Forleden ringede det, midt i puttetid, på døren, og det var et blomsterbud der kom med en smuk smuk buket i India-farver.
Rejsende tanteAnna havde sendt en buket til India, hele vejen fra det kolde store Canada, hvor hun laver feltarbejde og bliver klog.Jeg tror ikke Anna er helt klar over hvor glad det kan gøre Indias mor og far at hun tænker sådan på hende. At hun husker hende, selvom vores samtaler jo ofte handler om alle de levende, frierier, gylperier, flytterier, lejligheder og studier... At India altid lige bliver nævnt. Det gør en englemor meget meget glad.
Måske svært for andre at forstå at omtale af mit døde barn kan varme. At samtaler om død, begravelse, tragedier og sorg, kan varme og redde dagen, ugen, måneden, venskabet!
Rigtig mange i vores omgivelser, familie, venner og kammerater husker på India. Og det betyder stadig, 17 måneder efter Indias død, ubeskriveligt meget. Vejen til mit hjerte går gennem mine børn... Både min stjerne India og min bøf Raja...
Og mht. valget idag; det kommenterer jeg overhoved ikke, men vi kigger nu på hus i Sverige!
2 kommentarer:
At nogen husker India gør også mig rigtig glad. Jeg ved jo meget det varmer et moderhjerte når vores børn bliver nævnt og husket på den måde.
Den sidste linie vil jeg slet ikke kommentere ...
Hej alle 4!
Lige pludseligt faldt jeg over dig, Line, fordi jeg kiggede med hos Maomis - sikke dog en fornøjelse at læse lidt flere af dine tanker, som jeg altid tog mig ekstra tid til at læse på NB.
Det er ikke sidste gang jeg har kigget forbi :o)
Jeg tænkte rigtig meget på jer, efter at have hilst på jer i Domkirken igen i år.
Det var altså lidt spøjst, at vi sad dér ved siden af hinanden sidste år, hvor du var gravid med Raja og rigtig, rigtig ked af det.
Dejligt at se jer med Raja i armene i år!!
Kærlig hilsen Rikke
Send en kommentar