Mit madøre og min grinebidder

... Og livet som studerende mor - og far...

Hjernenyt

Skanningen så fin ud. Puha!
Jeg er meget lettet. Men selvfølgelig stadig vildt frustreret over hvad der så er los...

Sommer i hytten

Elsker sgu bar den hytte!

Og Raja har lært at cykle. Og rulle med maven. Og Sibille er blevet næsten renlig. Hvis man altså kalder det for det, at hun har lært at gå ud på græsset og tage underbukserne af. Thor har fået sommerferie. Og jeg har genoptaget guitarspilleriet. Sibille syntes jeg er både smuk og dygtig til at spille guitar.
Elsker sgu bare sommer i hytten og glade børn...

Og i fredags så vi os selv på kæmpe skærm da Anita Hopland blev færdig som dokumentarinstruktør. Hatten af skønne dame.

Og jeg er for træt til at skrive en masse om det der egentlig rigtig er mig på sinde idag. Nemlig børnefnidder. Hvem er ude og hvem er inde. Og hvor meget skal forældrene blande sig? Og hvad sker der lige når nogens forældre har hands on og nogle helt off... Junglelov eller mors trygge favn. Og hvor meget kan man stille op, hvis kulturen er en anden. Jeg tygger videre, på hvor helt vildt forskelligt forældre kan tro og tænke...

Statusski

Ikke så meget blog for tiden. Heller ikke nok effektiv eksamenslæsning. Sådan er det nok bare at være mig.

Idag blev mit hoved skannet. De får et chok over hvor klog hjernen indeni er. Og det er forhåbentlig det eneste der overrasker. Jeg følger denne teknik for ikke at blive skør i ventetiden: total afledning. Jeg er så heldig at en vis hende sidder med journalerne, så jeg håber på lidt hurtigt svar...

Sibille er startet i vuggestue. Det kunne simpelthen ikke fungere for os med 25 timer om ugen på meget faste tidspunkter. Vi er jo ikke verdens bedste til struktur og skemaer. Men hende Sibille er jo bare et gladt æg. Og nej, vi giver hende ikke lykkepiller, hun griner bare af alting... Også af indkøring.

Vi er rigtig meget i hytten. Vi spiser rigtig mange is. Og vi laver rigtig mange bål. Det er hygge hygge.

Jeg har ventet længe på denne tid. Tiden hvor man har tid til sig selv. Sine børn. Og endda en lille smule overskud. Tænk, forleden weekend tog jeg mig selv i at kede mig lidt!? Det betyder jo ihvertfald at jeg ikke fiser rundt som en stukket gris hele tiden. Fedt nok.

(Lad os håbe at) ALT ER VEL...

Mine pir' på fir'

Om Raja var blevet født i april 2007 hvis India var blevet født levende i juni 2006, ved jeg ikke. Det vil jeg slet slet ikke tænke på. Altså at jeg kunne ikke-have-haft Raja.
Men var de begge hos mig, ville jeg lige nu have to døtre på fire år. Der ikke er tvillinger. Og den regnede Raja også lige ud forleden.
Trippet nok...

Ojs kreablogs ojs

Mens jeg sidder her og er lidt for lidt effektiv med en eksamen der sgu bare slet ikke fanger mig som de andre har gjort... Så har jeg opdaget koncept kreablogs. Ojs, sikke dygtige mennesker der findes derude. Og de må også have en hemmelig opskrift på overskud allesammen, for de har jo også børn og jobs!? Ojs...

Under mørket

Min veninde kom forbi med hendes afgangsfilm "Under mørket" som vi er med i. Vi så den, og den er så smuk. På ingen måder en klassisk dokumentarfilm. Men det ville bestemt heller ikke ligne hende at lave noget som helst mainstreamet. Rebelsk er den heller ikke. Bare Anitask.

Jeg er glad for at vi valgte at være med. Selvom jeg syntes at hende den stakkels døde pige er blevet lige lovligt eksponeret efterhånden. Men jeg er glad fordi...
Anitas historie om India er slet ikke min. Og det er livsbekræftende at Indias historie bliver en andens fortælling. Det er vel i grunden hele summen af minder. Hun lever videre i dem. Og ikke kun vi har patent på den. India er i mange afskygninger. Nu også i Anitas fortælling om det der er under mørket...

Trippet er det også at vi skal betræde vores første røde løber i juni. Og på vores måske femte date på fem år... Wup wup...