onsdag den 13. januar 2010

GODMORGEN




Vores nætter er hæslige i øjeblikket. Derfor lidt stilhed på bloggen. Vi tror det er ørene. Begge pigers ører endda, det er nemlig kommet i forbindelse med en lidt drilsk forkølelse.
Nå, men Thor har morgentjansen. Og på sidste billede kan man se to trolde i hver sin ringslynge hos deres far, for mor sover og Raja Lys skal i dagpleje. Jep jep...

fredag den 8. januar 2010

En finurlig tilfældighed

Sibille har et lille jordbærmærke. Det er helt uskadeligt, og går forhåbentlig væk af sig selv, ellers skal det fjernes. Den tid den sorg.
Inden India var blevet født, men vi vidste hun var død, "advarede" jordmoderen os om at huden lissom kunne være flosset lidt af nogle steder. Hun havde jo været død meget kort tid i maven inden hunblev født, så det var kun sket to små steder, af ca. ½ cm i diameter. Og lige præcis det samme sted som der hvor Sibille har sit jordbærmærke.
En lille finurlig tilfældighed. Og jeg syntes hverken det er ubehageligt eller underligt. Men måske endda lidt hyggeligt.

tirsdag den 5. januar 2010

Trist forskning om spædbarnsdød

http://www.berlingske.dk/danmark/flere-boern-af-indvandrere-doer-spaede

Social ulighed er skræmmende på mange måder. Det her er da til at tude over. Jeg håber viljen til at afdække dette findes et sted. For alle børn har ret til bedst mulige leve-vilkår - i helt bogstavlig forstand...

Lad os ikke håbe at årets begyndelse skaber præcedens for resten af 2010

For tiden efter juleaften har været en dårlig genudsendelse af foråret. Med hostende nætter, rigtig meget dum astma... Krydret med en lungebetændelse. Ny astmamedicin der fremkaldte en allergisk reaktion, og sendte en panisk mor til tælling.
Denne blog er ved at udvikle sig til en sygdomsblog. Og jeg hader det. Jeg hader al den sygdom. Men mest hader jeg at det skal fylde så forbandet meget.
Dette er nytårsfortsættet. At det ikke skal fylde så meget, selvom det er så meget. At vi skal være tro mod vores idealer og værdier uden at sigte for højt over mål. Og at turde afvige, fordi ingen tager skade af det. - Ihvertfald ikke mere end vi alle tager skade af at sigte højere end vi kan ramme...
Så nu ringer jeg efter et par pizzaer, lissom igår!

Og så er der det med huset i Emdrup. Det der jo nok holder os mest tilbage, hvis vi skal skære helt indtil benet, er nok frygten for det ukendte. Og for at flytte fra India, der lige nu har en naturlig rolle i vores hverdag, fordi vi kører forbi hende hele tiden og mere til. Hun får en helt anden rolle når vi flytter. Og måske er det helt okay. At hun, hende, det lille Indiabarn, får en rolle i familien, der ikke blot er en plet på jorden med en bænk så fin så fin!?

(Men jeg skal satme have en ekspressomaskine derude i Dødsur. Der er jo ingen- som i INGEN - cafeer!)

lørdag den 2. januar 2010

Og jeg skriver 2010

Jeg er igang med en afvikling af forestillingen af den perfekte mor, det perfekte børneliv og den perfekte alt muligt. Det er nok en livslang proces. Men det er vist først gået op for Linemoren nu. Og jeg har sgu brug for at italesætte det lidt, tænker jeg.
Lad os bar kalde det et nytårsfortsæt. Eller bare et nytårs; AHA !

torsdag den 24. december 2009

Glædelig jul

Herhjemme er juleaften sån rimli aflyst. For Raja er syg. Og da det hele lissom var ret meget for hendes skyld, så er der ingen grund til at sætte karusellen igang.
Vi har dog åbnet lidt gaver her til morgen. Og har jo hele set-uppet klar til en anden dejlig dag... Såh... Sån er det. Det er faktisk helt hyggeligt bare at tulle rundt og vide det er juleaften, men at alle rækkefølger er nedbrudt - og vi kan bar vælge det der lige er sjovest og mest bekvemt.



Og så lige et billede fra Rajas møde med julemanden forleden;

Er der nogen der ved hvor længe en optøet and kan holde sig i køleren?

tirsdag den 22. december 2009

Sibille ½ år




Er du vimmer hvor tiden flyver, denne gang. Lige pludselig var hun en stor fuldfed baby. Der spiser alt muligt og som triller og møver og råber og griner. Og ved hvad hun vil. Og er så glad så glad. Og så dejlig så dejlig...

Og ligenu er Thor på tur med hende og Raja er hos sin mormor. Og jeg er alene hjemme. Og jeg burde nyde det, men føler mig lidt... forladt! Hvor skørt er det ikke. Jeg har vist virkelig vænnet mig til kaos og cirkus.

Det sidste ½ år har budt på op og nedture. Men jeg føler faktisk at det kun går fremad nu. Bliver skønnere og skønnere. Og at det faktisk er ret fantastisk at være mig - og Sibille, Thor og Raja Lys -... Dette er en god fase ;O)

Idag skal vi have lagkage! Ikke kun fordi det er Sibilles næsten-fødselsdag. Men også fordi jeg har følelsen af; "we did it"!