tirsdag den 8. juni 2010

"Hej d'Line, Indias mor"

Sådan kommer jeg ikke til at ringe ned i børnehaven og sige. Ned i vuggestuen, til lægen. Håndboldtræneren. Eller i ungdomsklubben.
Men forleden fik jeg lov at ringe op og sige sån. Til Indias gartner, på Assistens Kirkegård. Hun havde nemmerli' lagt en seddel under den røde bænk med besked om at jeg skulle ringe. Jeg ringede til hende. Og hun ville fortælle mig at hun havde fundet en Malva. På en planteskole et sted. Hvor hun var forbi med sin søster en dag hun havde fri. Og hun vidste jeg havde prøvet at skaffe en Malva til min India, fordi den er så fin, så elegant og så sart og skrøbelig. Og alligevel smuk og lækker og stor. Og emmer lidt af Indien.
Jeg har ikke kunnet opdrive den nogle steder. Det kunne hun. Og hun havde købt en til India. Og jeg tænker bare, shit mand hvor er hun bare en pisse go' gartner, med alle de der fintfølende fornemmelser der er en gave når man arbejder på en kirkegård... Hende ligger jeg sgu gerne dødt barns plet til!

Og hvor var det fedt at få lov at sige; "Hej d'Line, Indias mor"!
Og hvor er jeg glad for at mit Indiabarn får sin Malva. Så tæt på hendes 4års fødseldag. (En malva for en løbecykel)

7 kommentarer:

Rikke&Claus sagde ...

Hvor fantastisk!!, hvor er det dejligt en så betænksom gartner og en så fin gave til hendes snarlige 4 års dag :-)

AdamogMie sagde ...

Ih altså Line, hvor er det en dejlig historie at starte dagen på.

Jeg gik netop lige på vej på arbejde og tænkte på, at det er for lidt jeg får set til Almas lille plet for tiden. Arbejdet fylder meget (for meget) - og Sigurd får hvad der er tilbage.

Gid der var så god en gartner på Almas kirkegård. De er som regel bare mest lidt småsure - og det eneste de efterlader under hendes bænk er afklip fra hækken og knækkede grene og blomster efter deres store fødder...

Heidi sagde ...

Hun er en heltinde!
Er spændt på at se, hvad en Malva er for en...
Heidi

stelsig sagde ...

Ej hvor er hun da bare for sej - hænderne op for hende:-)

Stine Willum Adrian sagde ...

Hun er bare så god!

Susanne sagde ...

Sikke en skøn historie. Jeg vil straks google Malva

Annika Gran sagde ...

Fantastisk gartner. jeg bliver helt rørt når jeg læser det.