Okay hvor kommer den fra?
JEg syntes at jeg er begyndt at blive vred og bitter over mange ting siden India døde. Jeg er tit blevet spurgt om det ikke var svært ikke at kunne rette min vrede over Indias død mod nogen, men nej. Jeg havde ikke behov for at vende vrede eller skyld nogle steder hen, selvom jeg måske alligevel nogle gange har gjort det...
Jeg føler mig indimellem som en vred gammel bitterfisse. Og jeg syntes det er noget der er kommet snigende siden vi mistede India.
Jeg gider ikke det skal være sådan. Jeg gider ikke at være vred og bitter på andre, ihvertfald ikke over små banaliteter eller uoverensstemmelser.
Det er okay være forankret i nogle værdier, følelser og holdninger. Men man skal jo også kunne rumme andres. Eller man skal ihvertfald ikke hele tiden relatere det til sig selv...
Og i alt det jeg lige har skrevet om "man", handler jo nok mest bare om mig...
5 kommentarer:
Det der kan jeg bare genkende 100 %. Synes også, at vrede og bitterhed er kommet snigende. Jeg har tænkt over, at det måske er en naturlig udvikling, fordi der i starten ikke var plads til så meget andet negativt end ked-af-det-hed? Jeg kunne i hvert fald slet ikke bruge vrede til noget, og var sådan lidt for meget omsorgs-indstillet overfor alle... Sikkert fordi jeg ikke havde mit barn at være vise omsorgen. Men uanset, at det MÅSKE er en naturlig udvikling, så kan jeg heller ikke lide det. Jeg vil da heller ikke være bitter og utilnærmelig i tankegangen.
Når det er sagt, så opfatter jeg nu heller ikke dig som bitter. Helt tværtimod!
Tanker fra Heidi
For mig ligger finten også i, at jeg ikke nødvendigvis behøver kunne rumme andres mærkelige følelser og.. mærkelighed sådan generelt (og det kan jeg ikke altid, der ER sgu grænser for rummeligheden), men jeg behøver IKKE relatere det til mig selv og min egen situation hver gang. Det er svært, synes jeg.
Men jeg gør nu tit også en dyd ud af at være lidt små bitter og kynisk, hæhæ.
Og jeg synes nu heller ikke det er fordi du virker specielt bitter Line. Bittersød måske ;)
Hej Line,
Hvad er det for en vrede og er den i forhold til India?
Jeg har oplevet min vrede i forhold til Cirkeline og hendes død over flere år i forskellige perioder ofte i forhold til nogle specifikke ting.
Tak søde Heidi... Men jeg føler mig vred og bitter... Nogle gange ihvertfald, og det føles ikke godt.
Tak Anja. Det er nemlig lige det der med at være bitter uden at sige "sån ville jeg ikke gøre" men istedet sige; "sån noget pis"...
Frederikke ved ikke om det relaterer sig til India. Jo lidt måske. Eller jeg er blevet intolerant på områder der handler om børn og sorg... Og det er jo nok pga India og måske også Raja!?!
Hvorfor er det lige man skal kunne rumme alle andres værdier, følelser og holdninger? Er det ikke ok nogen gange bare at sige – sådan har de det, sådan har jeg det. Det harmonerer ikke og sådan er det?
Jeg spørger fordi jeg ind imellem er kommet til den erkendelse og har måtte bruge det som et forsvar for at kunne holde til at være til. Hvis man tager alting ind og forholder sig til alle andres mærkelige måder at se verden på, bliver man jo helt bims.
Samtidig vil jeg sige at jeg godt kan nikke genkendende til vreden. Den har stukket hovedet frem nogen gange i en meget voldsommere grad end jeg tidligere kan huske. Måske er det fordi jeg nu lader den komme til udtryk. I hvert fald er jeg blevet mere bevist om hvem jeg er og hvad jeg gider at stå model til.
Send en kommentar