver aften. Stakkels lille Sibille. Stakkels Thor og jeg. Og stakkels alle vores naboer!
onsdag den 5. august 2009
Det holder sgu hårdt...
Det er hårdt lige nu, syntes jeg. Sibille er helt utrøstelig, især om aftenen. Og det går lige i hjertet når hun bare græder og græder.
Det er svært at få det til at fungere som familie på fire (levende), når den ene tager det meste. For det ligger så dybt i os at vi så gerne vil fordele sol og vind lige. Det er bare ikke muligt lige nu. Det giver bekymringer og kulsort samvittighed at Raja Lys ikke får det hun plejer af os... Og måske endda ikke engang det hun har brug for.
Jeg savner følelesen af at mine børn er fyldt op... Jeg beder til at det bliver bedre. At vi igen finder gejsten, roen og overskuet...
Vi kom afsted i kolonihaven i sidste weekend. Men kun en enkelt overnatning, da Sibille bare græd og græd, så store Raja ikke kunne sove. Men der var stjernestunder. Og jeg glæder mig usigeligt til at Sibille forelsker sig i vores næstyndlingsplet på jorden... Her kommer vi til at bruge vanvittig mange fantastiske timer tror jeg...
Raja Lys, Sibille, Thor og Line...
Det er svært at få det til at fungere som familie på fire (levende), når den ene tager det meste. For det ligger så dybt i os at vi så gerne vil fordele sol og vind lige. Det er bare ikke muligt lige nu. Det giver bekymringer og kulsort samvittighed at Raja Lys ikke får det hun plejer af os... Og måske endda ikke engang det hun har brug for.
Jeg savner følelesen af at mine børn er fyldt op... Jeg beder til at det bliver bedre. At vi igen finder gejsten, roen og overskuet...
Vi kom afsted i kolonihaven i sidste weekend. Men kun en enkelt overnatning, da Sibille bare græd og græd, så store Raja ikke kunne sove. Men der var stjernestunder. Og jeg glæder mig usigeligt til at Sibille forelsker sig i vores næstyndlingsplet på jorden... Her kommer vi til at bruge vanvittig mange fantastiske timer tror jeg...
Raja Lys, Sibille, Thor og Line...
mandag den 3. august 2009
Mon min surdej er død?
Den ser nu meget meget levende ud! - Den er fra før Sibille blev født...
Et råd bliver nu givet videre. Vores klogeste redebygningstræk har været at have fryseren fyldt med mad. Idag spiser vi den sidste lasagne. Ved ikke hvad vi skulle have gjort uden frysermaden - og Amporns Thai take away rundt om hjørnet...
Et råd bliver nu givet videre. Vores klogeste redebygningstræk har været at have fryseren fyldt med mad. Idag spiser vi den sidste lasagne. Ved ikke hvad vi skulle have gjort uden frysermaden - og Amporns Thai take away rundt om hjørnet...
Abonner på:
Opslag (Atom)