Vi er ved at sælge nogle af de store og dyre babyting, der ellers lå på loftet. Vugger, vogne, slynger og andet dyrt og stort og brugt og godt.
Og selvom jeg er helt afklaret med at Sibille er vores rosin i pølsenden. Så gibber det i mig. Over at jeg aldrig mere skal lægge en lille nyfødt baby i mine pigers slyngevugge. Eller gå en tur med Odder sølvpilen. Og alle de timer jeg har slynget mine kyllinger i alle mine dejlige slynger.
Alle de minder. Timer i ting. Alt det mine unger voksede i. Og som en af dem aldrig kom til at vokse ud af.
Jeg har sluttet fred med at vi ikke skal have flere børn. Jeg orker ikke flere graviditeter med kvalme hele vejen. Og jeg tør næsten ikke risikere flere fødsler. Spædbørn der græder og græder og græder fra de er 3 uger til 3 måneder. Og slet ikke en gang til få en baby der pendler til børnemodtagelsen om natten med vejrtrækningsbesvær. Og jeg har ikke lyst til at dele den tid jeg har til min Raja og Sibille med en til. Jeg vil nyde dem jeg har. Og give dem alt jeg kan. Og ikke mindst levne lidt til mig selv.
Men mest af alt så trænger vi til at afslutte kapitlet der omhandler graviditet, fødsel og spædbørn. Jeg tror faktisk bare at vi er mættet. Og parate til at træde ind på nogle nye baner, med nye udfordringer.
Jeg skal ikke udelukke at alting ser helt anderledes ud om mange år (og vi har jo lidt at løbe på). Men indtil da ville det være tåbeligt at have guld på loftet og SU på kontoen. Så der er sat til salg. Meget af det er allerede solgt. Og jeg håber at nogle andre får glæde af det.
Og jeg tænker at jeg alligevel var mere materalist end som så. For jeg pev sgu lidt da jeg pakkede slyngevuggen ned og sendte videre... Eller også er der noget om det der med, at man aldrig bliver helt så færdig med at forplante sig, som man gerne vil have man er.
Lidt symbolsk har jeg lagt en 50er fra hver solgt ting til side. De skal bruges på krøyerkugler til at fylde Indias sækkestol op. Den er nemlig blevet lidt flad. Af alt den brugen.
Det føles sgu lidt som om jeg har sat lidt af min moderhed til udsalg.
4 kommentarer:
Line, hvor sælger du henne - har nemlig også nogen til som jeg ikke har givet væk, men vil prøve og sælge?
Synes også det er ret mærkeligt, det det med ikke at skulle være gravid igen, men sådan blev det jo og nu hun ikke bruger ble mere f.eks. kan vi jo ligeså godt sælge puslebordet og få ryddet lidt op med fysisk og mentalt:-)
Knus Mia
Hej Mia,
På den blå avis og slyngebarn...
Ja, det er nemlig også mentalt at der bliver ryddet op...
Kh Line
PS. Har fundet min kalender!
Det er tydeligt at læse, at dette her handler om meget mere at sørge for plads på loftet.
Der sker et eller andet i tænkerækken, når man triller barnevognen ud af indkørslen for sidste gang, og når puslebordet bliver pakket væk.
Den næste store oprydning i både plads og tankerækker blev da Sara pakkede sit værelse og flyttede hjemmefra.
Heldigvis gik der mange år imellem, så jeg nåede også at vokse med opgaven :-)
Hej Line & Thor
Tak for din eftertænksomme input til min dag. og jeg er ydmyg over at vores veje krydsedes.
Naturligvis glad for at Slyngevuggen har bragt hjertevarme minder til jer.
Måske skulle din opsparing gå til en kæreste dag
Knus
Send en kommentar