Og så er der mig

Jeg er langsomt ved at samle kræfterne igen. Jeg tror faktisk lige at jeg blev slået omkuld i sneen denne vinter. Mange års lort skubbede lige balancen ud af kurs, eller noget.
Der er helt sikkert grænser for hvad en psyke kan klare, som en veninde sagde. Og man kan ikke bruge det til så meget at nogle andres kan lidt mere. Nogle gange er man ikke i tvivl om hvornår nok er nok. Helt vildt abstrakt, men ikke mindst sandt for mig...

Men er på vej tilbage igen. En veludhvilet mig, i flere betydninger. Yeahr...