Her kommer min klagesang... Jeg er trist. Jeg er nedtrykt og jeg har en dum dag. Jeg vil have mer ferie, jeg vil hygge, bade, have græs mellem tæerne, jeg vil være sammen med Thor og Raja.
Raja er startet i vuggestue, det er et dejligt sted med de dejligste voksne. Thor står for indkøringen, det er jeg helt sikker på han er bedst til! Men Raja blir ked når han går fra hende, i dag havde hun bare siddet helt betuttet i hendes barnevogn med sutten i munden i en time. Om aftenen sover hun dårligt, og er ulykkelig når hun vågner og mærker vi ikke er der. Jeg føler vi svigter hende. JEg føler vi ikke lytter til hende når vi går fra hende selvom hu bliver ked ved det. Jeg ved det bliver en gave på sigt, hendes sted hvor Raja bliver lidt mer defineret, uden vi har hende i favnen. Men det er mine følelser der har taget totalt over lige nu...
Jeg kan ikke med ro nyde de dage der er mine egne. Jeg kan ikke gå erinder, spise brunch, drikke kaffe og nusse rundt. Det føles forkert, for når jeg "bare" skal dalre den, er det forkert min Raja ikke er hjemme hos mig. Så jeg er begyndt på min bacheloropgave, men det er somom det er lidt skørt at sidde i 27 graders varme og arbejde på en opgave der skal afleveres i bagjulen, og som december er frigivet til at skrive den i...
Derudover har jeg by-krise. Jeg finder byen klam og lugtende, og jeg syns ikke der er nogle steder at lufte mit lille tyttebarn, der jo skal træne sin nyfundne gåteknik. I gården er der skoder, kondompakker og lugtende skraldeskure, hos India er der klamme løse (kamp)hunde og på legepladsen er der ikke noget græs.
En sidste lort der skal luftes, er at jeg er tisse bange, for jeg har fået et mærke på mit ben der nu skal fjernes, for med hud og modermærkekræft i nærmeste familie tages der ingen chancer. Jeg har været så angst på mine børns vegne så længe, for første gang har angsten fat i mig for mig.
Det var lige luften fra en postferietrist Line, der måske også er lidt præ-agtig, men som lige måtte af med en spand galde. Det hjalp. Tak igen blogspot...
6 kommentarer:
Ved du hvad, somme tider HADER jeg også bare at bo i byen. Når mig og Augusta cykler rundt, må vi RÅBE til hinanden. Og tit må jeg RÅBE: "VENT LIGE LIDT JEG KAN IKKE HØRE EN SKID!!" - Så bliver jeg så træt af KBH og får flugtimpulser der inkluderer Fyn og natur og en lille hund... Men det kræver bare en ting: at alle jeg kender flytter med...
Og jeg kender også bare postferiedepressionen... Det er jo ferie der er det gode.. Og ikke opgaveskrivning... mm...
Knus fra Sidse
ps. ikkegravide skal i den grad spise kagen
pps. den lille bi på en pind hos India er fra os og Bornholm
Sidse, hvor er det bare sødt at det er jer der har sat den lille bi... Raja er helt pjattet med den :o)Det er ihvertfald et hit at I bor lige her...
Ja det er det der med at få overtalt alle de andre til at flytte med ud ik... Og så også alle de fede tilbud fra storbyen, og lur mig om så ikke kamphunde og cigaretskoder også kommer dryssende ;o)
Kram Line der glæder sig til din kage...
Kære Line.
Jeg ved hvor kamphunden bor i vores lille-bitte-by. Og jeg ved også lige præcis, hvor folk smider deres cigaretskod.
Jeg kunne rigtig godt tænke mig nogle af jeres fede by-tilbud, men jeg trives bare så fint herude og bliver stresset når jeg besøger jeres store by.
Jeg krydser fingre for, at dit mærke på benet absolut ikke betyder noget. Jeg kender så godt frygten.
Kære Line
Allerførst håber jeg ikke det er noget alvorligt med det modermærke, godt du får det fjernet.
Kan godt forstå det er svært at aflevere Raja. Aflevere jo selv Nora i disse dage fordi Majed, jo ude og rejse, og selv om hun ikke er ked af det, synes jeg sgu det er lidt svært, men ved jo hun har det godt. Og de andre børn bliver glade når det ser hende, det luner også.
Ang. gård, så tænkte jeg faktisk om I ikke har lyst til at komme over og lege med Nora og mig, vi har en super hyggelig småbørnsvenlig gård, hvor I er velkommen til hver en tid at kigge forbi:-)Og så er det jo tæt på;-)
Knus Mia
Sådan havde jeg det også med byen om sommeren den gang jeg boede der. Jeg holder rigtig meget af byen – bare ikke om sommeren!
Kan så godt forstå dig Line. I har jo også bare lige haft verdens dejligste ferie. Det kalder da på mere. Selvom det virker forkert at skrive opgave nu, er det måske en meget god idé, netop fordi du så føler at du bruger din tid på noget som Raja ikke kan være en del af.
Sommerkram, Sofie
Kære Line,
Jeg synes også, at det var RÆDSELSFULDT at aflevere begge mine børn - men det var værst med den første... Og jeg synes stadig, at der er noget fundamentalt HELT galt, når man afleverer sine børn til fremmede mennesker, i alle de "gode" timer på dagen - men det kan jeg ikke tænke for meget på, for så bliver jeg (mere) tosset.
Men véd du hvad, når nu Raja er kørt ind, og hun ikke har tid til at komme med sin mor og far hjem om eftermiddagen, så kan du jo sagtens tage en "Raja-dag" ind imellem. Og tro det eller ej - de bliver endnu bedre, når der ikke er så mange af dem...
Knus fra
Sine - som er ved at læse sig igennem din blog efter ferien!!!
Send en kommentar