tirsdag den 19. maj 2009

Sol og vind

I mit liv lige nu...

Vi er nu ejere af den skønneste lille kolonihave med hus på. I Ballerup. Tæt ved http://www.grantoftegaard.dk/, højt til loftet og ren luft i lungerne.
Vigtigst af alt, er det vores lille have med plads og rum til os. Og til at være os. Jeg er så glad så glad. Det er svært at forstå vi er så heldige, at vores drømme skal opfyldes gang på gang.

En helt anden drøm, eller håb, er at jeg imorgen får sagt et smukt farvel til Thilde. Hun skal begraves, og det er med tunge skridt vi tager til kirken. Jeg har ondt i mit hjerte over hendes død. Jeg begriber ikke at hun er helt færdig med at leve her på jorden. Jeg var ude og se hende i kapellet igår. Hun var så smuk. Så fredsfyldt og så stendød. Helt forkert var det at hun lå så stille. Men hun så så rolig og klog ud. Jeg husker også denne klogskab i Indias ansigt. Jeg tror man bliver klog af at dø.
Jeg fortalte hende farvel. Og bad hende hilse min store lille India. Jeg bad en lille bøn. Det føltes helt rigtigt at have sagt farvel til hende fysisk. Og alligevel så vanvittigt forkert.

3 kommentarer:

Jeanette sagde ...

Sikke et smuk farvel til en død veninde. Hvor lyder dt bare rigtigt i alt det forkerte. Jeg håber at dagen i morgen bliver smuk for jer, på trods af smaerten i hjertet. Håber at i får sendt hende godt afsted på hendes rejse. Mange tanker og tårer fra mig.

Kender godt det der med klogskab i et dødt ansigt. Eller måske nærmere visdom. De døde ved noget, som os levende ikke ved endnu....

Stine Willum Adrian sagde ...

Kæreste Line,

Sikke fint du skriver om din veninde Thilde. Jeg håber hun får et sidste smukt farvel. Hvor er det uretfærdigt, at hun ikke fik lov at leve længere.

Angående kolonihaven så lyder det dejligt og helt rigtig for jer. Det der Pederstrup er ganske fint.....

Stort kram Stine

Maomis sagde ...

Hvor er det smukt sagt ... 'Man bliver klog af at dø'. Jeg tror du har ret, Line. Elisabeth vidste også en hel masse som hun lå der på min maven den morgen hvor hun fløj af sted.