Raja har fået vuggestueplads i 7-springeren fra 1. Juli. Hun skal gå på Bissestuen og jeg er helt skør, glad og ængstelig ved tanken. Det er vores 1. valg, vi har hørt mange gode ting om institutionen og så ligger den lige på den anden side af kirkegården, så vi hver morgen og eftermiddag kan trille forbi Rajas storesøster hvis vi har lyst. Men det er en mærkelig konstruktion at fremmede kvinder og mænd skal være sammen med mit barn mere end mig selv!
Den aften jeg fødte India lå en anden mor og fødte sin døde Valentin på stuen ved siden af mig. Lille Valentin er også begravet på Assistensen og hans mor, far og storebror fulgte ham også til Nørrebro, hvor de flyttede hen to måneder før vi flyttede hertil. Valentins mor, Heidi fødte lille Noah to måneder efter jeg fødte Raja, og vi har trillet rundt på Assistensen med vores levende børn i barnevogne mange gange og snakket snak som kun to englemødre kan snakke snak om livet. Vi er meget forskellige, men jeg føler mig helt særligt forbundet til Heidi og hendes... Og i formiddags tikkede en SMS ind om at lille Noah, på arbejdernes internationale kampdag, starter i 7-springeren på Kapelvej på Bissestuen...
7 kommentarer:
Hvor er det vildt, Line!!
Der er da "nogen", der sørger for at I to familier skal være i nærheden af hinanden på både godt og ondt.
Wow – jeg får helt kuldegysninger. Line, det er altså noget helt særligt og jeg er overbevist om at der er en ganske god mening med det. :-)
Indimellem kan det bare ikke forklares, vel?
Ja det er for vildt... Og nej Frederikke... Nogle gange kan det sgu bare ikke forklares.:)
Fik dog lige en tanke... Måake lidt overvældende for personalet der lige kommer to forældrepar der har et dødt barn med i historien... Håber sgu ikke de har nogle gravide ansat, det ville næsten være synd...
Hej Line
Tillykke - dejligt i har fået jeres 1. prioritet opfyldt og der må jo et usynligt bånd mellem jeres stærke familier. Håber du bliver klar og at i stadig tager det i jeres eget tempo.
Kæmpe krammer Mia og Troels
Tillykke - og fantastisk skørt!
HVOR SUPER SUPER LÆKKERT!
Tillykke til jer med første prioriteten, det da for skørt! Og hvor er verden pudsig med de usynlige bånd det spinder mellem mennesker, ret fascinerende!
Cody og jeg skal besøger A'marpigerne meget snart, her i April.. så jeg vender 'frygteligt' tilbage til dig omkring mødes, det må kunne lade sig gøre ;-)
KÆMPE KNUS OG GLAD JUBEL herfra, Cathrin
Send en kommentar