Mest er jeg træt af at det her cirkus æder mig op, og jeg er simpelthen ved at blive bitter. Jeg siger og tænker ting som; det er uretfærdigt, hvorfor lige mine børn, hvorfor er vi altid så uheldige, osv. Og jeg tænker mens jeg skriver det: det er simpelthen så ukonstruktivt. Og det er simpelthen ikke sådan jeg gider at tænke. Jeg gider ikke blive bitter!
Idag er det fastelavn. Raja er i Kristkirken og slå katten af tønden med bedstefar og Thor. Og jeg ville så gerne have været der. Set hende når bunden faldt ud, se hende som farlig-tiger-prinsesse. Men Sibille er skidt, og jeg har brysterne (som lige i øjeblikket er eneste næringskilde hos Sibillebarnet). Og jeg savner Raja. Og splittelsen mellem mine to børn (skrev jeg to børn) vænner jeg mig nok aldrig til.
Det er stensikkert det hårdeste ved at have to børn så tæt på hinanden. At jeg går glip af nogle ting med Raja, som jeg ikke var gået glip af hvis Sibille først var kommet om nogle år. At Raja stadig er morputtet på en næsten babymåde ind imellem... Heldigves har hun jo verdens dejligste far...
Okay, i sidste uge skrabede jeg sgu lige bunden. Havde svært ved at se frem. Se en bedring engang. Jeg var virkelig modløs. Træt. Og syntes det hele var noget rod. Havde meget svært ved at se fremad. Og kunne slet ikke bære at det her var... livet!
Nu ser jeg igen lidt fremad. Ikke mindst fordi der er skub i tingene! Og ikke mindst fordi jeg lige nu prøver at tænke, sådan her er det... lige nu! Det er ikke sådan her for altid (vel?)...
I næste uge tager vi på ferie. Til de varme lande. Vi får forhåbentlig varmen. Og roen. Og får forhåbentlig en fantastisk ferie. Det er ihvertfald værd at se frem til. Lige hvad jeg har brug for! Noget at se frem til. Måske det bliver braste forventninger, forestillinger og stor skuffelse, fordi en eller flere af børnene bliver syg igen igen igen.
Selvom det er charter-helvede, så skal det fandme nok gøre os godt (hvis vi kommer afsted). Jeg er alligevel total færdig med at være alt for dogmatisk, med mindre det har sine meget gode grunde. Jeg skal dog lige se os på det fly før jeg tror på det! Men shit det blir fantastisk hvis vi kommer afsted...
Der er kommet gang i afrensningerne i lejligheden. Skimmelsvampen og fugtproblemerne er pga en utæthed et sted i badeværelset. Der er sevet vand ind under gulvet i soveværelset og badeværelset og ned i etageadskillelsen mellem os og vores underbo. Jøsses et cirkus. Det er ved at blive fixet. Men skimmelsvamp er noget nasty noget. Og det tager tid.
Når alt er fixet med fugtskade og skimmel, så skal der gøres sirligt rent af to omgange. Luftes ud et par døgn imellem, og alt tøj og nips skal vaskes... Sturt sturt nummer!
Vågen fis... fortsættelse følger!
4 kommentarer:
Ih Line, håber så meget I kommer afsted, er sikker på at en uges sol og varme vil gøre jer det godt:-)
Og når de så engang er færdig i lejligheden, kommer vi altså gerne og hjælper med at vaske ned. Tænkte på vi kunne tage jeres vasketøj, har jo en industrimaskine og så er det jo ikke så langt:-)
Kæmpe krammer fra Mia, som fadme synes I gør det så godt,trods alle de ydre omstændigher som I er nødt til at forholde jer til!!!
Det bliver bedre, sagde kvinden hvis boern's aldersforskel er 17 mdr. Det bliver meget bedre og pludselig er det overstaaet og man har glemt alt om hvor slemt det var. For det er slemt og saa laenge man erkender at det er slemt og slet slet ikke sjovt, saa kommer man meget bedre igennem det end hvis man lader som om alting er fint.
Ha en rigtig god rejse. Hvis ikke boernene har vaeret ude og flyve foer, saa anbefaler jeg naesedraaber foer turen, saa undgaar man pjat med oererne, sagde kvinden hvis datter har spraengt trommehinderne 4 gange foer pga flyvetur!!
Hvor længe er der egt imellem dine to smækre unger?
To skridt frem og et tilbage er jo stadig bedre end et frem og to tilbage..
Jeg tror sgu på det Line. Det blir sgu bare bedre. Det kan godt være det tar tid, men bedre blir det!
Jeg håber, at I får den fedeste fede chartertur!
Send en kommentar