søndag den 16. marts 2008

Årets første rigtige forårsdag

- brugte vi på at suge d-vitamin til os, især hos India. Vi hyggede os med Tante Skod. Og Karl & co. kom forbi den røde bænk. Her til aften har vi alle meget røde kinder. Den bedste dag i lang tid.

Jeg har det godt. Sådan helt rigtigt helt nede fra maven godt. Og jeg troede aldrig at jeg skulle sige sådan efter India døde. Men det har jeg. Sådan helt rigtigt godt. Jeg har det godt med India. Jeg har det godt med Thor. Og jeg har det særdeles godt med Raja. Livet er godt. Det er jo derfor det er så skrækkeligt at dø. Men mit levende liv er rigtig dejligt i disse dage. Jeg glæder mig til næste morgen hver aften, og glæder mig til stille tænksomme aftener hver dag...

Men det har været en lang rejse hertil. Og rejsen er ikke forbi. Men lige nu holder den forårspause, og det gør mig godt. Jeg har det godt.

10 kommentarer:

Maomis sagde ...

Hvor er det vidunderligt at høre og helt igennem dejligt med de skønne livsbekraftende forårsbilleder. Jeg glæder mig til at se dig og så kan man jo bare håbe på at de der bobler smitter lidt.

Heidi sagde ...

Ja, så dejligt at høre! Synes det smitter og gør glad at læse/se med her.
Knus fra Heidi, der også har været forårsagtig i det gode vejr, og cyklet over 20 km, hvilket man får meget fladt pandehår af, når man er blevet så fornuftig at bruge cykelhjelm.

Anonym sagde ...

Hej Line

Ja, det var en meget dejlig og livsbekræftende sammenkomst (der mellem alle de døde - men sådan skal det vel trods alt også være, i hvert fald hos jeres India).

Dejlige billeder fedt med en Anna der 'skyder' løs.
Kram Christina

Sine sagde ...

Kære Line,

Jeg kan næsten mærke varmen ved at kigge på billederne. Hvor ser det bare hyggeligt ud.
Ham dér Thor, han er RIGTIG god til at gribe ik'? Hold da op, hvor hun flyver højt. Det ser ud som om de to ville passe godt på far-barn-holdet på Nørrebro (stedet hvor mødre ikke må komme)!!!

Glædeligt forår.

Hilsen fra
Sine

Sine sagde ...

Hvorfor hedder hun forresten tante Skod - der må være en historie...?

Anonym sagde ...

Hej Line, Raja, India og Thor !

Jeg har været inde og lure på din (jeres) side, et par gange før, og tænker at det nu må være på tide, at lægge en hilsen..

Jeg har læst med, når de dage har været grå og triste, men nu hvor du skriver at du har det godt, kan jeg slet ikke lade være med at smile og græde en LILLE tårer, på trods af at jeg slet ikke kender dig!

Men din blog er så rørende, livsbekræftende, virkelig, og flot at man ikke kan lade være med at smile eller græde - alt efter hvad du skriver om !

Smil og tanker fra Mille (Der synes at det der dejlige forårs-vejr pludeselig forsvandt! Nu ser det jo?! Nå, vejret er mærkeligt som så meget andet)http://millevanille.urbanblog.dk

Anonym sagde ...

Dejligt at høre om godt forårshumør som i alle er kommet i.( Det kan tydeligt ses på billederne, og hold fast en flyvetur Raja fik.... Det må have været sjovt)
Det hjælper jo når det hele pibler op af jorden og det bliver lysere. Dejligt.
Knus
Dorthe

Line sagde ...

Hejsa:)

Jo, Thor er rigtig god til at gribe... Men moren syns nu alligevel ikke det var nogen sund leg det der børnekast!

Og SKOD... JA det var noget med nogle kærester vi havde da vi var 13, de sagde hele tiden skod, og det syntes vi var top-sejt og siden har vi kaldt hinanden skod og skodnæse... Tsk tsk...

Kram LIne

Anja sagde ...

JEG er bare fornærmet over, at der i dag ikke er postet et indlæg med billeder af dig i løbetøj og røde kinder! Fnis..
:-D

Line sagde ...

Anja... Det er et billede der ALDRIG blir taget... Jo måske til sommer når vi er i tip top form ;)

2 minutters løb UDEN pause, hvor sej er man så ;)