D. 30. april blev Raja 5 år. Jeg har glemt kameraet i kolonihytten, men det var fest på fest. Og det blev sommer den dag. Hendes fødselsdag satte gang i fødselsdagsmarathonet. 5/5 af os har fødselsdag på 1½ måned. Og vi har vel omkring 30 personer som betegnes som den nærmeste familie. Så; FÆÆÆÆST!
Tiden går, der sker ikke så meget. Og alligevel sker der jo en masse.
Som i at Raja skal have en kanin om to uger.
Og som at jeg kæmper med medicinen og bivirkningerne - for slet ikke at tale om symptomerne fra sygdommen.
Thor er næsten færdig med sit speciale, og jeg skal snart til min allersidste eksamen.
Sibille prøver at finde sit fodfeste i sin nye børnehave, alt imens hun har udviklet sig til den i familien med bedste kompetencer inden for recitering af filmreplikker, og med mest krudt i røven.
Småtingspladder på en blog der aldrig skulle have været en hverdagsblog - men blev det. For tænk, der blev en hverdag igen, hvor det bare var sådan det var, at en var død, fire var i live. Og havde præcis de samme udfordringer i hverdagen som alle andre. Og logistikken til fødselsdagene og overvejelserne for og imod en kanin var noget der tog 8½ aftener at overveje (og der blev kun råbt en lille smule af hinanden).
2 kommentarer:
Elsker din hverdagsblog ;)
Lige præcis Line. Vi ender med at blive næsten normale og melde os ind i verden igen. Og heldigvis for det.
Send en kommentar