Sibille er blevet en fuldfed baby på 8 måneder. Hun er fantastisk. Og ved et tilfælde fandt vi ud af at hun kan spise selv, vi er begyndt til rytmik og hun græder egentlig meget lidt og kun fordi det er hendes sprog. Sagt på en anden måde; den hårde spædbarnsfase, som jeg altså bare ikke syns er verdens største fest, er slut.
Jeg har altså ikke haft verdens nemmeste spædbørn. Og selvom mange måske mener at man selv skaber den seng man ikke sover i (eller hvordan det nu er), så piver jeg alligevel mens det står på.
Men igår slog det mig faktisk; mine aftener er rolige, vi laver aftensmad (næsten) hver dag. Jeg sover okay meget om natten. Ingen har haft feber et par uger. Jeg tror Sibilles oceaner af medicin begynder at virke. Jeg har fregner. Og idag er jeg alene hjemme! På lørdag er det jul. På tirsdag flytter vi hjem i Husumgade. Som Raja siger; "mor arbejdsmændende larmer ikke i Husumgade mere, så nu kan vi godt sove der". Imorgen skal Raja og jeg i biografen. Måske have en kop fadder-kaffe og på cafe.
Jeg syntes det hele letter lidt. Jeg har ihvertfald troen på fremtiden intakt igen. Og den er faktisk meget vigtig. Det fandt jeg ud af mens den et kort øjeblik var væk!
6 kommentarer:
Hvor er det dejligt, jubiii :)
Nu spiser Magne ikke rigtigt så meget endnu, men det han spiser, spiser han også selv og det er sgu ret sjovt at se på :D
(Og sssssssh; store tykke pludre-babyer er da MEGET sjovere end små lyserøde græde-spædbørn. Hørt!)
Sikke et indlæg Line.....
God hjemrejse og knus herfra
HEy Susanne, du skyder et billede ;O)
Hej Line, dejligt indlæg :)
jeg vil bare lige sige, at hver gang jeg læser din blog, så studser jeg og griner lidt, over din præsentation ude til venstre.. hvor der står noget med "gift med Thor som er min kæreste"... Den sætning er jeg helt vild med.
Den siger en masse om dig, og også en helt masse om mig, fordi jeg slet ikke kan omstille mig, og aldrig formulere noget så positivt og sjovt. Jeg har aldrig haft en overbevisning om at gifte folk var røvsyge, bare se mine forældre som er i et mere eller mindre kærlighedsløst forhold og mig selv, som ikke kunne holde på børnenes far. Men når jeg læser din lille pudsighed, din måde at anskue tingene på, så bliver jeg helt vildt glad. Glad for at du kan lære mig, at anskue verden, ægteskab og kærlighed på en helt anden måde. Tusind tak. Mette
aldrig= altid... potato, potato...
Åhr Mette :)
Jeg bruger betegnelsen "min mand" når vi taler med nogen der skal syns vi er voksne. Ellers er han jo bare min kæreste ;O)
Kærlig hilsen Line
Send en kommentar