Vi skal ikke på længere ferier i år. Heller ikke i år. Jeg er stadig langt fra rask. Og at transportere mig er noget af det værste. Vi har fundet på nogle fede småferier rundt omkring. Samtidig med at bedsteforældre og mostre byder ind med sjove oplevelser (fx er Raja lige nu på cykeltur på Samsø i 4 dage. Jeg har fået en SMS om at hun idag har cyklet 20 km på de små ben - sejt nok.)
Det fedeste vi indtil nu har lavet, har været en tur på tivolihotel, med all inklusive i tivoli. Nøj det var sejt. Pjerrot gik rundt og tryllede til morgenmaden, der var pantomimeteater på vores seng. Og Sticks and sushi på 12. sal på hotellet.
Til den opmærksomme læser der studser over hvem hende den tykke dame er på familieportrættet, billede 3 fra neden. Så er det mig. Efter 7-8 måneder på medicin... over 25 kilo. Jøsses.
3 kommentarer:
Det allervigtigste er vel i bund og grund erkendelsene af at det er en god ferie på trods. Jeg har i år selv store kvaler med ikke at være kommet til USA. Det er synd for mine børn at de kom til at møde deres kusiner og fætre i år osv i den dur. Men nu er det en gang sådan at vi ikke kommer afsted før til næste år, og så er det jo bare med at få det bedste ud af det og se det positive i situationen. Det forsøger jeg så. Det virker som om du er ret god til det. :-)
For øvrigt lyder det da slet ikke som den værste ferie i har jer overhovedet. Tvivoli og cykeltur og kolonihave - det er da total fedt! Lige sådan en børneferie skal være. Har en gang hørt noget om at den bedste børneferie er den hvor der ikke sker for meget og hvor det hele går rigtig langsomt. Det er nu også sådan jeg husker mine sommerferier. Der skete ikke meget andet end strandture og telt i haven. Så måske er det slet ikke så tosset endda.
Hvorfor skal børnene starte i ny børnehave?
Kram fra Sofie
Sofie; jeg tror også at pigerne nyder ferien. Jeg ville dog - hvis der var frit valg - gerne se en anden krog af verden end Ballerup. Bare en lille tid ;O)
Pigerne skal starte i ny børnehave af mange årsager. Men i bund og grund er det fordi Sibilles indkøring gik helt i fisk, og hun har været helt ked. Og os med. Og da vi så fik tilbudt to pladser i den børnehave som vi oprindeligt havde ønsket, men ikke kunne komme ind i, så slog vi til. Det er en skovbus der kører fra 9-15 hver dag. Det er simpelthen perfekt for os.
God ferie til jer.
Kh Line
Hvor er det dejligt med skovbørnehave! :-) Tillykke med det. Håber det blier godt.
Forstår til fulde dit savn efter lidt luftforandring her i ferien. Jeg sukker stadig efter den der USA-tur. Vi har ikke været ude at rejse siden før jeg blev gravid med tvillingerne!!!
Send en kommentar