Sommerferie

Vi tæller ned. To uger til sommerferie. I 5½ uge. Det bliver top lækkert. Det har været lidt svært at finde ud af hvad vi skulle denne ferie. Jeg er stadig så svingende i hvordan jeg har det, at det er svært at planlægge ret meget. Og transport forværrer det hele. Men noget skal der ske. Vi skal mærke det er ferie, og pigerne skal også have følelsen af at der er sket noget særligt.
Vi skal i kolonihaven, mens lejligheden lånes ud. Og så er vi endt med at bestille to nætter på Tivolihotel med all inklusiv i starten af ferien. Og 2 overnatninger i Sommerland Sjælland midt i ferien.
Herudover skal vi lære vores lille nye ven Snehvide-kaninen at kende. Og så skal vi bygge en træhytte til Raja, i vores eneste og næsten væltede træ.

Jeg er sikker på det bliver fantastisk. Jeg håber bare virkelig meget på at jeg holder skansen, og ikke bliver meget skidt. Det er ihvertfald stensikkert at jeg ikke skal prøve en skid i Tivoli.

Efter sommerferien starter Raja og Sibille i en ny børnehave. Og det er et helt kapitel for sig. Lige nu tænker vi kun på sommerferie. Som er lige om lidt.

Raja Lys 5 år

Fødselsdagsmarathon

D. 30. april blev Raja 5 år. Jeg har glemt kameraet i kolonihytten, men det var fest på fest. Og det blev sommer den dag. Hendes fødselsdag satte gang i fødselsdagsmarathonet. 5/5 af os har fødselsdag på 1½ måned. Og vi har vel omkring 30 personer som betegnes som den nærmeste familie. Så; FÆÆÆÆST!

Tiden går, der sker ikke så meget. Og alligevel sker der jo en masse.
Som i at Raja skal have en kanin om to uger.
Og som at jeg kæmper med medicinen og bivirkningerne - for slet ikke at tale om symptomerne fra sygdommen.
Thor er næsten færdig med sit speciale, og jeg skal snart til min allersidste eksamen.
Sibille prøver at finde sit fodfeste i sin nye børnehave, alt imens hun har udviklet sig til den i familien med bedste kompetencer inden for recitering af filmreplikker, og med mest krudt i røven.

Småtingspladder på en blog der aldrig skulle have været en hverdagsblog - men blev det. For tænk, der blev en hverdag igen, hvor det bare var sådan det var, at en var død, fire var i live. Og havde præcis de samme udfordringer i hverdagen som alle andre. Og logistikken til fødselsdagene og overvejelserne for og imod en kanin var noget der tog 8½ aftener at overveje (og der blev kun råbt en lille smule af hinanden).

Det var ikke så svært

Det var ikke så svært at starte i børnehave. Når man bare har sin allerbedste storesøsterven med sig.

Slut med vuggestuen

Nu er Sibille stoppet i sin vuggestue. Og efter påske starter hun i Rajas børnehave, hvor de skal gå sammen indtil Raja skal i skole næste sommer.

Det er en lidt vemodig afslutning. Mest for forældrene. For Sibille har vist ikke helt begrebet hvad det egentlig betyder at hun stopper i vuggestuen og starter i børnehaven.
Onsdag var hendes stue på besøg herhjemme til farvel-hygge. Og fredag var vi nede og sige farvel i vuggestuen.
Sibilles vuggestue er helt fantastisk. Vi har været meget imponerede over pædagogernes praksis - og reflektion over samme. Og Sibille har været mega glad for at gå der.
Udover det, så har de været en rigtig god støtte, ikke mindst for Sibille, mens jeg har været syg.
De havde lavet en bog til hende med de sødeste fineste historier, anekdoter og billeder fra hendes vuggestueliv. Jeg(og Thor) piver let, og også i fredags. Vi krammede pædagoger og medhjælpere, og lovede at hvis kondomet nogensinde sprænger igen, skal ungen gå der.
Nå, men kram til alle, tårer her og der. Og da vi, gik hen til lågen vender Sibille sig om, vinker og siger; hej hej, vi ses i morgen...
Hun er nok først gået ud når hun rent faktisk ikke er dernede mere...

Lørdag blev hun stanget i hovedet af lille geds mor.


Men hun er stadig det glade æg...

Kan man være en død storesøster til fastelavn

Raja ville i et øjeblik være India til fastelavn. Altså hun har også ville være andre sære ting i processen, sære og usygelige ting. India var dog det mest absurde.
Min forestilling var; skal du så ligge i en kiste og se død ud.
Hendes forestilling; nej jeg skal da være en engel.
Det er måske det allerbedste billede på vores tos forskellige forhold til India. Er vild med hendes!

- Hun skal ikke være India til fastelavn, men hun er endt på Rosa fra Rouladegade. Satme godt. Hvis min reaktion var som fortalt, hvordan mon så de andre voksne omkring hende havde reageret, hvis hun var sin døde storesøster?
Men jeg er glad for at India er en del af hendes bevidsthed. Men mest glad for at hun er det på sådan en naiv og sorgløs måde. Nogle gange ville jeg ønske India lidt kunne være min storesøster, istedet for datter.

Endelig et ny år

For 2011 går sgu over i min historie som det næsten værste. Hold kæft hvor har jeg været syg. Og sur over at være syg.
Altså det betyder jo ikke så meget at vi skriver nyt år. Men okay, vi strukturerer vel hele tiden alting, så jo - noget betyder det nok - forhåbentligt.

Så nu bliver 2012 året hvor jeg får styr på balancen. For når det sker, så har jeg efterhånden alle forudsætninger for at leve lykkeligt til mine dages ende...