Første arbejdsuge

Jeg er i denne uge startet på arbejde, og det er så brændfedt. Det er jo blot et studiejob, men jeg elsker det. Og jeg er overvældet over hvor nemt det er at komme igang med at arbejde igen - det der med at undervise er jo næsten som at cykle, man glemmer det ikke...
Jeg kan godt lide at bruge min faglighed, og jeg kan godt lide at komme med lidt indspark til børn der ikke er født med en guldske i røven...
Jeg har ikke arbejdet siden jeg blev gravid med India. Kvalmende graviditeter og sorgfulde hjerter har forhindret det, nu er jeg back in the game!

Min første arbejdsuge faldt også sammen med Raja Lys første vintersyge. Hun blev syg natten til tirsdag, høj høj feber, meget meget ked Raja Lys.
Jeg var rolig, og stolt er jeg ikke af følgende, men Rajas sygdom kastede høje bølger af sig herhjemme. For hvem tager barns sygedag når den ene skal forberede holdopstart til selvsamme eftermiddag og den anden skal til oblikatorisk seminar i Lund? Og hvorfor er det altid moderen der ender med at blive hos barnet? Og hvordan kan man skændes om hvem der har mest ret til at forlade det stakkels syge barn, der har brug for os, og som har brug for vi har lyst til at være hos hende, og ikke kun pligter den med sygepleje!
Jeg forstår mere og mere de forældre der vælger at trække stikket til karrieren mens børnene er små, for selvom man føler man har prioriteterne i orden, så falder man hurtigt i den der pligt og burde-suppedas(, og den tror jeg kun at arbjejdsgiverne har godt af).
Egentlig vil jeg jo helst være hos Raja Lys når hun er syg, men lige pludselig havde mine arbejdsambitioner sit fæle tag i mig, og ligeså i Thor - det affødte en lang snak om prioriteter og familieliv og ligestilling. Aldrig mere skal vi forsøge at tørre Raja-samvær af på hinanden, det er jo Raja-samværdet der er det vigtige, det vi skal kæmpe med næb og klør om at få mest muligt og ikke mindst muligt af...

Raja blev dårligere i løbet af tirsdagen. Og jeg fik mistanke om noget med hendes øre. Så vi tog til lægen (der ligger langt væk) og rigtigt nok havde det lille tyttebarn mellemøresbetændelse (og Linemors tiltro til sit moderinstinkt vokser dag for dag, ja det gør). Efter to doser penicillin var Raja feberfri, men hun er stadig putte-pylder. Og det prøver vi blot at nyde, for vores lille vilde RajaBajaan, ja hun har for travlt til at kramme i hverdagen, så vi nyder det lidt ekstra disse dage...

det var en lang historie om hvordan Linemors første arbejdende uge blev den hårdeste og mest søvnløse i min mor-karriere. - Jeg bilder mig ind det kun kan gå fremad nu!