Det har taget røven på mig, hvor meget jeg tænker på at India skulle være startet i skole. At Raja er en stor 5årig, født 10 måneder efter India, gør jo at rigtig mange af de ting vi har ikke-skullet med India, er kommet lige rundt om hjørnet med Raja.
Det er jo også rundt om hjørnet at Raja skal i skole. Men i år skulle have været Indias skolestart. Og det betyder åbentbart noget for mig. Jeg er grådlabil, og selvom det er med smil på munden over alle dem vi kender der skal starte nu - så ser jeg billed efter billed på facebook, med lidt tårer i øjnene over at jeg ikke kan poste et af India. Med skoletaske og rottehaler. Og uden fortænder. Og uden kolde hænder og sorte læber og gravsten...
9 kommentarer:
mange medfølende tanker... Åh ja man rammes nogle gange rigtigt hårdt.. for det er helt forkert med kolde hænder og gravsten.. jeg blev ramt dette år under lucia i børnehaven.. det ville være næste år med Vera.. hvis... knus Mette
lige i hjerte kulen.. Tænker på dig/jer!
Jeg har det præcist lige sådan! Jeg har tænkt på det det meste af sommeren, men nu hvor august sætter ind, og Alma er allertættest på, hjælper det ikke at alle andre (føles det som) har skolestart på skemaet. Sender en masse tanker og kram til jer alle.
Den oplevelse havde jeg med konfirmanderne i foråret. Vi slipper den nok aldrig helt. Kram til dig.
Tak alle fire. Ja, man slipper det nok aldrig. Alligevel så er det kommet bag på mig. Jeg har ikke på den måde haft spejlende sorg. Måske fordi jeg ikke er så n´bevidst i det mere, så kommer det snigende?
Kh Line
Den slags stinker. Seriøst. Heldigvis oplever du det med Raja, som jeg med Gustav. Det er en ringe trøst i øjeblikket.
Gustav var lige startet i 0. klasse sidste år, da de havde noget projekt med 1. klassen og på en af projekt-tingene stod navnet Cirkeline skrevet med sirlig skrift. Jeg fik høj vandstand. For i 1. klasse gik en Cirkeline, akkurat som min Cirkeline ville have gjort på det tidspunkt.
Jeg har forbandet alle de der første skoledagsbilleder langt væk i år. Jeg kan slet ikke tåle at se dem. Det skulle jo have været MIN datters tur i år. Kan SÅ godt forstå din grådlabilitet.
Indtil dit indlæg havde jeg slet ikke tænkt over, at det var skoleåret for vores døde børn. Et eller andet sted er det meget rart at blive mindet om her hos dig og India...
Frederikke; sikke et tilfælde! Det ville jeg også få høj vandstand af!
Tak for jeres kommentarer allesammen... Det endte alligevel med at blive et dejligt billede indenunder øjenlågene; India med rottehaler, skoletaske og uden fortænder og gravsten :)
Send en kommentar