Vinteren 2010/2011, blev vinteren der tog røven på os. Om det er svampen der fik sparket, afskaffelsen af sukkerpolitikken, at ingen går i Nørrebrosk vuggestue eller en opdosering af astmamedicinen, det ved jeg ikke. Men ihvertfald har denne vinter været uden noget nævneværdig sygdom hos pigerne.
Det er jo et HELT andet liv. Det er jo ligefrem et liv!
Jeg tænker tilbage på sidste vinter, hvor usikkerheden om imorgen lurede. Hvor hverdagslivet blev opgivet til fordel for at passe syge pus, eller pleje bare lidt af søvnunderskudet. Hvor hver anden pande og lille krop var febervarm hele tiden. Hvor vi sejlede i bræk. Og slet slet ikke fik den søvn der var nødvendig for at hænge sammen.
Jeg huske tågerne, og følelsen af ikke på noget som helst tidspunkt at være ovenpå. Jeg husker det som overlevelse og rigtig mange tårer. Og et par enkelte smadrede tallerkener og tævede dyner.
Nu er det ved at være forår. Forleden var der 20 grader i haven i kolonihaven. Solsejlet måtte op. Og det var helt mærkeligt at strålerne ikke skulle lade os op, men bare nydes...
Vel har de haft skoldkopper, været snottede, kastet lidt op og været på Hvidovre og haft et par urolige nætter. Men intet ud over det sædvanlige. Men meget under vores sædvanlige.
Og til alle dem der kan nikke genkendende til alt det jeg skrev jeg huskede om sidste vinter, jeg håber I kan sige det samme næste april... Det bliver åbenbart bedre, selvom det slet slet ikke føles ladesiggørligt når den ene virus afløser den anden, og man som forældre ser helt hjælpeløst til - eller selv ligger sig med samme snotpest i ren og skær udmattelse og sympati...
Tilgengæld har Thor haft travlt, mens jeg har svimlet... Men helt ærligt, ser jeg sgu hellere mig selv ligge og pigerne tulle... Men jeg er også i bedring... Tror faktisk snart jeg kan erklære os på den anden side af duo-småbørns-cirkuset...
Og på den anden side ventede små piger der diskuterer som 13 årige. Og virkelig mener det er en menneskeret at se en disneyfilm om dagen. For slet ikke at tale om mishandlingsgraden af IKKE at give sine børn en kanin. Og en både gul, blå og rød Belle kjole. Og alle dinosaurfigurer. I ægte størrelse...
4 kommentarer:
Godt at I er kommet om på den anden side og jeg holder med pigerne en dino i rigtig størrelse, det mangler da bare ;)
Synes godt om! Rigtig godt. :-) Det er så dejligt at høre at I er kommet igennem denne vinter så godt som I er. Og så er jeg imponeret. Imponeret over at sidste vinter ikke har væltet jer mere end tilfældet er. Kram til dig og dine!
Mishandlingen må STRAKS stoppe!
Hilsen Dani, der netop er kommet i besiddelse af 4 MEGET søde kaninunger, der leder efter gode og kærlige pigehænder til at nusse dem ;o)
Hellere dino end kaniner, sorry Dani... Kaniner skider, moar skal skifte ;)
Tak skønne skønne Sofie :)
Send en kommentar