Endnu en weekend er gået

Vi har været sammen med dejlige venner. Og set en (disney)film eller tre. Og har sat gang i forkultiveringen. Og så har jeg fået indkaldelse til neurologisk ambulatorium. Og det brev gjorde mig sgu bare nervøs. Faktisk er jeg for første gang i hele forløbet med hovd i udu, begyndt at blive lidt nervøs. Har hele tiden været det over hvordag vores situation nu og her skulle flaske sig. Men er det faktisk også lidt for om noget slemt kan være galt. Håber det ikke. Jeg tænker at så ondt kan universet ikke være... Ehm, hvorfor er det jeg skriver bare en stor og lang smøre? Hvor bliver mine linieskift osv. af?