Jeg har lige fået fjernet en vildtvoksende visdomstand. Jeg blev holdt i hånden af assistenten, og jeg havde musik med til ørene. Men det tog kun 15 sekunder og gjorde slet ikke ondt.
Men det var den ækleste lyd jeg i mit liv har hørt... Eller det passer ikke, den ækleste er helt sikker lyden af et dødt barn der fødes. Eller det er måske nærmere den ækleste stilhed.
6 kommentarer:
Uf for den da! Jeg har fået alle fire fjernet og to af dem endda operativt med sting der skulle tages bagefter. Tænderne blev fjernet en af gangen, så jeg skulle turen igennem hele fire gange! Selvom det dengang var noget af det værste jeg havde prøvet, kan jeg slet ikke forstille mig at det kan komme i nærheden af at skulle føde et dødt barn. Jeg har aldrig prøvet det, men kan snildt sætte mig ind i hvor stygt den stilhed må føles. Så hellere end larmende visdomstand.
Årh Line... :-( Den stilhed er der simpelthen bare ingen, der skulle opleve. Lige netop dén del af det, har jeg aldrig tænkt på - det må (ligesom alt det andet) være hæsligt.
Knus
Sine
Kære Line
Du har ret, den ækleste stilhed.
Anette
Av, det gør alligevel lidt nas at få fjernet en visdomstand. Jeg er ikke så stor fan af smertestillende...
Men jeg har en vidunderskøn mor der kom med suppe til mig og mine her til aften. Hvor skønt er det ikke!
Du er en sej kvinde Line....
Jeg har selv fået nappet 2. Den 3. er fjernet operativt. Den 20. december for mange år siden. Det var den jul, hvor jeg ikke tog et eneste gram på ;-)
Nummer 4 er aldrig kommet - så min visdom må have været begrænset.
Jeg kender ikke lyden af et død-født barn. Men jeg kender kontrasten, når et levende barn bliver helt stille - for altid. Så hellere lidt larm hos tandlægen....
Øhm Susanne, betyder det at det blir ved at gøre ondt? Har nemlig haft syg trang til nachos hele dagen, så det tænkte jeg at jeg og tante skod skulle have imorgen når aaaaaalllll smerte er væk ;O)
Jeg lyder måske sej her på bloggen. Herhjemme har visdomssmerten dog også sat sig i arm og ben, så Thor må rende ud efter yougurt til mig :O)
Send en kommentar