Vi nyder den friske luft, mens vi lever af æbler, vi er nemlig blevet venner med en vaskeægte bondemand

Så vi spiser alle de æbler vi kan, vi har fået lov til at plukke løs. Vi bager æblekage(også til den søde skånske bondemand), laver kylling med æbler i, bager brød og leverpostej, og traller rundt som vi nu lyster. Livet er simpelt heroppe. Det gør godt.
Jeg tror nemlig at jeg var ved at knække nakken lidt derhjemme på al den hverdag. Hverdag skal være godt. Men jeg kæmper med at alt skal være lidt for godt. Jeg er stadig lidt meget sårbar, jeg vil ikke knække igen. Jeg fortjener at stå oprejst fra nu af. Ligesom Thor og Raja Lys fortjener det. En mor der ligger ned er ikke sjov at lege med!

Man kan godt blive forelsket i stilheden heroppe. Men Raja Lys har nu også nydt at vi tog et afhop til Brumulla og besøgte skønne mennesker, der ville lege. Raja er stadig meget sensitiv og utålmodig disse dage. Men pist væk var det da vi ramte en by, med mennesker der kunne hilses på... Hun er vist som sine forældre, det lille tyttebarn.

Nå, det blev lidt sludder fra den svenske skov.

Sikke en dejlig dag at blive født på

Tillykke med livet kære lille Sigurd. Vi tænker på dig, og glæder os til at møde dig. Med din ankomst er din storesøsters mangelhed uundgåeligt meget tydelig. Idag tænder vi jer begge en røgelsespind i haven. Ja vi er de tanter der inspirerer med hippie-hed, vi glæder os. Mie og Adam, tillykke med at I idag er blevet forældre endnu engang.

De første dage med sit lille barn er særlige. Aldrig glemmer jeg Raja Lys duft, grynt og levendehed, de smukke forårsdage i maj...

Prøv at gæt hvad Raja siger i søvne mange gange hver nat?

Med et saligt smil på læben, mens hun ligesom smager tilfreds på ordet?

Igår var jeg på date med min kæreste, efter en hård uge med frustreret tytte...

Vi var ude at spise og hos India i månens skær igår . Det var kulturnat og det var så romantisk og dejligt. Tosomheden var skøn, men ikke noget vi dyrker vildt meget. Vi behøver det ikke så meget. Vi elsker tresomheden. Og aftenerne, når Raja Lys er puttet, er meget kærestedejlige for os.
Det var dog sjovt at prøve at være på date igen, og måske vi gør det igen. Jeg tror Thors og min kærlighed blomstrer vidunderligt uden fine middage, og at få børn har kun gjort os tættere og mere sikre på hinanden. Om end det da selvfølgelig også er rart med en tjener og fire hænder til lidt græsk mad...
Raja Lys sov ikke da vi kom hjem. Næ, når man sådan er sammen med sin dejlige mormor, skal man da ikke fordrive tiden med at sove.

Idag skulle vi have været til Sverige, men Raja kastede op på vej ud af døren. Hun har det dog ganske fint nu, så fint at hun stak af fra sin mor i fakta.
Hun har været feber-tand-forkølet i denne uge, så endnu en uge har vi haft lidt for meget travlt. Jeg føler at hvert minut er planlagt og fyldt ud, og jeg er så træt.

Det har været svært at være Raja Lys den sidste uge. Og det har været svært at være hendes mor. Raja har være frustreret og meget meget krammende. Og alligevel skubbet mig, slået mig og revet mig i håret når jeg bar hende. Hun har ikke villet lege selv, være på gulvet eller sove. Hun har ville være på mig.
For første gang har jeg haft svært ved at rumme mit barn. Og det har været meget meget hårdt at have det sådan. Jeg har kulsort samvittighed overfor Raja over det.
Men jeg har fået så mange tæv af hende, og haft hende så meget på arm at jeg bare var så brugt.
Raja er ved at blive mere og mere sin egen. Jeg tror det er det der stikker hende. Hun vil så gerne være helt hos mig (og Thor nogle gange), og alligevel vil hun så gerne være sin egen. Kan selv, vil selv.
Vi har grædt en del alle tre denne uge. For Thor har så brænd-travlt på sit stræber-studie, jeg er lige startet arbejde og prøver at arbejde på min bachelor-opgave. Og Raja Lys udvikler sig så meget, og er hårdt ved mig. Og ak, den nattesøvn er jo en saga blot.

Jeg er begyndt at tænke meget over Rajas behov VS mine behov. Jeg tænker meget at jeg ikke helt kan give hende alt det hun har brug for nogle gange. At det skal en mor kunne.
Men at jeg, eksempelvis, ikke holder til at bære hende i viklen flere timer om dagen mens hun bruger mig som boksepude (jeg har helt seriøst et rødsprængt øje). Men at jeg er helt afklaret med at hendes behov ikke bunder i udspekuleret børne-adfærd. Men nærmere i lyst og behov hun har, og som jeg dybest set syns jeg er forpligtet til at opfylde, - det er jo lissom mig der har sat hende i verden. Ihvertfald er jeg forpligtet til, og ønsker at anderkende hendes behov, og hjælpe hende til en måde hvor hun bliver glad og fyldt op, uden at jeg bliver slidt ned...

Det er hvad mine tanker kredser om disse dage...
En uge i Sverige kommer til at gøre mig godt...

Nu ved jeg hvorfor jeg har københavner-krise

Det er fordi at over halvdelen af jer ikke bor her!. Kan i så flytte teltpælene til Nørrebro, så den gode gamle bro får sit tag i mig igen... -Fra egomig til dig...

Nummer 10 på Catbirds "Among us"...

...er "little India"... Vi hører cd'en lige nu, den er så smuk, benene er slået væk på Linemoren. Thor var ude hos Billie og Frank idag og fik albummet med hjem, det udkommer imorgen. Jeg er så glad. Så stolt. Så rørt.
Af hjertet tak Billie og Frank, ingen kunne have vist alle de følelser vi rummer om vores India bedre end i har gjort det i "little India"...

Ud over det er det også et knaldfedt album! Shit det er svedigt... Må verden tage godt imod jeres "Among us", der er nemlig en mening med galskaben og en historie at fortælle, og det ikke kun min Indias, men også jeres egen...

Tanker om at besøge vores Indiabarn

Heidi har skrevet et vanvittigt inspirerende indlæg om at besøge hendes Laurits. Det har sat gang i tankerne om hvordan og hvorfor jeg besøger min India.

Inden vi mistede India tænkte jeg gravsteder var sån noget 80årige direktøre, der var lidt for glade for sig selv, fik... Det var Thor der gerne ville have et gravsted til India, han mener det var mig, måske var det os begge.

Vi har brugt Indias gravsted rigtigt meget. Og skal jeg være ærlig havde det ligget mere til højrebenet at vi havde fået India spredt over vandet eller noget andet abstrakt og flippet. Men som tiden går, bliver jeg mere og mere glad for at vi har et helt konkret gravsted, en plet på jorden der er Indias.

Tiden lige efter Indias død blev også brugt på hendes sted. Det gav mening at have hendes jord at pusle om. Det gav lidt mere mening end noget andet, og alle i vores omgivelser ved at Indias plet er vigtig for os. Så mange kommer der også og har altid gjort det. Det er vanvittigt dejligt for os. Ikke længere nødvendigt, men varmer os stadigt så meget. At vide at hun har haft besøg gør min India-morhed så godt. Det er stadig en stor anerkendelse af Indias eksistens (eller nærmere mangel på samme), og en stor anderkendelse af at vi er Indias forældre, at India stadig er, ikke kun var.

Jeg tænker ikke så meget over at hun ligger dernede i jorden. For det tænker jeg ikke hun gør, føler hun er med mig. Med Thor og med alle andre der holder af hende. Faktisk er hun mere og mere med mig, hvorfor behovet for at komme på den røde bænk måske ikke bliver ved at være det samme!?

Som tiden er gået, og India ikke længere (udtalt) fylder så meget, så er det så vigtigt for mig at have et rum der er hendes. Et rum hvor India har pladsen. Og pletten derovre på Assistensen er Indias, også selvom det går op i at redde morgenfruerne fra Rajas små pølsefingre, jordbærplukning og vanding med hendes fine lille røde vandkande når vi er der med Raja Lys. Alligevel giver et lille besøg hos India ofte afløb, og det er så rigtigt for os.

Jeg søger den røde bænk når jeg har det svært, når jeg er trist. Også selvom tristheden ikke har med India at gøre. Måske fordi at India er blevet symbolet på ærligheden og følsomheden for mig. Det er på hendes røde bænk jeg har hele mig selv med når jeg tænker tanker om ting og tingester.

Det er ikke så meget India jeg besøger på hendes røde bænk. Men det er her jeg lukker hende helt ind, her jeg giver hende plads og rum som der ikke altid er i en dynamisk skæg og dejlig hverdag.