Tillykke til IndiaogRaja, idag har min blog eksisteret i et år

Jeg vidste ikke hvad hun skulle bruges til da jeg oprettede hende, men hun er blevet mit helle i en dynamisk og forventningsfuld Lineverden. Jeg skriver om det jeg har brug for at fortælle om, og om det der måske ikke helt får plads nok i den virkelige levende verden.

Jeg har rykket mig meget siden indiaograja blev oprettet. India er faldet på plads og i baggrunden, og alligevel har hun aldrig været så rigtigt og meget med mig som hun er nu. Jeg føler mig kvindelig, moderlig og dygtig, og det har om nogen mine børn givet mig.
Jeg har mod på det liv som er godt at leve. Men jeg har også fundet mine egne ben, og er ikke længere så meget i mine omgivelser som jeg var for et år, to år eller tre år siden. Jeg er blevet voksen på den fede måde, nogen gange ihvertfald!
Jeg er også blevet mig selv og mine nærmeste nærmest. Det kan jeg mærke er svært at forstå for andre. Jeg er blevet lidt mere ego-Line, men det er også godt for noget... For Raja og for Thor og for mig, der elsker vores tresomhed mere end noget andet.
Jeg er også blevet mere sårbar og mere stærk. Og så er jeg ved at blive meget mere sikker på min morhed...

Mest af alt er jeg blevet pisse god til at italesætte mine følelser, reflektere over dem, og preæsentere dem, på en sober og hensigtsmæssig måde, der gør at de bliver hevet ned på jorden hvor de er nemmere at håndtere...

Alt dette er ikke kun på grund af hende her min blog. Men hun har helt garanti-garanteret været en tro følgesvend på min vej tilbage til virkeligheden, og hun er aldrig blevet træt af at lytte på mig. Det har været mit nødvendige frirum i dette hæsblæsende år fyldt af mange følelser, der ind imellem har gjort ondt at tage ind. Og hvor heldig er man så lige at dejlige mennesker har gidet kigge over skulderen, det er på grund af jer at jeg har skrevet, også de indlæg der har skubbet mig videre i en retning der gjorde ondt men har været nødvendig. Jeg er jer meget taknemmelige!

Tillykke til min blog... Hvad det næste år herinde pønser på er ikke til at vide. Nu får vi se, det er udelukkende mig der bestemmer, gnæk gnæk...