mandag den 1. september 2008

Og det blev hverdag...

Hverdagen er igang i Familien Svendsen. Det er okay, men også liiiiidt hårdt. Man kommer jo nærmest ind af døren når maden skal laves om eftermiddagen, og Raja er jo vant til at have to opmærksomme forældre omkring sig hele tiden. Så alle skal lige tilvænnes den nye situation.

Vi bestræber os på at Raja er i vuggestue fra 9-14. Vi vil hellere hænge med hende om dagen og så læse lidt om aftenen. Men det er endnu ikke nødvendigt. For er du vimmer man får noget fra hånden når man har fem stive timer til at studere, og er vant til at skulle skrive, læse og bliv klog med en BØF i skørterne! En lille bitte smule kaffedrikning med veninderne blir der også plads til...
Jeg er godt igang med min bacheloropgave. (hvis biblioteket for hulen gad åbne trods vandskade - de har mine guldbøger som gidsel). Jeg vil undersøge etniske minoritetselevers vilkår i folkeskolen, intet nyt under Line-solen.

Thor er startet på Lund. Det tegner fedt, men han er meget væk. Raja tuller rundt og siger far hvert 10. minut når han er væk. Hun er ikke vant til vores fravær, men det virker ikke som et savn, nærmere blot en konstatering af at far ikke er til stede.
Thor er den eneste dansker på Genus. Der er tre svenskere, en polak, resten er fra udenfor Europa, tilflyttet kun for at studere Genusvidensskab. Det eneste kontinent der ikke er repræsenteret i de 19 studerende på hans nye studie er Australien. Og så er han den eneste mand.
Det blir en kæmpe udfordring og oplevelse for ham. Og så fik han af vide at de har 1000 ansøgere til 70 pladser, kun 19 på Genus. Han er kommet ind af et lille bitte nål-øje min seje mand. Håber oplevelsen bliver derefter for ham. Jeg under ham virkelig udfordringen og oplevelsen. Også selvom Raja og jeg skal tøse-hygge en hel del alene...

Igår var en vidunderskøn dag. Vi havde besøg af blomsterfolket, til ladcykel-krea-træf. Vi var i gården, som jeg iøvrigt bliver gladere og gladere for. Jeg elsker mig hjem igen, vi blir i byen!
Efter træf var jeg 3 timer til informationsmøde på Den Lille Musikskole hvor Raja og jeg skal starte til rytmik, musik og leg, fredag eftermiddag. Vi har brug for hygge, kvalitetstid og oplevelser sammen, hvis det her hverdags-noget er en realitet. For gisp, jeg syns ikke det er meget tid man er sammen med sit barn i en småbørns-hverdag. Jeg frygter den dag hvor jeg må aflevere Raja i institution i fuld tid hver dag, fordi jeg bliver arbejdsramt som alle de rigtige voksne...

I dag er jeg syg. En hals snørret sammen og feber. Og jeg er vist blevet mor til en tumling, for jeg syntes det er helt okay, nærmest lidt hyggeligt. For jeg skal for første gang i 16 måneder ligge på sofaen og se film en hel dag, indtil jeg skal hente min Raja Lys, hendes selskab har bedre effekt end panodiler...

6 kommentarer:

Mor til Asta sagde ...

Kære Line
Først og fremmest rigtig god bedring, og bare send en sms hvis du ikke bliver klar til imorgen.
Om dit indlæg tænker jeg, behøver du nogensinde aflevere Raja fuldtids som alle de andre voksne? Findes der måske en anden vej for at gå for dig?
Knus fra anette

Anja sagde ...

Det er jo mig som må ha smittet dig. Undskyld! Som en ringe trøst var det kun slemt i 2 dage. Tak for igår. Totalt fantastisk dag. Og ja, du finder da klart ud af et eller andet, så hun ikke skal afleveres fuldtids. Ellers ved du, hvem som gerne vil hente hende tidligt for dig ;)
Kram

Line sagde ...

Anja, det er ikke dig, har lige opdaget det er et udbrud herpes :O(

Anette: jeg tror jeg er klar imorgen, ellers skriver jeg :O)

Og JO selvfølgelig er der en anden vej for os, Raja blir ikke et 8-16 institutionsbarn...
Kram Line

Grith Lygum Siewertsen sagde ...

Kære Line

Forsinket tillykke med barnedåben:-) Kan se og læse, at I havde en fantastisk dag:-)
Og ja, nyd tiden, hvor I endnu ikke er helt arbejdsramte begge to, for hverdagen bliver sørme en helt anden. Jeg starter i løntilskudsjob i morgen, og glæder mig meget, men kan allerede mærke, at hverdagen bliver meget anderledes, der skal planlægges meget mere. Her har vi det dog anderledes med vuggestuen, for Nora har fra dag 1 været så skide glad for at komme der, så derfor har jeg aldrig haft det skidt, men at hun er der en hel del, så derfor bliver omvæltningen ikke så stor, nu hvor jeg skal arbejde op imod 30 timer...
Du kan finde mig på facebook under Grith Lygum Siewertsen:-)
Bliver du så ramt af 4-jobansøgninger for tiden? Eller er du endnu ikke meldt ledig? Kan huske du skrev noget om, at du skulle til at jobsøge...

Heidi sagde ...

Lige to gange ros:
Raja Lys... det er stadig bare så flot et navn! Jeg bliver glad hver gang jeg læser eller hører det :)

Thor er så sej!! Håber han har en god studiestart.
Kram fra Heidi

Line sagde ...

Hej Grith
Nej jeg er ikke underlagt det der 4 ansøgninger om ugen-fis... Det er nemlig kun studiejob jeg søger :O)
Kram Line