Rigtig glad endda. For at være hjemme. For at vi snart kan tage i kolonihaven. For at Sibille næsten sov igennem i nat. For at Raja er totalt kær og sej. Og for vores nye robot. (Thor syns dens system er irriterende (han kan ikke regne det ud, det er det der er irriterende). Sibille er vildt bange for den. Og Raja har lange mange samtaler med den. )
En veninde fortalte mig igår at der er lavet en undersøgelse om at barn nummer et (og jo, India er jo barn nummer et, men tror den der undersøgelse har en fejlmargen med døde børn, så vi tæller lige fra Raja) skaber lykke. Barn nummer to (Sibille) skaber hårdt arbejde. Den tygger jeg på. Og piver lidt når jeg tænker på det. For jeg er tildels enig. Men det gør ondt i mit hjerte at tænke på at Sibille ikke får samme mængde "lykke-tilbage-i-hovedet-smil". Hun fortjener det ligeså meget som Raja gjorde. Hun bliver kigget på med meget trætte øjne, og alt for få; "hva skal vi lege nu lille skat". Hun er så skøn, og hun skal huskes. Nogle gange er hun blot er en håndtaske, og verdens mindst stimulerede barn.
Sådan skal det ikke være. Sibille, du skal også have det bedste (som vi har at give)...
Der er kommet en lille bitte vintergæk ved Indias sten. Det gør mig også glad. Tænk at noget så banalt kan gøre en mor så glad, midt ovenpå alt det døde...
14 kommentarer:
Hej Line!
Dejligt med al denglæde.
Det der med barn nummer to. Jeg er enig i påstanden, men hårdt arbejde er jo ikke det eneste nummer to bringer med sig. Glæden ved at se ens børn sammen, deres samspil, kærlige, nysgerrige, pjattende og omsorgsfulde. Det er da glæde på et niveau der slet ikke kan beskrives!
Kære Line
Jeg kunne godt se at den sved, og det var bare overhovedet ikke meningen! Det kom ud af tankespind og nysgerrighed omkring det med at være en flerbørnsfamilie. Jeg har jo ingen erfaring på det område - ikke fra forældresiden i hvert fald.
Mon ikke også det er en kæmpe fordel for børn at deles om forældrenes opmærksomhed? - 'bare' at være, og bare være en håndtaske af og til? (mere tankespind)
Jeg er totalt enig i dén undersøgelse (som jeg altså ikke selv har læst)..
Men jeg tror ikke, at det er sådan, at lykken er forbeholdt den første og det hårde arbejde den næste. Herhjemme føles det ihvertfald som om, at det er ligeligt fordelt;
Mega meget lykke og mega meget hårdt arbejde med begge børn.
Fordi at lykken kom, da vi blev en familie og det hårde arbejde da 'arbejdsbyrden' blev fordoblet..
Sådan blev det også her. Måske fordi barn nummer 2 var et lille sølle pus, der altid var syg, mens storesøster har klaret sig igennem den tidlige barndom uden noget der var værre end en gang alm.forkølelse.
Ingen dårlig samvittighed Line. Sibille er garanteret en heldig lille fis. Også selv om hun er nummer 2 hos jer.
Ja, barn nr 2 bringer haardt arbejde, men pludselig vender det hele sig og barn nr 1 bliver haardt arbejde og barn nr 2 virker som ren glaede ved siden af!!!
Jamen jeg fik så 3 på een gang..og de har aldrig nogen sinde været 'den eneste'..som i overhovedet aldrig!!!
De har måttet dele smil, favne, mad, glæde, kærtegn, opmærksomhed fra deres forældres side fra dag 1.
De har aldrig fået lov til at have en egen rytme - aldrig mens de var små fået lov til at spise når de var sultne, sove når de var trætte, lege når de havde det behov - det var bare stram samkøring fra starten...
Og de har måttet vente på at blive trøstet, på at blive taget op, på at få mad, på at få ren ble, på at få hjælp...på alt!
Jeg siger ikke det er ideelt - men det er altså vilkåret..både for nummer 2,3,4 og for flerbørn...
Og så siger jeg også, at der kommer rigtig gode børn ud af at måtte indordne sig, vente, forholde sig til andre, dele opmærksomhed og udsætte behov!!! Måske bedre børn, bedre mennesker end dem der ikke gør....(noget af en påstand...men jeg mener det)
MINE unger er i hvertfald de bedsteste i verden..(men de havde jo fakkertalt også Heidi det første år - måske det gjorde forskellen???)
Knus til Jer
Barn nummer et tror jeg altid vil være noget særligt. Sådan er det vist bare.
Det kan godt være at Sibille ikke får den fulde opmærksomhed hele tiden fordi den skal deles med en anden, men tænk så lige på hvad hun får til gengæld – en storesøster at se op til, en legekammerat at lege med og en man må lære at dele med. Mon ikke det er lige så godt eller måske endda endnu bedre?
Og understimuleret, DET tror jeg simpelthen ikke på!
Ja, som en anden skriver synes jeg faktisk af der er Magne der er hårdt arbejde nu og Frej der er så nem, så nem. Ja, så det skifter også lidt. :)
Jeg er totalt med på fordelene ved at være barn nummer 2. Alligevel så er Sibille lidt min evige dårlige samvittighed i disse dage.
Britte, jeg tygger lige på det med hvad der skaber de bedste mennesker... For faktisk... Nogle af de mest empatiske, dejligste mennesker jeg kender er enebørn. Så jeg tænker at det der med at blive hensynsfuld nok skabes på mange måder. Jeg tror det er tilgangen og nærheden til dine børn der giver dem anerkendelse og kærlighed og det tror jeg udvikler sig til børn der kan give og være empatiske. Og lige netop det tror jeg du har givet i spandevis til dine unger!
Og din kommentar gør mig rigtig glad. For jeg ved jo at du har gjort det med tre på en gang... Så helt fortabte er mine unger nok ik ;)
Heidi, den sved... For den ramte en nerve... Og som sagt var det rigtig fint at få sat ord på :)
Ditte MArie og Kat... JEg ser også SIbille som den nemme. Hun er der bare. SMilende og grinende - af Raja ;)Jo at være lillesøsteren har bestemt sine fordele!
Tak Susanne... Du giver så gode knus!
Sofie... Du ved jo lige præcis hva jeg mener ;) Kæmpe kram til dig fra mig!
Anja du har ret; dobbelt lykke... Og man glemmer nok at den frste også var... hårdt arbejde!
Er glad for at du blev glad for min kommentar..for min mening var jo mest at sige til dig,, at du ikke skal være så hård ved dig selv!!!!
Du gør det det mor supergodt - du skal smide den dårlige samvittighed væk!!!
Kram
Og er ked af at sige det - mest ked af det i mit eget moderhjerte - men nærhed var der altså ikke meget af, da mine unger var små!!! Det var en nærmest umulig opgave...det var nærhed et par gange om dagen, og kun indtil en anden krævede ind....
Ups...
Hvor er jeg glad for, at du er glad!! <3
Send en kommentar