Vi var ude at spise og hos India i månens skær igår . Det var kulturnat og det var så romantisk og dejligt. Tosomheden var skøn, men ikke noget vi dyrker vildt meget. Vi behøver det ikke så meget. Vi elsker tresomheden. Og aftenerne, når Raja Lys er puttet, er meget kærestedejlige for os.
Det var dog sjovt at prøve at være på date igen, og måske vi gør det igen. Jeg tror Thors og min kærlighed blomstrer vidunderligt uden fine middage, og at få børn har kun gjort os tættere og mere sikre på hinanden. Om end det da selvfølgelig også er rart med en tjener og fire hænder til lidt græsk mad...
Raja Lys sov ikke da vi kom hjem. Næ, når man sådan er sammen med sin dejlige mormor, skal man da ikke fordrive tiden med at sove.
Idag skulle vi have været til Sverige, men Raja kastede op på vej ud af døren. Hun har det dog ganske fint nu, så fint at hun stak af fra sin mor i fakta.
Hun har været feber-tand-forkølet i denne uge, så endnu en uge har vi haft lidt for meget travlt. Jeg føler at hvert minut er planlagt og fyldt ud, og jeg er så træt.
Det har været svært at være Raja Lys den sidste uge. Og det har været svært at være hendes mor. Raja har være frustreret og meget meget krammende. Og alligevel skubbet mig, slået mig og revet mig i håret når jeg bar hende. Hun har ikke villet lege selv, være på gulvet eller sove. Hun har ville være på mig.
For første gang har jeg haft svært ved at rumme mit barn. Og det har været meget meget hårdt at have det sådan. Jeg har kulsort samvittighed overfor Raja over det.
Men jeg har fået så mange tæv af hende, og haft hende så meget på arm at jeg bare var så brugt.
Raja er ved at blive mere og mere sin egen. Jeg tror det er det der stikker hende. Hun vil så gerne være helt hos mig (og Thor nogle gange), og alligevel vil hun så gerne være sin egen. Kan selv, vil selv.
Vi har grædt en del alle tre denne uge. For Thor har så brænd-travlt på sit stræber-studie, jeg er lige startet arbejde og prøver at arbejde på min bachelor-opgave. Og Raja Lys udvikler sig så meget, og er hårdt ved mig. Og ak, den nattesøvn er jo en saga blot.
Jeg er begyndt at tænke meget over Rajas behov VS mine behov. Jeg tænker meget at jeg ikke helt kan give hende alt det hun har brug for nogle gange. At det skal en mor kunne.
Men at jeg, eksempelvis, ikke holder til at bære hende i viklen flere timer om dagen mens hun bruger mig som boksepude (jeg har helt seriøst et rødsprængt øje). Men at jeg er helt afklaret med at hendes behov ikke bunder i udspekuleret børne-adfærd. Men nærmere i lyst og behov hun har, og som jeg dybest set syns jeg er forpligtet til at opfylde, - det er jo lissom mig der har sat hende i verden. Ihvertfald er jeg forpligtet til, og ønsker at anderkende hendes behov, og hjælpe hende til en måde hvor hun bliver glad og fyldt op, uden at jeg bliver slidt ned...
Det er hvad mine tanker kredser om disse dage...
En uge i Sverige kommer til at gøre mig godt...
6 kommentarer:
Det er hårdt med de faser, hvor man kan tage sig selv i ikke at kunne rumme sit barns adfærd. Jeg fik engang at vide, at det er en helt normal følelse. For en hvilken som helst anden ville man jo ikke lade sig behandle af på den måde - vores børn får trods alt lov. Og det er også det, jeg finder allersværest ved moderrollen, det med at skulle sætte grænser... Det lyder til, at Raja har bøvl med tænderne, men måske er det også en vuggestuereaktion. Min søn har haft mange faser, hvor han ved at skubbe, slå osv. har villet lære lidt om grænser og social adfærd - og det er desværre ikke kun gået ud over os, men også de andre børn i vuggestuen. Dog er pædagogerne gode til at sige, at de fleste børn gør sådan. Så det er helt normalt og tegn på sund udvikling, men frygtelig hårdt for især forældrene.
Hilsen en anden Line
Tænk at være så heldig, at have dig som mor og kone.Vh Mette.
Kulturnat på Indias røde bænk og middag for to – det lyder altså mere end skønt.
Det lyder også som om Raja er inde en rivende udvikling og det må da ind imellem være frustrerende. Du giver så meget, Line. Det er helt vildt og tydeligt for en hver der kender dig, men du må også huske at passe på dig selv og sætte grænser, ikke bare overfor Raja, men i særdeleshed også overfor dig selv.
Gode tanker og med ønsket om en rigtig skøn og afslappende ferie i Sverige for jer alle tre.
Kære Line
Sikke en uge I har haft. Tror også det også er vigtigt, at du passer på dig selv. Kender godt til de perioder, hvor Nora bare bliver for meget. Heldigvis er Majed der og så må han tage over. Nogen gange kan det være nok med en tur alene ned i vaskekælderen, hvis duforstår hvad jeg mener:-) Men tror det er vigtigt en gang imellem og være sig selv. Og fordi du måske er væk for tyttebøffen(elsker det kælenavn:-)) i 1 time, lider hun ikke under det. Det er vigtigt at du kan få den luft der skal til for at være klar til næste tørn, håber det giver mening.
Rigtig god tur til hinsidan:-) Majed sagde at der er mange fine butikker og så er det elllers bare stemningen i byen som er værd at komme efter.
Nyd det u rigtigt meget
Knus fra Mia
Line, TUSIND tak for din indsspark. Dejlig konkret og så logisk!
Mette; lige det der havde jeg fandme brug for at høre, for det er nok ikke lige sån jeg selv føler det lige nu, TAK!
Sofie; ja, det med grænser er den evige debat jeg har med mig selv i øjeblikket... JEg tænker at grænser skal sættes så alle forstår og er enig i hvorfor... Og det er så liiiige hvordan man får udført det i praksis... Kommer du på noget må du lige fortælle videre ik ;O)
Mia, du har så ret... Og tak fordi du er ærlig og fortæller jeg ikke er alene! Vi var i Kristianstad idag, der var sgu ret provensielt i forhold til Lund syns jeg ;O)
Hej Line ;)
Hvor er det dog altid dejligt og læse om jeres oplevelser. Det lyder som om i har haft en rigtig dejlig dag..
Kh Heidi
Send en kommentar