Det har været nogle opslidende måneder. Men midt i det hele fik jeg afleveret min bachelor-opgave. Ved ikke lige hvordan jeg fik den kogt sammen, midt i skimmelsvamp og astma-nætter.
Jeg er ret så spændt på hvor meget de giver mig for den imorgen, når jeg forsvarer klokken 9. For den er skrevet på den vildeste omgang grødhjerne... Interresant eksperiment...
torsdag den 26. august 2010
onsdag den 25. august 2010
Lyden er lilla
Forældre syntes altid at alting deres børn siger er så sødt, finurligt, klogt og skægt. Så skægt at det må udgives på bloggen og facebook... Så trykker vi andre "syntes godt om", og det er et tryk der lige booster den der grundlæggende følelse af at være verdens heldigste mor, med verdens lækreste unge...
Først igår forklarede hun hvorfor. Den "bild a bear" hun fik sidste mandag - fordi hun stoppede med at bruge sut (og fik taget den lede priktest) - den siger "Raja bruger ikke sut mere". Den dims inde i den der siger det. Den hun selv optog "Raja bruger ikke sut mere" på. Den er lilla. Så det er jo klart - lyden er lilla.
Raja mener lyden er lilla. Bare fordi den er det. Hun siger det mange gange. Til mange... Men hvorfor; lyden er lilla...
Først igår forklarede hun hvorfor. Den "bild a bear" hun fik sidste mandag - fordi hun stoppede med at bruge sut (og fik taget den lede priktest) - den siger "Raja bruger ikke sut mere". Den dims inde i den der siger det. Den hun selv optog "Raja bruger ikke sut mere" på. Den er lilla. Så det er jo klart - lyden er lilla. Jeg elsker hendes umiddelbarhed. Hendes konkrethed. Og hendes så logiske tilgang til verden sin. Håber hun får lov at beholde det længe endnu...
Hey - er I der? Syns i ik bar mega godt om ;O)
torsdag den 19. august 2010
onsdag den 21. juli 2010
Satans da os'
Okay, hvad er det værste der kunne ske nu hvor vi er flyttet fra svampebo - og har købt en lejlighed?!
Sidste mandag flyttede vi. I 30 graders varme fra 3. sal og tre gader hen og op på til 4. sal. Vi har verdens stærkeste og modigste venner og familie!
Det er på mange planer hårdt at flytte. Jeg syntes ihvertfald det er hårdt. At sige farvel til et sted og goddag til et andet.
Vi glædede os helt vildt. Vores nye lejlighed var blevet så lækker. Og det var VORES (og måske lidt bankens).
Første nat i lejligheden hostede Raja helt vildt. Hun havde astmatisk vejrtrækning og vi sad oppe med hende i timer og gav hende hendes anfalds-spacer. Da det ikke havde hjulpet indenfor et par timer blev jeg ret utryg og ringede til vagtlægen. Det blev bedre idet han kom, og hun sov.
Næste dag var hun i børnehave, og da hun kom hjem i den nye lejlighed begyndte hosten og den astmatiske vejrtrækning igen.
Hva gør en klog mor og far så? Dagen efter gik vi på opdagelse. Vi er jo efterhånden trænet i det med at lede efter skimmel - og rigtigt nok - bag tapetet i 3 ud af 4 værelser, samt køkkenet er der smækfyldt med skimmelsvamp! Det er fandme til at tude over (og tro mig det har jeg gjort).
Vi pakkede vores sager og fes op i kolonihaven, hvor vi bor nu.
Raja har en gang været i lejligheden efter der er blevet revet tapet af. Der fik hun astmaanfald det øjeblik hun trådte ind af døren. Vi har produceret en sprællevende skimmeltest! Og det er ikke rart for hende (eller os).
Der skal nok komme has på svampen. Det er som følge af dårligt indeklima og isolering og for lidt opvarmning i lejligheden. (og til alle der læser dette; det er ikke for sjov man siger luft ud 3-5 gange om dagen og husk at tænde for varmen om vinteren - også i soveværelset)...
Men halvdelen af køkkenet skal rives ned for at kunne komme til på væggen der er inficeret, vi skal have fjernet radiatorer, tapet, træværk. Et svampefirma kommer så og afrenser. Herefter skal vi isolere, pudse op, male... Og først herefter pakke de 120 flyttekasser ud.
(Så i slutspurten på min bacheloropgave smuldre!? Og den Linetid jeg havde lovet mig selv i løbet af sommeren!?)
Og det er en vanvittig pebret sommeraktivitet, sån noget skimmelsanering.
Det er faktisk ret så dejligt at bo her i kolonihaven. Og når det nu skulle være (selvom jeg hader det der med "så var det jo godt at...") så er det jo fedt vi har denne plet.
Men omkuld er jeg slået. Eller er vi slået. Jeg skal lige samle kræfterne igen. Derfor bliver det nok også til en pause herfra bloggen. Jeg er træt af at være den evigt trælse historie. Og det ved jeg godt jeg ikke altid er. Der er så meget dejligt i mit liv. Jeg har bare ikke så meget at dokumentere lige nu, som gør mig glad at se på skrift (okay det lyder meget dystert, det er bare ret så svært at forklare!)...
Men altså... Vi ses på den anden side. Yeahr.
Satans da os'.
Sidste mandag flyttede vi. I 30 graders varme fra 3. sal og tre gader hen og op på til 4. sal. Vi har verdens stærkeste og modigste venner og familie!
Det er på mange planer hårdt at flytte. Jeg syntes ihvertfald det er hårdt. At sige farvel til et sted og goddag til et andet.
Vi glædede os helt vildt. Vores nye lejlighed var blevet så lækker. Og det var VORES (og måske lidt bankens).
Første nat i lejligheden hostede Raja helt vildt. Hun havde astmatisk vejrtrækning og vi sad oppe med hende i timer og gav hende hendes anfalds-spacer. Da det ikke havde hjulpet indenfor et par timer blev jeg ret utryg og ringede til vagtlægen. Det blev bedre idet han kom, og hun sov.
Næste dag var hun i børnehave, og da hun kom hjem i den nye lejlighed begyndte hosten og den astmatiske vejrtrækning igen.
Hva gør en klog mor og far så? Dagen efter gik vi på opdagelse. Vi er jo efterhånden trænet i det med at lede efter skimmel - og rigtigt nok - bag tapetet i 3 ud af 4 værelser, samt køkkenet er der smækfyldt med skimmelsvamp! Det er fandme til at tude over (og tro mig det har jeg gjort).
Vi pakkede vores sager og fes op i kolonihaven, hvor vi bor nu.
Raja har en gang været i lejligheden efter der er blevet revet tapet af. Der fik hun astmaanfald det øjeblik hun trådte ind af døren. Vi har produceret en sprællevende skimmeltest! Og det er ikke rart for hende (eller os).
Der skal nok komme has på svampen. Det er som følge af dårligt indeklima og isolering og for lidt opvarmning i lejligheden. (og til alle der læser dette; det er ikke for sjov man siger luft ud 3-5 gange om dagen og husk at tænde for varmen om vinteren - også i soveværelset)...
Men halvdelen af køkkenet skal rives ned for at kunne komme til på væggen der er inficeret, vi skal have fjernet radiatorer, tapet, træværk. Et svampefirma kommer så og afrenser. Herefter skal vi isolere, pudse op, male... Og først herefter pakke de 120 flyttekasser ud.
(Så i slutspurten på min bacheloropgave smuldre!? Og den Linetid jeg havde lovet mig selv i løbet af sommeren!?)
Og det er en vanvittig pebret sommeraktivitet, sån noget skimmelsanering.
Det er faktisk ret så dejligt at bo her i kolonihaven. Og når det nu skulle være (selvom jeg hader det der med "så var det jo godt at...") så er det jo fedt vi har denne plet.
Men omkuld er jeg slået. Eller er vi slået. Jeg skal lige samle kræfterne igen. Derfor bliver det nok også til en pause herfra bloggen. Jeg er træt af at være den evigt trælse historie. Og det ved jeg godt jeg ikke altid er. Der er så meget dejligt i mit liv. Jeg har bare ikke så meget at dokumentere lige nu, som gør mig glad at se på skrift (okay det lyder meget dystert, det er bare ret så svært at forklare!)...
Men altså... Vi ses på den anden side. Yeahr.
Satans da os'.
torsdag den 15. juli 2010
fredag den 9. juli 2010
Jeg er stadig træt
Det er virkelig omstændigt at flytte, når man har huset fuld af unger. Og flytter til sin egen lejlighed, hvor man lissom selv skal skrue på det hele.
Og jeg er ualmindelig mør og sprød... Og jeg glæder mig til det hele er overstået.
Idag ser jeg lidt lysere på det, men jeg har godt nok været nede i kulkældren over projektet der kræver de kræfter vi ikke har. Jeg mærker meget tydeligt hvordag det sidste 1½ år har slidt på mig.
Jeg skal have gjort noget alvorligt ud af det der med Line-oaser når alt det her er overstået - hvis altså ikke vi så bare står overfor nye udfordringer der kræver os.
Tempoet er svært at vænne sig til... Jeg vænner mig garanteret først til det når det er ved at være overstået... AHA! Det er DERFOR bedsteforældre har så forbandet meget energi!
Og jeg er ualmindelig mør og sprød... Og jeg glæder mig til det hele er overstået.
Idag ser jeg lidt lysere på det, men jeg har godt nok været nede i kulkældren over projektet der kræver de kræfter vi ikke har. Jeg mærker meget tydeligt hvordag det sidste 1½ år har slidt på mig.
Jeg skal have gjort noget alvorligt ud af det der med Line-oaser når alt det her er overstået - hvis altså ikke vi så bare står overfor nye udfordringer der kræver os.
Tempoet er svært at vænne sig til... Jeg vænner mig garanteret først til det når det er ved at være overstået... AHA! Det er DERFOR bedsteforældre har så forbandet meget energi!
lørdag den 26. juni 2010
Træt
Jeg er simpelthen træt som et alderdomshjem i øjeblikket. Det er somom at depoterne er sluppet op, og jeg bare ikke orker det der natteroderi i øjeblikket. Der er natte-astma, babytænder, ammebaby, 3 årig med mareridt og en snorkende mand. Ved ikke lige hvad jeg skal starte med at gøre noget ved, eller om det lissom er op til alle de andre der ligger i min seng at... komme til nattefornuft - Suk!
Jeg skal have mig noget mere søvn. Ellers blir jeg bims. Og en bitterfisse. Og en endnu surere mor og kæreste end jeg er nu, hvor jeg er... træt!
Det er simpelthen det der fylder det hele for mig idag. Halleluja, hvor denne blog dog gir mening...
Godnat...
Jeg skal have mig noget mere søvn. Ellers blir jeg bims. Og en bitterfisse. Og en endnu surere mor og kæreste end jeg er nu, hvor jeg er... træt!
Det er simpelthen det der fylder det hele for mig idag. Halleluja, hvor denne blog dog gir mening...
Godnat...
Abonner på:
Opslag (Atom)