Mon det gør mest ondt på hende eller mig?

I går kom jeg hjem fra arbejde, til to meget kede piger. Jeg havde taget mig gooooooo' tid på vejen, og købte 11 kjoler og 6 nederdele i Børnestafetten.

På vej hjem fra børnehaven var Sibille kommet mega (ifølge mig) ret (ifølge Thor) meget slemt til skade. Raja og Sibille løber tit med hinanden i hånden. Det er sån en ting de har. De bliver glade og løber. Og er glade. Vi prøver lissom at hjælpe dem til at gå istedet, for Raja kan ikke styre at Sibille ikke løber ligeså stærkt som hende, og Sibille tror hun er mange år og super Sibille. Og så er hun ret mega (ifølge os begge) fuld af krudt og frygtløs...
Nå, men igår løb de, Sibille snubler/bliver hevet af Raja der er hurtigere på benene. Med hovedet først hen af asfalten og Raja lige ovenpå.
Og jeg tror Raja græd højest da hun så alt blodet i Sibilles hovede... Og Sibille slog sig. Og desværre også hendes små tænder. Nøj manner. Så fik vi også prøvet tandlægevagten. Og den lille trold der hun har satme fået sig skrammer. Og nok et par "døde" tænder. Og ihvertfald en løs.
Og NØJ mand. Jeg tror helt fysisk at jeg havde ligeså ondt som hende. Av av av...
Der skal ikke gøres så meget, men hun skal spise flydende og blødt i et stykke tid. Men then again, hun lever jo i forvejen af the med mælk, så det klarer hun nok.

Og lille Raja der bare er så omsorgsfuld men jo godt ved at en del af det der skete var, at hun løb lidt hurtigere end Sibille, det er helt tydeligt at det tynger hende det der er sket.

I dag var vi hos egen læge for at få kigget på de andre skrammer og for at få en ekstra stivkrampe. Og selvom det lige er sket, så har det rykket noget i den lille Sibille, ihverfald or en stund. Det er nok en blanding af forskrækkelsen og så at det gør ondt ikke mindst i tænderne, men hun vil hele tiden sidde på arm. Sidde stille og se Kaj, med os lige i nærheden. Hun er stille. Mut, og der er ikke så meget fis og ballade...

Der gik virkeligheden lige op for hende; nok frygtløs, men ikke usårlig. Jeg håber hun snart glemmer virkeligheden igen og forbliver sit frygtløse og barnlige Sibille. Se det paranoide og ængstlige holder jeg helst for mig selv...