Vi er hjemme igen. Eller det vil sige vi er tilbage i Emdrup igen. Efter en vidunderskøn uge på Gran Canaria. Det var på ingen måder charter på den ufede måde. Eller måske har jeg bare totalt fået andre kriteríer for hvad der er det fede og ufede ;O)
Vi hyggede så vildt. Pigerne var så glade. Og jeg tævede moster Birla og Thor i kortspil om aftenen. Hvornår havde vi sidst tid og overskud til at spille kort?
Maden var skøn, vejret var skønt og vi fandt varmen på alle mulige måder. Det var FANTASTISK!
Pigerne klarede rejsen så fint. Vi var begge veje ca. 12 timer undervejs. Det er altså lang tid for så små unger. Det største problem var at Raja var vanvittig angst for flytoiletterne. Og ville bare "hjem i Husumgade og lave lort".
Sibille og Raja er nogle dejlige rejsekammerater. Når vi en dag er færdige på studierne (og der tikker menneskepenge ind på kontoerne) skal vi vist pakke rygsækkene noget mere!
Varmen havde den helt ønskede effekt på Raja. Hun løb 1½ km. op af en snoet bjergvej flere gange om dagen når vi havde været nede i byen. Eller løb 200 trappetrin op af bjergtrappen. Herhjemme har hun hostet bare af at kravle op på en rutjebane!
Hun er i topform. Og hendes humør var præcis lige så fantastisk som når vi er i kolonihaven. Det store glade æg! Vores lille udebarn.
Hjem kom vi iøvrigt til et brev fra pladsanvisningen med tilbud om en børnehaveplads. I en ønsket udflytterbørnehave. Det bliver vanvittig svært at sige farvel til dagplejen. Men jeg tror Raja Lys er klar. Hun glæder sig, og det bliver stensikkert godt!
Hver dag undres jeg over hvor den lille babyRaja blev af!? Igår ringede hun hjem til os for at huske os på fætter Frederiks gave som han havde glemt. Tænk, jeg har et barn der ringer hjem!?
Sibille, det lille myr, var sgu ret skidt på ferien. Eller ikke sløj. Men for satan hun har slem astma. Hun lyder virkelig slem når hun trækker vejret. Piver, hvæser, hoster og hakker. Det var lidt skræmmende at være langvejs med en så astmatisk Sibille. Men så igen; Gran Canaria er sgu ikke vanvittig eksotisk...
Jeg har desuden fået en astma-hot-line som jeg også benyttede mig af på ferien. En venindes veninde har en dreng på 5 år der er rigtig slemt ramt af astma. Hun er en af de der der virkelig sætter sig ind i tingene. Og så har hun en finurlig måde at håndtere det hele på. Hun har fingrene helt nede i alt hvad der rør sig på området, samtidig med at hun på ingen måder dyrker det der syge-halløj. Så hun er simpelthen en gave midt i det hele. Og jeg mærker igen hvor vanvittig vigtigt det er at have et spejl og et sted man ikke kun føler sig forstået, men virkelig medfølt. Jeg kan se det ikke behøver at ende med døde børn og skilsmisse, alt det her. Men jeg kan også se at man ikke er så nerve-agtig-hvordan skal det her nogensinde gå-!? ALTID. En dag bliver det hverdag, og man omstiller sig, og dette bliver vilkårene. Og livet går og det fylder ikke så meget.
Sibille fik også mellemøresbetændelse på begge ører på Gran Canaria. Men det klarede drænene. Lidt feber, men ingen smerter. Det flød bare ud med sjask fra ørene. Adr. 5. mellemøresbetændelse til det lille myr. Men HALLELUJA for øredræn! Dem snupper vi igen næste vinter!
Hold kæft hvor jeg håber at den forebyggende astmamedicin hun får nu hjælper snart. Og at hun forskånes for flere forkølelser i denne vinter. Og at tiden arbejder for hende. Ellers går vi flere hårde år i møde. Og det føles lidt som om det er de aller aller sidste pumper der får maskineriet til at dreje - så tanken om flere lignende år virker... Temmelig uoverskueligt.
I går skulle vi være flyttet hjem i skimmelfri lejlighed. Vi glædede os som små børn. Vi havde nået at indkalde flytteteamet. Og fortalt det til en glad Raja Lys. Selv Sibille var glad da vi var på visit inde på Nørrebro.
Vores afstik til Emdrup har gjort det klart for os; vi er Nørrebroere. Ihvertfald lige nu. Den anden dag var jeg inde for at besøge India og ordne nogle småting i lejligheden. Og der på en bænk ikke så langt fra India, midt i en snedrive. Der sad en mand og spillede guitar. Og selvom der lugtede lidt mere af os end i haven i Emdrup, så fik jeg det der sug i maven af manden med guitaren, kirkegården og kaoset på Jagtvej af; genkendelse, glæde og tryghed. Her hører vi altså hjemme.
Derfor har det været et hårdt slag at vi dagen før hjemflytningen opdagede nye fugtpletter på gulvet i soveværelset. Gjorde kort proces; borede et hul ned i gulvet, tog en skimmelprøve der viste; rigtig rigtig meget skimmelsvamp.
Lige nu er vi slået ud (ikke hjem). Mærkeligt nok slår det ikke mig helt så meget ud denne gang. Måske fordi mine depoter er fyldt godt op efter en fantastisk ferie!? Måske er jeg bare lidt langsomopfattende ;O)
Ihverfald så begynder tvivlen igen at melde sig; kommer vi mon nogensinde hjem til Husumgade? Hånden på hjertet; jeg tror det ikke! Jeg tror den skimmelskade er så omfattende at den er umulig at komme til livs. Og vores børns helbred er alligevel vigtigere end; genkendelse, tryghed og følelsen af at høre hjemme. Og lidt tænker jeg; måske kan man ikke få det hele!?
For Thor er det sværeste ved alt dette vist nok at vores eneste handlemulighed er at vente. Vente på at udlejere, advokater, håndværekere og ingenører finder tid til at kigge på vores hjem. Finder pengene til det. Og finder velviljen til at hjæle os.
Og det er sgu da også bare røvsurt!
Ved ik lige hvordan jeg skal slutte dette indlæg. SLUT.
7 kommentarer:
Ih Line, hvor er godt at høre I har haft en dejlig tur, trods sygdom undervejs.
Men lidt øv med den der svamp der bare ikke vil forsvinde. Tilgengæld godt de opdagede den inden I lige var fyttet tilbage og så skulle afsted igen. Altså næste gang du er hos India så giv lige et kald ikk:-) Hvornår skal Raja starte i børnehaven? Nora er heldigvis glad for sin, selv om moren her var lidt i chok, dobbelt så mange børn og færre pædagoger, men det er jo vilkårende og vi synes faktisk allerede vi kan se at hun har udviklet sig - men måske er det bare noget vi bilder os ind hihi.
Håber fadme snart vi ses Line og du siger bare til når jeg skal booke vasketid ikk:-)
Knus Mia
Hold kæft mand. Hvor er det bare vildt med det skimmelt. GODT at I kom ud! Pyha.. Og den uvished; hvor er det bare synd for jer!
Men super fedt med børnehaven.
Ved ikke om du har været forbi min blog endnu, men vi brugte sidste uge på at begge børn havde møb. Og shit mand, det er så vildt, at det er dét I oplever igen og igen..
Mange mange medfølende kram..
En fremmed mor siger: Tre børn og ni år senere kunne jeg se, at de år, fyldt med snot og mellemørebetændelse, dræn, penicillin og endeløse dage og nætter med kede børn, lige pludselig fik en ende... En dag opdagede jeg, at der var gået laaang tid, uden at nogen havde grædt min nat og mit hjerte i stykker. Og jeg var glad og de var glade! Sidder nu i fremmed by, savner mit østerbro for vildt, og tænker, at en dag opdager jeg måske, lige som med sygdomme og kede børn, at det pludselig var slut med tristhed og savn over elsket by og hjem, og nu i stedet er fyldt med gode dage i det, som ikke længere føles fremmed... Man har lov at håbe for sådan nogle som os.
Kære Line,
Hvad er det for en udflytterbørnehave? Jeg har familie, der har barn i en super fed én af slagsen - på Nørrebro - hvor de kører ned i nærheden af Køge, hver dag.
Knus
Sine
Mia, jeg skriver. JEg skal bare liiiiige have dit nummer igen. For min telefon er blevet stjålet på Gran Canaria...
Anja; ja, det er simpelthen bare sån noget pis det er sån igen og igen herhjemme. Syns dog også at I er lidt meget hårdt ramt denne vinter!
Ida: den der kommentar havde jeg SÅ meget brug for! TAK!
Sine, den hedder Hudegården :O)
Kæreste Line. Hvor har jeg bare glædet mig til at læse dine ord igen. Billederne fra jeres dejlige og tiltrængte ferie sagde det hele, men dine ord manglede nu alligevel.
Det har bare været godt for jer at være afsted, det kan man tydeligt høre. For selvom i stadig er umenneskeligt ramt af det ene efter det andet, så er din indstilling bare så dejlig overskudsagtig. Du må endelig ikke misforstå mig, for du har sgu altid båret jeres læs med ynde og det er tydeligt at du og Thor er nogen overlevere. Men det der bare blev tydeligt i dine ord efter ferien er at i også lever i alt det her møj, med sygdom og svamp og hvad i ellers bliver budt.
Da jeg mødte jer igår midt i regn og slud og blødprøver, så strålede i altså og det var bare så rørende og dejligt. Men selvom i er gode til at leve midt i alt det kaos og at i er gode til at holde sammen og holde af samtidig, så fortjener i altså også at det vender. Væk med skimmel og tilbage med jer til Nørrebro og vigtigst af alt, væk med sygedom!
Ved sgu ikke helt om denne smørre giver nogen mening...;-)
Kæmpe kram, mange tanker og total krydsede fingre fra mig til jer!
Jeanette, jeg blir sgu da helt rørt :O)
Send en kommentar