Jeg tror at det vi har erklæret herhjemme er, undtagelsestilstand. Vi er bare i underskud, og vi får ikke nået, gjort og husket alt det vi burde, og som vi ville ønske vi gjorde.
Jeg er kvalm og træt og forsøger at forsørge min familie (hvilket føles ret godt iøvrigt), Raja ofte små-vinter-syg, og Thor er hårdt spændt for at de skrappe svenskere, og hans status som næsten enlig far...
Det føltes lige somom om vi var på vej ind i kampen igen. Efter Raja var blevet et års tid følte vi overskudet vælte tilbage. Alle de små ekstra ting for hinanden og for andre der gør så godt blev gjort, og vi kunne overskue det der lidt mere...
Nu er det altså tilbage i tilstanden af undtagelse. Forskellen på denne og de andre gange er at den ikke er præget af sorg og frustration. Vel er vi trætte, underskudsagtige og dårlige til at huske alle de der ting man skal huske. Men vi har det fremrygende fantastisk imens. Jeg nyder at se "det lille hus på prærien" med Raja, vi nyder at spise leverpostejsmader til aftensmad. Og vi nyder at vi til sommer bliver en til.
Så selvom vi er underdrejet og småsyge, så flasker livet sig for os, og for det er jeg meget meget tilfreds. Det er alligevel en stor og heldig bedrift at være en lykkelig familie.
4 kommentarer:
Søde Line - jeg synes, at I lyder lidt som en ganske almindelig vinter-julemåned-familie. Det fede er, at I er en glad og trivelig vinter-julemåned-familie. Det er dejligt.
Iiihhh... hvor lyder det hele bare dejligt. Også det underskudsagtige, for det lyder som om at i bare er helt i overensstemmelse med det, og så er det jo godt!
Jeg havde det ligesådan sidste efterår. Min søn var 16 mdr., og jeg var gravid og dødtræt! Det er sgu' hårdt at være gravid oven i arbejde og med en lille aktiv basse derhjemme. Det lyder nu til, at Raja Lys alligevel får masser af nærhed, og så er det jo i virkeligheden lige meget, om mor er gravidtræt (selvom morens samvittighed mener noget andet).
Hilsen Line
Det er bestemt en bedrift – en kæmpe stor en faktisk – og I ser ud til klare det med højt humør og med prioriterne for øje. Så skal det nok gå.
Send en kommentar