lørdag den 12. januar 2008

Endnu en tur på hospitalet

Igår var vi igen en tur på hospitalet. Vi blev sendt videre af vikaren for vores egen læge, til børnemodtagelsen, fordi Raja var blevet mere og mere fraværende i løbet af dagen, og havde blå negle...
Raja har de sidste par dage været skide-bræk-syg. Ja undskyld, men det er altså det hun fejler. Torsdag kastede hun op 20 gange, men var egentlig rimelig glad imellem opkastingerne(og endnu engang må jeg rose min seje datter, der bare tager sygdom og smerte i strækt arm). Vi havde vagtlæge der sagde det hele så fint ud og ingen fare på færde.
Men hun holdt intet indenbords, og fredag vågnede hun med drønhøj feber. Hun var meget puttet og slet slet ikke RajaBajaaan-agtig. I løbet af dagen blev hun mere og mere fraværende, og vi blev bange. Så vi tog til lægen, der sendte os videre til børnemodtagelsen fordi hun var så fraværende og havde blå negle... Og så var mor sprød!
Jeg er flov over at indrømme det, men jeg designede nærmest hendes sten på vejen derud til Hvidovre hospital! Jeg var skrækslagen... Og sikker på noget grueligt var galt. Tanker som; "Emil kravlede også dagen før han døde" (Emil er vores venners søn der døde for 2 år siden, og Raja krøb fremad for første gang i onsdags, det har hun selvfølgelig glemt alt om igen!) og "Vi skal huske at tage mange billeder" tænkte vi begge, og det er klamt at tænke på bagefter. For selvfølgelig dør Raja ikke fra os, men angsten for at hun gør stikker sit grimme hoved frem i de pressede situationer.
Vi kom ud til børnemodtagelsen og Raja livede lidt op. Og så kom der en sygeplejerske der var som sendt fra himlen. Gud hvor var det godt det lige var hende der skulle passe på lige os. JEg sagde som det første; "jeg er meget bange". Og så sagde hun"det forstår jeg godt, for jeg har lige set billeder af jer hos Katja,og jeg ved i har mistet jeres India" eller noget i den dur ihvertfald... (Katja er mor til englen Natalina og grisen Alicia http://grisen.ripavaleur.dk/) Og så behøvede jeg ikke at være mere flov over rystende hænder, våde øjne og panik i blikket når Raja ikke lige var at få kontakt med.
Hun var fantastisk, spurgte os om meget og var meget omsorgsfuld og vi blev beroliget af hende og lægen. Raja fik taget prøver, fik noget elektrolyt og her til morgen var hun næsten RajaBajaaan igen. Dog vil hun kun sidde hos mor, helst i viklen, ikke spise og kun drikke af mors glas... (Og eftersom Thor altid også drikker af mit glas, så er vi rigtig delene idag)...

Raja har rotavirus, og hun var nok blevet lidt dehydreret. De blå negle var nok pga. den høje feber. Så ingen alvorligheder, men endnu en forskrækkelse i rækken af mange, sådan er det nok at være mor til en sprællevende RajaBajaan!

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Line for fa'en... Hvor er I dog uheldige.

Prøv at give Raja den sukker/saltopløsning jeg har skrevet om på Netbaby - og giv hende kun 1 spsk. hvert kvarter. Det plejer de at kunne holde i sig.

God bedring
Sine

Maomis sagde ...

Puha. Sikken en forskrækkelse. At blive forældre plejer at være fulgt at bekymring, men når man samtidig er forældre til et englebarn, tror jeg det er helt naturligt at bekymringen bluser op og bliver til ængstelse grænsende til panik i visse situationer. I klarer det og det ved jeg også I gør næste gang, men tænk at man skal igennem sådanne ting. God bedring til Raja og hendes forældre. Dejligt at høre at I er hjemme igen og ved godt mod. Sådan skal det være.

Heidi sagde ...

Ja, jeg kan ikke sige meget andet end stakkels! Stakkels jer, for det lyder rigtig hårdt og barskt at opleve det. Men hvor var det godt, at I netop mødte DEN sygeplejerske. Kender hende jo godt lidt... hun er totalt sød og forstående.
God bedring, lille Raja.
Knus fra Heidi - og hilser fra Bo

Anonym sagde ...

Hjertet nåede lige op i halsen og så ned igen. Kan søren suseme godt forstå i blev bange, det der da også meget at kaste op.
Og fint og dejligt at i mødte en sygeplejerske der forstod med det samme.
God bedring Raja og knus til jer alle
Dorthe