Vi har vist alle 4 hjemve på hver vores måde. Raja savner sit legetøj (eller sine dukker. Kun Omar er med, og han er jo ikke en dukke, han er jo en blød bamse. Og hendes barn).
Sibille er natteskør, men hun er også snotforkølet. Og er begyndt at spise leverpostejmadder, rod-fritter og andet tyggeligt, supleret med masser og masser af amning. Og så er hun begyndt at tage nogle ordentlige skrabbere om formiddagen.
Thor savner bare vores hjem. Og det gør jeg også. Og erkendelsen af at vi måske aldrig kommer tilbage til det sted hvor vores familie for alvor blev formet, er altså en der tager tid. Og sådan en akut-flytning er altså ikke til at spøge med...
Og mens jeg sad og beklagede netop denne nød til én. Ja, så fik jeg lige en tanke om, at det er ret imponerende at vi med et par timers varsel kan flytte og blive installeret et nyt sted. At vi har så stærkt og dejligt et netværk at der står et lille hus, og masser af arme til at pakke, bære og kramme...
Ja, jeg tænker at dem på Haiti havde sgu ikke lige et lille rækkehus med fuldt udstyret køkken og en lille have med sprællevende fugle stående klar, da jorden skælvede og hjemmet sank i grus...
Nej, det er noget lort at vi har svamp, eller ihvertfald fugtskade derhjemme. Men vi er satme forgyldte på andre måder...
Nu får vi prøvet af at bo i Dødsur. Og allerede nu står det klart for os, at livet (lige) udenfor byen er et helt andet end midt i beatet. På godt og ondt...
Jeg savner Skodfamilien og alle de andre fantastiske mennesker i gården derhjemme i Husumgade. Udsigten til Indias plet - bevidstheden om hun er lige der -. CoffeeCollective, takeaway, hele tiden at møde nogen man kender på gaden, ikke at vide hvor vi skal spise i aften og hjem.
Jeg savner ikke larmen, osen, trapperne til 3. med to små børn på armene. Fugten. Og så nyder jeg faktisk at kigge ud på himlen, græsset og træerne. Og her er et badekar så stort at vi alle fire var i bad sammen i går aftes...
Det er altså en stor omvæltning at flytte fra broen. Det er det altså... Og det er sgu ret vigtigt at være helt klar over at det er en stor omvæltning...
2 kommentarer:
Kan godt forstå at det er en mega omvæltning synes I er seje sådan at kunne flytte med så kort varsel.
Savner også jer, tænkte faktisk på at der var lidt trist at jeg ikke kunne kigge op på jeres fine lampe, som med mine øjne stadigvæk ser grøn ud nede fra gaden hihi, da jeg gik over for at hente Nora i vuggestuen igår. Håber I kommer på en løsning af den eller slags snarest.
Kæmpe kram
Mia
Årh mand, det lyder da slet ikke så dårligt med det der Dødsur. Fælles bad. :-) Forstår sagtens at I savner Broen, men nu har I jo nærmest heller ikke haft noget som helst tid at vænne jer til tanken inden I faktisk sad midt i det. Giv det lidt tid og så er Nørrebronx vel ikke udelukket bare fordi I ikke kan bo i jeres lejlighed lige nu?
Send en kommentar