lørdag den 4. oktober 2008

En skøn og dejlig dag i Lund

Igår tog vi med far til Lund. Raja Lys og jeg ville se den dejlige by Thor er så meget i, og nøj den var hyggelig. Vi mødtes med Trine, Embla, Idun og Matias fra blomsterbarn, og hyggede os i den skønneste park mens far var i skole. Bagefter blev vi vist rundt i byen. Den er virkelig et besøg værd den Lund der. Vi endte i den skønneste lille fairtrade-butik, hvor Lines økonomiske samvittighed blev slået flere banelængder af hendes sociale samvittighed...


Meget facineret Raja Lys, der pejede på alle toge og sagde... tog! - og det er faktisk ikke så få gange på en togtur til Lund...



Raja Lys tændte lys for India


Og for Klemmens der havde fødselsdag


Så solnedgang på vejen hjem...


Og Raja Lys faldt i søvn i 5A på vejen hjem, det var en lang skøn dag der gav røde kinder af frisk svensk vind og dejligt samvær, med hinanden og andre skønne mennesker...

Jeg elsker kaffe

Især om morgenen. I weekenderne. Med varm mælk. Jeg har aldrig forstået dem der ikke drikker kaffe, de må have defekte smagsløg.

Hav en dejlig weekend...

tirsdag den 30. september 2008

Tillykke til IndiaogRaja, idag har min blog eksisteret i et år

Jeg vidste ikke hvad hun skulle bruges til da jeg oprettede hende, men hun er blevet mit helle i en dynamisk og forventningsfuld Lineverden. Jeg skriver om det jeg har brug for at fortælle om, og om det der måske ikke helt får plads nok i den virkelige levende verden.

Jeg har rykket mig meget siden indiaograja blev oprettet. India er faldet på plads og i baggrunden, og alligevel har hun aldrig været så rigtigt og meget med mig som hun er nu. Jeg føler mig kvindelig, moderlig og dygtig, og det har om nogen mine børn givet mig.
Jeg har mod på det liv som er godt at leve. Men jeg har også fundet mine egne ben, og er ikke længere så meget i mine omgivelser som jeg var for et år, to år eller tre år siden. Jeg er blevet voksen på den fede måde, nogen gange ihvertfald!
Jeg er også blevet mig selv og mine nærmeste nærmest. Det kan jeg mærke er svært at forstå for andre. Jeg er blevet lidt mere ego-Line, men det er også godt for noget... For Raja og for Thor og for mig, der elsker vores tresomhed mere end noget andet.
Jeg er også blevet mere sårbar og mere stærk. Og så er jeg ved at blive meget mere sikker på min morhed...

Mest af alt er jeg blevet pisse god til at italesætte mine følelser, reflektere over dem, og preæsentere dem, på en sober og hensigtsmæssig måde, der gør at de bliver hevet ned på jorden hvor de er nemmere at håndtere...

Alt dette er ikke kun på grund af hende her min blog. Men hun har helt garanti-garanteret været en tro følgesvend på min vej tilbage til virkeligheden, og hun er aldrig blevet træt af at lytte på mig. Det har været mit nødvendige frirum i dette hæsblæsende år fyldt af mange følelser, der ind imellem har gjort ondt at tage ind. Og hvor heldig er man så lige at dejlige mennesker har gidet kigge over skulderen, det er på grund af jer at jeg har skrevet, også de indlæg der har skubbet mig videre i en retning der gjorde ondt men har været nødvendig. Jeg er jer meget taknemmelige!

Tillykke til min blog... Hvad det næste år herinde pønser på er ikke til at vide. Nu får vi se, det er udelukkende mig der bestemmer, gnæk gnæk...

søndag den 28. september 2008

Denne weekend havde jeg brug for






Vi har haft den dejligeste, roligste og hyggeligeste weekend længe. Når det bliver hverdag bliver det også pludselig weekend. Der er noget om at pauserne bliver ekstra nydt når man er travle små bier, og det har vi være den sidste tid.
Det er svært at vide hvor travl jeg kan klare at være. Jeg har sagt dette mange gange før, men jeg føler stadig at alting skal gøres for første gang igen. Ting jeg kunne klare før vi mistede India er ikke nødvendigvis noget jeg kan håndtere nu. Og andre ting kan jeg rumme og klare nu, men var umuligt før. Jeg har ændret mig meget af at blive mor. Til India og til Raja. Og lidt mere end andre mødre har jeg nok ændret mig, fordi jeg også mistede min India. JEg er ved at lære mig at kende igen, og jeg tror faktisk godt jeg kan lide mig.
Min frygt har været at India ikke blot mistede sit liv, men også ændrede mit i en grad og på en måde der ikke er fed. Sådan har jeg det ikke nu. Hun ødelagde mig ikke. Hun berigede mig, og jeg er hel endnu, en hel men lidt anden Line.

Weekenden har stået på loppemarkeder, hygge-cykelture, græskar udskæring og suppe, hygge med dejlige venner, kastanje-samling, kreering af kastanjedyr og the, kaffe og råhygge dagen lang.
Raja er nu så stor så det giver mening at lave ting, kreasager og udflugter, og jeg er vild med at være mor til mit Rajabarn. Virkelig vild med det, vild med hende og vild med Thor, også selvom han lige har skåret i en ledning med strøm i med en hobbykniv (er du gal sån noget sir bang) godaw mand økseskaft!...

torsdag den 25. september 2008

Første arbejdsuge

Jeg er i denne uge startet på arbejde, og det er så brændfedt. Det er jo blot et studiejob, men jeg elsker det. Og jeg er overvældet over hvor nemt det er at komme igang med at arbejde igen - det der med at undervise er jo næsten som at cykle, man glemmer det ikke...
Jeg kan godt lide at bruge min faglighed, og jeg kan godt lide at komme med lidt indspark til børn der ikke er født med en guldske i røven...
Jeg har ikke arbejdet siden jeg blev gravid med India. Kvalmende graviditeter og sorgfulde hjerter har forhindret det, nu er jeg back in the game!

Min første arbejdsuge faldt også sammen med Raja Lys første vintersyge. Hun blev syg natten til tirsdag, høj høj feber, meget meget ked Raja Lys.
Jeg var rolig, og stolt er jeg ikke af følgende, men Rajas sygdom kastede høje bølger af sig herhjemme. For hvem tager barns sygedag når den ene skal forberede holdopstart til selvsamme eftermiddag og den anden skal til oblikatorisk seminar i Lund? Og hvorfor er det altid moderen der ender med at blive hos barnet? Og hvordan kan man skændes om hvem der har mest ret til at forlade det stakkels syge barn, der har brug for os, og som har brug for vi har lyst til at være hos hende, og ikke kun pligter den med sygepleje!
Jeg forstår mere og mere de forældre der vælger at trække stikket til karrieren mens børnene er små, for selvom man føler man har prioriteterne i orden, så falder man hurtigt i den der pligt og burde-suppedas(, og den tror jeg kun at arbjejdsgiverne har godt af).
Egentlig vil jeg jo helst være hos Raja Lys når hun er syg, men lige pludselig havde mine arbejdsambitioner sit fæle tag i mig, og ligeså i Thor - det affødte en lang snak om prioriteter og familieliv og ligestilling. Aldrig mere skal vi forsøge at tørre Raja-samvær af på hinanden, det er jo Raja-samværdet der er det vigtige, det vi skal kæmpe med næb og klør om at få mest muligt og ikke mindst muligt af...

Raja blev dårligere i løbet af tirsdagen. Og jeg fik mistanke om noget med hendes øre. Så vi tog til lægen (der ligger langt væk) og rigtigt nok havde det lille tyttebarn mellemøresbetændelse (og Linemors tiltro til sit moderinstinkt vokser dag for dag, ja det gør). Efter to doser penicillin var Raja feberfri, men hun er stadig putte-pylder. Og det prøver vi blot at nyde, for vores lille vilde RajaBajaan, ja hun har for travlt til at kramme i hverdagen, så vi nyder det lidt ekstra disse dage...

det var en lang historie om hvordan Linemors første arbejdende uge blev den hårdeste og mest søvnløse i min mor-karriere. - Jeg bilder mig ind det kun kan gå fremad nu!

mandag den 22. september 2008

Når en kvinde får kræft...

... Fordobles hendes riciko for at blive skilt.
Når en mand får kræft halveres hans riciko for at blive skilt.
Og den tygger bitterfissen Line så på...

Jeg ved ikke hvorfor det påvirker mig sån at se en spiseseddel med en ung kendis-inde der er død af kræft. Det er jo trist trist trist, men jeg ved jo til strukturelle problemer der er skyld i vanvittigt mange dødsfald hver dag... Men det er som om jeg er blevet rædselsslagen for at dø selv, nu hvor jeg har Raja Lys. Ikke for døden, men for ikke at kunne være hos Raja Lys... Så når jeg ser et spejl til døden, blir jeg påvirket som bar pokker. Og mig som da for hulen burde være rimlig trænet i alt det der dødhed...

Jeg skal altså lige vænne mig lidt til den her moder-over-følsomhed...

lørdag den 20. september 2008

Dagen derpå

Igår var en voldsom dag for mig. Jeg fløj højt fordi jeg fik mit drømmejob, og jeg faldt langt da en bindegal mand var modbudelig overfor min Raja Lys. Jeg græd meget, det slog mig ud at nogen kunne gøre sådan mod hende.
Nu har slaget vendt sig til vrede og konstruktivitet, og jeg sendte igår aftes en 3 sider lang mail med hændelsesforløb og mine reflektioner over episoden. Jeg er kampklar, og jeg mener det. Det skylder jeg Raja, og de børn han i fremtiden skal møde.

Samtidig er jeg ved at erkende og opleve at jeg ikke for altid kan skærme Raja mod modbydeligheder. Det er en skræmmende erkendelse for en Line-mor.
Så meget har jeg arbejdet med at slippe India fri. Lade hende flyve sin egen vej, den vej hvor kun de døde flyver.
IKKE for at sammenligne, MEN jeg kan ikke bære at Raja skal flyve fra min rede ud i en verden fuld af modbydligheder. Men på den anden side elsker jeg hende for hendes naivitet og blinde tillid til verden og mennesker. At hun ville kramme sin musiklærer, men blev skubbet i ryggen istedet for et gengæld udforpligtende kram, er ikke til at bære. Det vil hun opleve igen, det kan jeg nok ikke gøre ved.
Raja ligner mig af sind, hun er vild og blid på samme måde. Hun er umiddelbar og naiv - jeg har fået mange slag jeg også tror hun får - men jeg kan alligevel ikke ønske mig hun er anderledes, for hun er så ubeskrivelig vidunderlig, og lige netop de ting jeg før beskrev er jo lige netop med til at skabe lige præcis hende... Jeg vil gøre hvad jeg kan for at hun bliver den allerbedste udgave af lige netop hende selv... Mit højeste ønske i livet er at Raja Lys ikke får ligeså mange slag som jeg...