Det er en lidt vemodig afslutning. Mest for forældrene. For Sibille har vist ikke helt begrebet hvad det egentlig betyder at hun stopper i vuggestuen og starter i børnehaven.
Onsdag var hendes stue på besøg herhjemme til farvel-hygge. Og fredag var vi nede og sige farvel i vuggestuen.
Sibilles vuggestue er helt fantastisk. Vi har været meget imponerede over pædagogernes praksis - og reflektion over samme. Og Sibille har været mega glad for at gå der.
Udover det, så har de været en rigtig god støtte, ikke mindst for Sibille, mens jeg har været syg.
De havde lavet en bog til hende med de sødeste fineste historier, anekdoter og billeder fra hendes vuggestueliv. Jeg(og Thor) piver let, og også i fredags. Vi krammede pædagoger og medhjælpere, og lovede at hvis kondomet nogensinde sprænger igen, skal ungen gå der.
Nå, men kram til alle, tårer her og der. Og da vi, gik hen til lågen vender Sibille sig om, vinker og siger; hej hej, vi ses i morgen...
Hun er nok først gået ud når hun rent faktisk ikke er dernede mere...
Lørdag blev hun stanget i hovedet af lille geds mor.
Men hun er stadig det glade æg...
3 kommentarer:
Hun er skøn Line, og jeg håber, at hun får en fornøjelig tid i Rajas børnehave. Kram og god påske til jer.
Hæhæhæ, Sibille... Hun er altså en sjov og dejlig én.
Jeg håber hun (og I) har fået en god børnehavestart.
Ja, hun er nemlig :)
Send en kommentar