De dejligste gaver at give

Jeg elsker at give gaver. For det meste. Nogle gang går der pligt i den, og så er det ik så fedt.
Der er nogle gaver jeg elsker at give mere end andre. Og dem jeg nok allerbedst kan li' at gi', er dem der ikke er forventet.


Hvert år giver vi en gave til dem der tager sig af vores børn (i de timer vi skal noget andet. (Selvfølgelig er det en gave i sig selv at de får lov at have fornøjelsen af vores lækre unger ;) - Men en gave fortjener de. Jeg syntes faktisk at vi er ret så privilligerede at vi kan aflevere vores unger i armene på dejlige mennesker. Og være trygge ved det.


Nå, men en gave er særlig for mig at give hvert år. (Det er det man kalder win/win, tror jeg... )

Jeg pakker den og nusser om den. Og jeg bliver glad i maven. Det er gaven til Indias gartnere. Et par timer hvert år, står der tre gaver på ræd og række på mit køkkenbord. Og jeg er mor til tre piger, i konkret form. Det er er der bevis på, i et kort øjeblik.

Jeg ved godt jeg ikke er mor til dem på samme måde - årk, det mindes jeg om igen og igen. Alligevel jagter jeg følelsen af og situationer, hvor det er tydeligt at jeg er mor til tre. En dag bundfælder det sig nok at jeg er det. At jeg er det så meget i maven at udtrykket ikke er nødvendigt for mig længere - sådan syntes jeg at det går, støt og roligt, i det tempo det nu engang går. Tingene bundfælder sig, og det falder i hak, selvom det i sit udgangspunkt er riv rav ruskende forkert.

Og det slår mig, at gaverne ikke er ens; der er alko-gløg i gartnernes, og æblegløg i pædagogernes - man er vel fornuftige forældre.

Om lidt kommer disse to hjem



Vi skal pynte det hjemmefældede svenske juletræ. Og skyde juleferien igang. Mens vi krydser fingrene og kniber ballerne, og håber at mave-omgangen har været på sidste omgang her hos os. Dog desværre sendt videre til stort set alle besteforældre; hermed en offentlig undskyldning!