I juni fik Raja, efter mange lange plagerier, en kanin. Hun havde selv sparet op til buret osv. Den boede først hos os i kolonihaven, i august flyttede den med hjem til Kronborggade. Nu er den væk. Den stod i gården i sit bur, og en dag var den væk. Der bor rigtig mange kaniner i gården, og det er ikke sket før.
Vi hængte sedler op på Nørrebro, og vi fik flere henvendelser fra folk der havde set to piger stikke af med den under jakken.
Det er jo vildt stenet af nogen kan finde på det. Det er alligevel utroligt. Men mest utroligt er det hvor ked Raja er blevet. Jeg vil nærmest sige at hun er i en eller anden form for sorgproces. Hun græder og siger ofte hun savner den. Og hun bliver ind imellem ked og kravler op til enten Thor eller jeg og putter, og bare sidder og er stille og siger hun savner den. Det går lige i hjertet.
Hun vil ikke have vi taler om kanini. For så bliver hun ked. Jeg kan ikke helt hitte ud af om jeg skal snakke om den og presse hende eller bare lade vær.
Nå, men det er fandme synd. Håber sgu de to piger der har taget den passer godt på den, og ikke tog den fordi de havde en sulten slange derhjemme.!
4 kommentarer:
Åh nej. Stakkels Raja. Tænk at gøre sådan noget.. Det fatter jeg ikke.
Er nok ikke den bedste til at give råd.. men i formår jo altid at gøre det der er rigtigt :-)
Kram til Raja.
Det er simpelthen for langt ude at stjaele en kanin. Jeg haaber de to toeser bliver fundet og kommer til at staa til ansvar. Kaninkidnapning.......helt aerligt.
Hvor er det dog synd! Stakkels, stakkels...
Og skal man bore eller ikke, jeg kan godt se, hvad du mener. Mon ikke hun har en grænse, der skal respekteres? Og så ellers spørge forsigtigt, når hun sidder og er ked af det, hvorfor hun er ked af det?
Kærlig hilsen
Ja det er så tarveligt.
Tak for tilliden Astrid. Ved dog ikke om vi ALTID gør det rigtige ;O)
Heidi, du har ret - hun har også en grænse der skal respekteres...
Kh Line
Send en kommentar