Brok herfra. Og jeg gør det med gerne. Jeg har nemlig lige hørt et klogt program på P1, om at blogging fungerer som meningsdanner i rigtig mange sammenhænge.
Dette er hverken politisk eller klogt. Det er bare rigtig træls, og jeg er så ked, så ked. Og dette indlæg bliver som taget ud af en sølvbryllupssnak... Så er I advaret.
Sagen er den at det vrimler med løse hunde på Indias kirkegård. Ikke kun små bitte hunde, men også de rigtig store hunde, og dem der populært kaldes kamphunde.
De løber løs derovre, løber hen til en og rundt omkring ved gravene uden deres ejer i snor... og jeg er rædselsslagen for dem.
Og jeg er ikke mindst rædselsslagen vor at have Raja med derovre.
Min forestilling om at tulle rundt med vores levende børn og pusle om Indias gravsted er sunket i grus. Jeg tør ikke længere at have Raja med på kirkegården. Og jeg er selv gået fra kirkegården af frygt, selvom jeg bare var mig.
Jeg er meget frustreret og også ret ulykkelig over situationen. Og vi er faktisk begyndt at tale meget alvorligt og konkret om at flytte hende til en anden kirkegård.
Indias røde bænk skal være et sted i ro og fred - så må det være underordnet hvor det er. Det skal være hendes plet, hvor hendes minde fylder. Og det er svært at finde den karma frem, når man har øjne på stikker og angst-bankende hjerte...
Så måske India skal flytte... En fjern tanke, men måske nødvendigt for at vi igen kan bruge hendes plet og røde bænk som healing i en proces der kræver ro, fred og kærlighed.
12 kommentarer:
Sølvbryllupssnak eller ej jeg er SÅ enig.
Problemet er jo tilmed, at man ikke tør sige noget til hundenes ejere, fordi man er bange for konsekvenserne.
For måske første gang har jeg været rørende enig med et udspil fra DF med støtte fra regeringen, der forslog, at kamphunde der har bidt nogen uden tøven skulle aflives. Det kan sku da ikke være rigtigt, at man skal gå og være bange for at en hund skal angribe.
Kram, fra en hundeangst Christina
Jeg er også helt enig. Jeg bor dog ikke p.t. i danmark, men de der kamphunde skal altså være helt under kontrol, det skal alle hunde for den sags skyld og hvis de ikke kan gå pænt ved deres ejers side så skal de i snor. Er også fuldstændig enig om aflivning uden tøven. Jeg har fulgt lidt med herinde, og India og den røde bænk lyder bare som en hel lille verden i den store verden, og det ser smadder hyggeligt ud. Håber i får løst problemet, så i ikke behøver at flytte hende. Det ville være ærgerligt når nu i bor så tæt på hende.
Kærlig Hilsen
Mille F
http://mille-f.blogspot.com/
Hej Line
Jeg er HELT med dig! Jeg forstår simpelthen ikke at det er i orden at have hunde løs i det offentlige rum, anset størrelsen på hunden.
Uanset hvor søde de er, så er de altså dyr. Det er selvfølgelig ikke alle hunde der ender deres dage med et lille lækkert barneben på samvittigheden. Men nogle af dem gør altså (Min søster blev i øvrigt skambidt af en kamphund, da hun var 10 år gammel. Ejeren kunne ikke kalde hunden til sig).
Vi bor med Søndermarken i baghaven og godt halvdelen af parken må man have hunde gående løs, men ak, de kære hundeejere er ordblinde og kan ikke læse skiltene, så de bruger hele Søndermarken som hundepark. (Og sidste år blev en ung kvinde skalperet af en kamphund netop her, hvis nogen måske husker det). Så jeg synes også at det kan være en blandet fornøjelse at gå en tur i parken med børnene, fordi de der hunde kommer rendene i tide og utide og jagter ungerne der leger.
Men jeg synes i grunden at det er temmelig respekløst at lufte sin hund på kirkegården. Det er altså vores døde der ligger der. Vores Inéz ligger jo ikke mange meter fra India. Jeg har flere gange oplevet folk lufte hund der (også uden snor), trods skiltene der beder besøgende om at respektere at netop dette område er lokal kirkegård.
Øv Line... Jeg kan godt forstå dig. Assistens er dejlig, men ikke til er hver pris. India burde være et sted hvor hendes levende søskende kan tulle trygge omkring og lege uden at frygte store slemme hunde.
Knus
Åh søde hvor jeg forstår dig - men jeg håber altså alligevel ikke, at I flytter India og hele hendes lille verden. Nøj hvor vil hun og I være savnet på ungernes sti....
Og nøj hvor bliver jeg vred og arrig over, at det skal komme så vidt!
Kram Stine
Hørt hørt hørt. Blogging eller ej, skal vi så ikke skrive et brev til politikerne på Rådhuset? Er ikke så meget for et læserbrev i den sammenhæng, vil helst ikke have mit navn frem har sgu lige det ikke den største tiltro til de idioter med deres potensforlænger.
Hvis de ikke kan holde deres hunde i snor, skulle det koste en bøde, og ikke søle 500 men snarere 10000.
Ved ikke om det er en løsning men et eller andet må der snart ske.
Hvad siger du til det?
Knus fra Mia
Jeg ville også finde det yderst ubehageligt med store hund, kamp hunde, små hunde, søde hunde dumme hunde, på et sted hvor jeg har brug for ro.
I min verden er hunde dumme og utilregnelige, og jeg kan godt forstå, at I synes det er urart.
Men kan de ikke gøres noget for at løse problemet på Assistensen - du har altid været så glad for det sted.
Kram
Sine
Jeg har heldigvis aldrig selv mødt sådan nogle løse krabater derovre, var der i dag i dejlig sol - men ofte i parken. Og synes også, at det er totalt skummelt og farligt og fy faen. Og jeg går altid helt i koma og råwer og skriger ad ejerne. Synes faktisk at løse hunde - uanset racen - er en seriøs uskik!!
Så jeg kan godt nok godt forstå, at det går dig på!
Kram
Tak tak tak allesammen...
Det føles så banalt at være slået ud af noget så... banalt!
Mia, jeg er egentlig total frisk på opstand... Ved sgu bare ikke om jeg orker det. Og ja, værst af alt, så er jeg også rigtig utryk ved at have mit navn på noget som helst imod de hunde.
JEg skrev indlægget igår efter at jeg havde siddet hos India og pludselig stod der den største kamphund jeg nogensinde havde set og gøede helt vildt af mig - midt på Indias gravsted.
JEg tær slet ikke tænke på hvad der havde været sket hvis Raja havde været med og var begyndt at græde og måske sparke ud efter den.
Ejeren grinede bare og gik lige overpå den anden side af stien og begyndte at lege med den, mens jeg sad fuyldstændig stiv af skræk og græd indtil de gik 10 minutter efter.
- Idag har jeg ikke turde gå derover. Og jeg må indrømme jeg ikke er sikekr på at dette er en kamp værd - for mit vedkommende. JEg skal bare finde en løsning der virker i mit hjerte, lige nu.
Store forkromede kampe er jeg bange for jeg ikke har energien til. Og jeg bliver nødt til at turde besøge India. Det andet splitter mit hjerte i to...
Tak fordi I er så skønne...
Jeg kan, ligsom de andre, godt forstå angsten for de hunde. Der er jo jævnligt indslag, hvor de har skambidt både dyr og mennesker.
Og så må det vigtigeste være at India er et sted med ro for hende og jer.
( Og man tør faktisk ikke sige noget til ejeren, da man jo ikke lige ved hvordan de reagere.)
Knus
Dorthe
Hej Line
Er heller ikke for det med navne i den sammenhæng. Overvejer dog at maile de politikere jeg kender fra SF inde på rådhuset, måske de kan gå videre med det, flere af dem bor også på Nørrebro.
Puha sikke en ubehagelig oplevelse, kan fadme godt forstå du blev bange, håber du kommer over til India en af dagene:-)
Knus Mia
Hej Line
Jeg har læst lidt rundt omkring i din blog. Jeg læser om din lille pige der er et andet sted, et dejligt sted er jeg sikker på. Jeg blev fyldt med gråd. Jeg har selv en søn, han er 1½. Ja, - jeg ville vel bare sige at den mor der klarer det, - er en fantastisk mor.
Bedste hilsner Sarah/entomange
Send en kommentar