Min gamle farmor sov stille ind natten til igår. Hun døde efter en uge i smertehelvede pga et fald. Hun havde ikke været ved bevidsthed i en uge, i to år har hun grædt og var forsvundet fra sig selv og omverdenen. Den følelse jeg har er overvejende lettethed. Jeg føler mig som en kold skid!
Jeg var ikke ret tæt på min farmor. Men jeg har gode minder med hende fra engang. Minderne fra hendes sidste tid er barske. Og jeg kan mærke at sorgen over min farmor ikke i særlig høj grad over hendes død (jeg føler mig som en kold skid). Nærmere er sorgen at se hende lide sådan, forsvinde sådan hen, og se et gammelt gammelt menneske blive så ulykkelig over livet og over sin svaghed.
Det er forunderligt som døden kan føles så forskellig. At denne død mest af alt føles som uundgåelig og som naturens gang, mens en andens død så urimelig og ødelæggende. Alles død er jo definitiv. Og jeg tænker om jeg vil opleve følelserne komme om noget tid, eller om mavefornemmelsen bare vil være at det var okay og lettelsen af fred...
Og igen er jeg forundret over at jeg fandt dødens billede smukt og fredsfyldt. Ikke det mindste skræmmende. Nærmest helt rigtig. De klogeste mennesker jeg har set, er de døde!
Vi skal til begravelse mellem jul og nytår (så Sveriges-turen bliver nok helt eller delvist aflyst). Og jeg er meget spændt på hvordan jeg reagerer på hendes begravelse. Jeg håber at holde fokus, dette skal helst ikke blive en smutvej tilbage i India-sorgen. Det er ikke hende det handler om. Selvom jeg nok ikke kan lade være at skrive på kortet til bårebuketten at hun skal hilse mit India-barn.
Kære farmor, flyv afsted...
12 kommentarer:
Kære Line!
Du er IKKE en kold skid! Din farmor døde for længe siden - i hvert fald den farmor, som du kendte så godt.
Det er forfærdeligt at se et menneske forsvinde lige foran sig, jeg kender det, jeg står lige dér med min mormor lige nu.
Jeg kæmper med tanker som "Jamen hun er jo gammel, det ER altså naturligt at dø, når man bliver gammel" - og føler mig også halvkold. Men det er jeg ikke, og det er du heller ikke.
Nej du er ikke :-)
Min farmor døde efter mange års demens, og da det skete var jeg heller ikke ked, slet ikke - Det var jo ikke den dame jeg kendte der var borte - hun var stille og roligt gledet væk, og der var ingen grund til at sørge over den pludselige død af den anden dame der.
Jeg tror også gamle mennesker hellere vil mindes med gode minder end med sorg - det vil jeg i hvert fald, når jeg forhåbentlig dør som gammel oldemor engang :-)
Kram
Kære Line... har ikke noget at sige lige nu, så sender dig bare et stort tankekram!
Kære Line
Jeg synes din reaktion lyder sund og naturlig og jeg er sikker på Farmor er hos jeres India barn.
Knus fra Anette
Søde Line
Nej du er da ej....
Da min farmor døde opstod der et savn - ikke en sorg. For hun var klar og ønskede det selv.
Sender dig 1000 tanker og et julekram.
Det var godt at hun fik fred..
Godt at hun nu fik fred. Så må i finde de fine minder frem der er og tænke på dem til begravelsen og sige fint farvel.
Knus
Dorthe
Tak allesammen.
Janni, rigtig god pointe, den farmor jeg holder af "døde" jo for lang tid siden, så måske er det derfor jeg ikke føler det så stærkt...
I er sgu så dejlige hele banden!
Anette: TAK TAK TAK for lyset hos India... Flammen klarede ikke blæse-mosten, men så kan det jo blive tændt juleaften, jubiiii!
Kram fra Line
Forstår slet ikke at du kan tænke at du er en kold skid. Tvært imod. Nogen gange er det bedste at få fred frem for at lide. Det lyder ikke til at din farmor har haft et godt liv til sidst, så kan jeg slet ikke så noget galt i at tænke sådan. Det er da nærmere en smuk tanke at hun nu endelig fik fred.
Håber at India får lov at stikke sit lille hoved frem bare en lille smule til begravelsen uden at det bliver sorgens ansigt, men bare sådan en lille India hilsen til sin mor og far.
Kram og kærlige tanker fra Sofie
Kære Line,
Det gør mig ondt at høre om din farmor.
Jeg mistede for mange år siden (2000) min morfar, som døde af alzheimers. Han var også forsvundet mange år før sin død, og var bare en (lidt uhyggelig) skal, som var tilbage.
Jeg har ligesom dig mange gode minder, og det er dem, man skal tænke på, når man tænker på sine kære.
Jeg synes ikke, at du er en kold skid.
Glædelig jul.
Knus
Sine
Hej Line
Mange varme vinterhilsner her fra mig. Jeg når desværre ikke at besøge India (og Jer!) inden jul, som jo er i morgen, men håber på at nå det meget snart igen, når jeg tager ind til Inéz-pigen.
Dejligt at din farmor har fået fred! (Og ja, savnet til den hun engang var kommer jo af og til væltende, det kender du jo nok allerede). Mange hilsner til dig og dine!
Jeg kender godt det du beskriver. JEg sagde selv farvel til min kære mormor for 1½ år siden, og havde lidt af de samme følelser dom du har. De er helt ok og du er ikke en kold skid!
God jul!
Send en kommentar