Tsk tsk tsk...

Ja så fik vi sgu nøglen alligevel og flytter imorgen!

Ja, efter en masse diskussion og frem og tilbage fik vi en undskyldning og har lige fået nøglen her til aften.

I formiddags da vi troede viceværten kom med nøglen, kom han for at sige vi ikke kunne overtage den. Vi havde pakket ALT, så vi var bare så gale. En bæbs på ½ år og 40 flyttekasser i en uge er bare ikke sagen. Så jeg stod bare med tåre i øjnene og sagde "nej nej nej". Endnu engang kom det bag på mig hvor skrøbelig jeg er blevet. JEg piver over det mindste, efter India er død. Og pressede situationer er bare svære at håndtere for mig.

Imorgen går det løs. Håber jeg får lidt søvn i nat. Ellers har vi haft besøg af moster Dorthe hele dagen, og Raja har vekslet mellem at syntes hun var en fest, og til at være stiktosset over hendes tilstedeværelse. Hun er et sjåut barn.

Igår var der en fotagraf og tage billeder til Femina... De er blevet mægtig gode. Her er et af dem.

Ikke alligevel - hrmpf...

De er ikke færdige med lejligheden. Så vi har med en dags varsel fået af vide vi ikke kan flytte før om tidligst en uge. Grrrr...
Øv øv øv. Surt, men så kan vi se det sidste afsnit af forbrydelsen, og lære Raja at sove igennem inden flytningen...(nogen der sagde naiv?)

BLOGpause

På lørdag flytter vi. Jubiiii... Det bliver så fedt, men hold da op hvor det holder hårdt at pakke ned med et barn der laver tænder hele natten...

Jeg skriver nok ikke herinde i et stykke tid, da vi først bliver online med verden igen d. 1. december.

(Billede; Raja og mor foran den nye gadedør)

Indtil da, hav det smukt.

Køb en ny regering

Ja der er ikke det jeg ikke vil give for at få dansk folkeparti med et fly til langbortistan... Og så ud af flyet i en faldskærm... gnæk gnæk... http://www.flytetmandat.dk/

HEHEHEHE... Vi gjorde det; hehehehehe; http://politiken.dk/politik/article442505.ece

Min allerførste AMO-blanding

Jeg har været en tur ved lægen idag, fordi jeg igår fik mig en forskrækkelse. Jeg fik synsforstyrrelser og kunne ikke formulere det jeg skulle sige til Thor. JEg måtte lægge mig ind og sove midt om dagen, og jeg var ret rystet. Da jeg vågnede fra min lur havde jeg dumdrende hovedpine og kvalme(og nej, jeg er ikke gravid) Min læge sagde med det samme at jeg skulle have noget søvn. Og ikke bare en lur om formiddagen, men dyb søvn om natten. Hun var hård og kontant og sagde at det var den eneste vej frem. For ellers ville det bare blive værre.

Vi er rigtig hårdt spændt for i disse dage. Jeg har haft travlt med oplæg på studiet, Thor skal skrive opgave og snart til eksamen, vi flytter på næste lørdag og Raja sover kun 1-2 timer af gangen om natten. Så vi har meget at se til. Jeg forsøger ikke at klage, forsøger at holde hovedet højt. Vi har jo et levende raskt og helt vidunderligt barn. Men min krop har vist reageret nu... Alt for lang til har den ikke fået søvn, og når Raja kun kan sove ved at man traver land og rige rundt om dagen, så får jeg heller ikke hvilet om dagen...

Sjovt nok vil jeg helst ikke have så meget hjælp. Sjovt nok hiver jeg Raja ud af armene på Thor for selv at gå tur med hende. Og sjovt nok laver jeg aftaler hver dag og forbereder mig grundigt til undervisningen.

Jeg har tænkt meget over hvorfor jeg ikke tager den lette løsning oftere(ikke at jeg aldrig gør det, men jeg får fandme dårlig samvittighed over det når jeg gør det). Det gælder alle mulige vigtige og uvigtige aspekter af vores liv. Det er ikke engang fordi jeg føler jeg bør gøre det...

Jeg tror jeg er med i den klub hvor "jo hårdede jo bedre". Jo mindre søvn jeg kan klare mig jo bedre. Jo mindre smertestillende jo sejere. Jo mere jeg kan klare Raja alene jo bedre. Jo mere hjemmelavet jo bedre... Men altså. Jeg tager jo ikke skade af at slække lidt på kravene. Og Raja tager bestemt ikke skade af at jeg får en lur eller en time-out ...

For en måned siden bagte jeg min første AMO-blanding kage. Jeg troede aldrig dette ville ske. Jeg ser jo opskrifter som en skændsel mod kreativiteten, så en AMO-blanding; oh skræk oh ve. Men den blanding smagte faktisk udemærket... Og jeg kunne smage at jeg havde smagt den før, måske på besøg hos nogle mødre der havde meldt sig ud af jo-hårdere-jo-bedre-klubben for at være sammen med deres børn!

Og blandingen var bagt for at være overskudsagtig, til de stakkels polske håndværkere der knokler rundt til sent ud på natten i weekenderne i vores nye lejlighed... Og de er sikkert ligeglade med hvilken slags kage hormonella kommer anstigende med medlidenheds-tåre i øjnene.

Jeg melder mig ud af den klub, for Raja har brug for en mor der ikke bruger al sin energi på at kunne klare det hele... Men istedet bruger det på at være hendes mor. Og Thor har brug for en kone der ikke ser dobbelt når han er på arbejde og som er hyggelig at være sammen med. Og India iagttager mig et sted fra jeg ikke ved, og hun skal smile når hun ser mig... Men det er nok en langsom tilvænning.

Nå men det jeg måske også vil sige er at jeg i dette indlæg har tænkt højt, til alle jer der læser med. Tit møder jeg nogen der siger at de liiiiige har kigget med herinde, og det varmer. For tænk at noget har lyst til at læse med om mig og mines liv. At være en del af vores univers for en stund. Det syns jeg er stort...

Til alle jer der måske tænker at jeg ikke er så god til at få sendt sms'er, mails, ringet og drukket kaffe med jer i øjeblikket, så vil jeg bare sige at jeg kommer stærkt igen, når vi lige er kommet op til overfladen igen. Der er så mange ting vi gerne ville nå. At besøge en masse mennesker(døde og levende), komme til middage, kaffemøder og alle de der hyggelige ting og ting der gør andre og os selv glade. Vi skal nok finde melodien igen. Men den næste kage jeg byder på bliver måske en AMO-blanding.

En lille buket til India fra tante Anna, som savner jer

Sådan stod der på følgekortet...

Forleden ringede det, midt i puttetid, på døren, og det var et blomsterbud der kom med en smuk smuk buket i India-farver.

Rejsende tanteAnna havde sendt en buket til India, hele vejen fra det kolde store Canada, hvor hun laver feltarbejde og bliver klog.

Jeg tror ikke Anna er helt klar over hvor glad det kan gøre Indias mor og far at hun tænker sådan på hende. At hun husker hende, selvom vores samtaler jo ofte handler om alle de levende, frierier, gylperier, flytterier, lejligheder og studier... At India altid lige bliver nævnt. Det gør en englemor meget meget glad.

Måske svært for andre at forstå at omtale af mit døde barn kan varme. At samtaler om død, begravelse, tragedier og sorg, kan varme og redde dagen, ugen, måneden, venskabet!

Rigtig mange i vores omgivelser, familie, venner og kammerater husker på India. Og det betyder stadig, 17 måneder efter Indias død, ubeskriveligt meget. Vejen til mit hjerte går gennem mine børn... Både min stjerne India og min bøf Raja...

Og mht. valget idag; det kommenterer jeg overhoved ikke, men vi kigger nu på hus i Sverige!

GYS

Rigtig godt valg til alle(der holder med os). Puha det her er en gyser, det er jo næsten ikke til at holde ud.

Vi er rigtig ophængt disse dage. Vi har begge travlt på studiet(hvorfor falder det altid sammen), vi står i flyttekasser til halsen og Thor arbejder ind imellem, da det jo er dyrt at flytte i en rigtig voksenlejlighed. Så lige i øjeblikket kunne sangen "når min mor kommer hjem, så er min far lige gået" godt være skrevet om familien Svendsen.

Og så har lille Raja helt selv lavet en tand. Den er lille og hvid og fin, og skyld i at jeg ikke får særlig meget søvn.

Oven i alt det, så er vi optaget af det spændende valg i dag og den korte valgkamp, der har båret præg af den samme overfladiskhed, som vi bare ikke længere kan håndtere. Vi er nok blevet gode til at skære lige ind til benet. Gennemskue pladder og pludder, og gider bare ikke small-talk og væven rundt. Kom til sagen, den sag der er aktuel og vigtig. Det andet er vores liv lige nu for kort og vigigt til.

Og så en opfordring... Hvidovre hospital lukker sorggruppen. Det er den Thor og jeg har gået i. Den er ledet af vores jordmoder, Charlotte, og det er helt forkert og meget meget trist at den lukker. Hvis man ikke allerede har protesteret med sin underskrift, så skriv under på; http://www.bevarjordemoderomsorgen.skrivunder.dk/For ulykkeligvis kommer flere engleforældre jo til. Og for at lære at stå på sine ben igen når man har mistet sit allerkæreste, er det nødvendigt med al mulig hjælp og støtte. Sorggrupperne kan give støtte man har brug for.
God kamp idag. Håber at vi skal drikke sejrscola...

Og vi slutter selvfølgelig lige af med et Raja-billede. Raja fik forleden lov at lege med maden. Ifølge hippie-mormoren, så skal børn have lov at kaste og lege med maden for at få et alsidigt forhold til den... Hmmm...