onsdag den 26. januar 2011

Økuller

Egentlig er de ikke ret syge de to trolde. Men for syge til at være i dagpleje og børnehave. Men for friske til at tulle rundt herhjemme. De farer i totterne på hinanden. Og driver mig til vanvid. Og jeg har fandme fået økuller midt på Nørrebro og stemmer snart nogen hjem - eller mig selv i kolonihaven. De hænger helt bogstavligt i mine skørter. De skriger på mig om aftenen inden jeg går i seng, som var de ved at blive stukket. Og de stikker tegninger ind til mig på toilettet når jeg gemmer mig derude.

Og så fandt jeg ulempen ved Rajas skønne børnehave; den ligger i Jersie - som i Jersie syd for Køge. Og vi har ingen bil. Og når hende Raja kaster op i børnehaven skal man til Jersie syd for Køge og hente hende.

To dage har vi haft to børn i pasning denne Januar. Jøsses.

Snart bliver det forår, sol og børn med bare tæer i grønt græs.

5 kommentarer:

Anonym sagde ...

Uha Line hvor jeg kender denne følse ;) "gemmer" sig på toilet ;D Olivia har nu været syg i 14 dage og vi er begge to ved at blive tumpe i hovedet af det!!

Og forresten jeg har endelig fået lavet bogen af bloggen ;) Nøj hvor er den flot er helt vild med den, så ved da allerede at de næste 3 år også blive lavet på denne måde også ;) tak for tippet. Lene

Katja Ripa sagde ...

ÅÅÅh Line... med to syge piger derhjemme, som kun synes at det er moar der dur, så er jeg simpelthen så bustet. De råber begge to natten lang.... MOOOOOAAAAARRRR, og hvis de ingen reaktion får, eller det er far som tropper op, så skriger de hysterisk... I nat da Alicia endeligt var faldet til ro inden i sin egen seng, og kom tumlende hen til min seng hvor jeg lå og forsøgte at sove med en febervarm Savannah ved min side, sagde Alicia: "hvorfor kommer du ikke når jeg kalder!"...Av!! Hvis bare jeg var super-woman!!!
Nu sidder jeg her på kontoret og ligner udskidt æblegrød - puuuh det blir en lang dag.
Kram til dig og god bedring med pigerne.

Line sagde ...

Jeg tror også at omkring alle småbørn i Danmark og omegn er ramt af den samme drilske virus...
Og nu også mig...
Og jeg har slet ikke tid til det snot-pjat.

Kram til jer
FEDT at bogen blev god Lene!

Frederikke sagde ...

Mand altså... jeg kender det. Det kan godt gøre en temmelig træt og give en en mindre forstoppelse, fordi man ikke længere kan skide i fred. Jeg ser også frem til forår og sommer og mindre sygdom :)

Line sagde ...

Nej nej Frederikke... For man drikker SÅ meget kaffe fordi man sover for lidt ;)