Og så er juletræet i hus. Thor fik lov at vælge og valgte selvfølgelig det største.
Men hjem kom det. I hans elskede cykel, som han påkørte en postbil med i går. Han kørte lige i sine egne Thortanker som så tit og BANG, så knaldede han posten ned. 
Indias sækkestol er fyldt med gaver til randen, selvom der her ikke engang er halvdelen endnu. Det der gaveshow har taget lidt overhånd. På den ene side kan den kærlighed vi har brug for nu ikke vises i gaver. Materialle ting virker så meningsløst. Og at få og få og få er bare forkert når vi jo kun ønsker os en ting, at få India tilbage. Men på den anden side nyder jeg det der med gaver. Jeg nyder at finde dem, at pakke dem ind og at pusle om den helt rigtige gave til den helt rigtige person. Måske er det ikke gaverne jeg har avasioner mod. Men forventningerne om dem... Og tendensen om at de kan erstatte noget...
Oj det er tæt på nu. Og jeg glæder mig sån. Rajas første jul. Og bare råhygge herhjemme. Med Indias hjerte på træet...
2 kommentarer:
Jeg er slet ikke i tvivl om, at der hvor julevarmen er mest til stede - der hvor den når ud i alle kroge og giver gulvvarme til overboen i år - det er hos familien Svendsen! Og alle de gaver... er de mon ikke også udtryk for noget af al den kærlighed I bobler over af?
Åh, det lyder så dejligt! Julehygge i den lille familie Svendsen. Og det der med pakkerne – der rammer du lige plet, for det er jo lige præcis det det handler om. '...forventningerne om dem...' ja men det er jo lige det det handler om. En gave mener jeg bør have en lille tanke og gi's med kærlighed. Min moster har feks lige sendt mig den dejligste hilsen og havde lagt en pakke servietter med i brevet. Jeg blev så glad! for den kærlige tanke der lå bag.
Send en kommentar