Jeg er et bløddyr når det handler om mine børn. Og især Raja Lys' trivsel er noget der fandme definerer hele min sindsstemning. Jeg syntes faktisk hun har haft det for hårdt, måske lidt altid. Måske er jeg bare rigtig meget dårlig til ikke at få dårlig samvittighed. Det er ihvertfald svært for mig ikke at bekymre mig om, om hun nu også har det lykkeligeste liv muligt for hende. For hun har kun dette liv, og det vil jeg gøre alt for bliver hendes allerbedste!
Hun græd ubeskrivligt meget som spæd. Var aldrig rigtig det der glade lille babybarn. En sagde engang at hun savnede India. En anden sagde at hun måtte måske gøre lidt ekstra opmærksom på sig selv, fordi det var så kort tid siden at vi havde mistet India.
Mest tror jeg bare at Raja Lys syntes verden var for stor. Og bedre var det i favnen hos mor. Og der har hun fået lov at være, ubegrænset...
... Men så blev hun storesøster. Og selvom hun har været så brav til at være Sibilles storesøster, så er hun begyndt at reagere, og det smerter i mit moderhjerte. På en måde jeg ikke før har prøvet. For jeg kan ikke bare gøre alt blot for hende, for nu er der også en Sibille...
Raja river og slår Sibille ind imellem. Av mit hjerte. Min lille Sibille, hvor er det synd at blive knaldet ned som 2½ måned gammel. Og min lille Raja, hvor er det synd for hende at hun har ondt et sted inde i hende, så hun må gøre sådan mod sin lillesøster.
Det er især når hun er rigtig træt eller syg hun gør det. Av for helvede mit moderhjerte...
To eftermiddage om ugen laver jeg noget alene med Raja. Ikke for at skabe en forestilling om at alting er som før. Men fordi Raja og jeg bare har brug for det. Og fordi det gør os glade. Idag var vi til rytmik. Raja er træt og pylder, og jeg syntes hun er varm. Og så sidder jeg der, bandt dansende børn og syngende forældre og græd. For jeg har så svært ved at håndtere mine børns modgang. Og mit ønske for dem om det allerbedste er så dybfølt og ægte, at jeg er ved at sprænges af det...
14 kommentarer:
Line, jeg tror faktisk ikke, at du er så ualmindelig endda. Jeg får det SÅ skidt, hvis jeg har på fornemmelsen, at Naja er sløj. Blir sådan helt koma-agtig og spør hele tiden J om han synes, at hun er ok..
Og jeg har vist aldrig fortalt (måske fordi det bare ikke fylder så meget for mig - jeg tænker, at det er ret naturlig adfærd for små piger; omend pisse irriterende), at Naja hun altså også TÆSKER løs på os, hvis hun er træt eller sløj. Sådan vildt belastende sparke-slå-nikke skaller bank får jeg især..
Jeg tror bare, at det er en kommunikations-alders ting. Jeg tror altså oprigtigt ikke at de - at Raja Lys - har ondt inden i. Jeg tror bare, at verden stadig er stor og crazy for sådan et lille stort barn..
Naja slår heldigvis ikke Magne. Ham er hun lidt bange for og har nærmest aldrig rørt ham, fnis..
Raja Lys har det bedste fedeste liv. Hun har verdens mest opmærksomme og dedikerede forældre. For satan da, hvor heldig er hun lige, at hun får lov at lave noget alene med dig 2 dage om ugen. Det er da SÅ fedt for sådan en lille fis. Og meget mere end hvad andre storesøskende-børn (inkl mit eget) får mulighed for.
Men synd at du græd lidt. Kram til dig..
Haha, totalt roman. Sorry ;)
Jeg sidder bare og tænker, at de piger er så heldige, at de landede hos jer.
Åh, Line, du gør sgu da alt og mere til. Mere kan du ikke gøre. De to piger er da drøn heldige at være lige der hos jer. Og det med at slå og sparke er vist helt normalt. Jeg ser det mere som et sundhedstegn at hun faktisk kan finde ud af at give udtryk for sine følelser. Tænk hvis hun brændte inde med dem!
Du kan ikke gøre det bedre! Min søn blev storebror, da han var 22 mdr., og Rajas reaktioner er sundhedstegn. Jo, verden brister, fordi opmærksomheden skal deles, men vi som mødre må bare tro på, at det på den lange bane er alt værd at få en lillesøster. Og Raja er da dybt privligeret, fordi I har tid til hende! Jeg var alene med begge børn tre hele dage om ugen, og var nødsaget til at lægge min lille datter i en tremmegård, så storebror ikke kunne blive for voldsom. Noget jeg ellers havde svoret, mine børn aldrig skulle lukkes inde i. Det var kun, til hun blev mere hårdfør og kunne trille, så var hun ude igen, men det er hårdt at sluge nogle kameler, fordi sol og vind skal deles lige.
Min datter var minutter fra at dø op til fødslen. Det har gjort mig grundlæggende angst for at miste. Med India i dit moderhjerte, kan du kun have det på samme måde, måske værre. Men vi bliver nødt til at give slip, vi kan ikke beskytte de kære smølfer for altid. Det lyder jo altsammen rationelt, og det er de følelser jo ikke. Jeg ville bare sige, at jeg kender det. Og at det bliver nemmere, jo ældre de bliver. Og snart kan Raja ikke huske og forestille sig jeres familie uden Sibille! Og snart er Sibille så stor, at hun griner af Rajas optrin, og så flyder hjertet over. Glæd dig, det er stort med søskende.
Hilsen en anden Line
Åh hvor jeg kender det...jeg er pt så ked af ikke at kunne finde ud af om Fjord nu er RIGTIG glad for vuggestue...og også bange for hvordan det lille menneske reagerer til januar når han blir storebror som halvandet årig... Og urolig over hvor lidt energi til at finde mig selv igen det levner at være urolig over mine børn. Og it dårlig samvitiighedsgen er desværre alt alt for veludviklet. Kram herfra!! Vi ku drikke noget varmt i storbyen istedet :)
Vil bare lige sige, at du altså er en af mine rollemodeller ud i det der morhed - og man må gerne græde lidt ;-)
Kram Stine
Hej
Det er en helt almindelig reaktion fra din store pige og I gør alt det rette med at give hende så meget opmærksomhed.
Når det så er sagt, så bliver jeg altså nødt til at kommentere på, at hun slår sin lillesøster. Det må simpelthen bare ikke ske! Det er jeres opgave at beskytte lille hjælpeløse Sibille mod at lide overlast. Jeg blev helt dårlig af at læse det. Så må I ligge Sibille fra jer et sted, hvor Raja ikke kan komme til hende, når I skal på wc eller andet.
Mette
Sad lige og læste lidt JJ i går vedr. et barns reaktion på det at blive storesøster og kom sådan til at tænke på jer... (måske fordi jeg genkender Aske ret så meget i Raja og derfor forudser en del reaktioner når han skal være storebror).
I gør det fantastisk og jeg synes Raja er vildt heldig at have 2 dage om ugen med mor tid - sådan helt for sig selv.
Tårer er vist en del, til tider en stor del, af det at være mor, det bliver jeg i hvert fald nødt til at tænke for ikke at føle mig helt crazy ;o)
Stine altså, blir da helt mundlam og rørt... Og lige over der!
Anja, tak for romanen... Håber du har ret, at hun ikke har ondt indeni.
Susanne og Sofie; tak for jeres opbakkende og forstående kommentarer. KÆMPE kram.
Kære Line, Sån et bur har vi også anskaffet os. Fnis, Sibille og Rajas fætter kalder det børneburet :O) Tak for dit besyv. Det varmer!
Christina, jo vi skal! Og vi skal snakke om knuder i maven og dejlige børn!
Dani; er han noget værd at læse ham JJ, altså det om søskende?
Mette; hmmm... Håber ikke du mener det sån som hormonella nybagte nærtagende og følsomme Linemor læser det! Men hvordan kan du dog tro at vi blot lader Sibille ligge klar som boksebold? Selvfølgelig gør vi ALT hvad vi kan for at undgår Rajas lapper på Sibille, det er da så klart.
Men der er faktisk en umulighed at lade to børn vokse op i samme hjem, som familie og søskende helt uden at have kontakt med hinanden, og det tror jeg heller ikke ville hjælpe nogen vegne i det lange løb...
Men SELVFØLGELIG er vi over Raja og SELVFØLEGELIG gør vi ALT for at Raja ikke slår eller river hende. Du kan tro vi er vores ansvar bevidste... Det troede jeg lyste klart igennem, både dette indlæg og de mange mange tidligere...
Det er bare meget kort i den der "her er jeg, hvem er du?" bog, men ja jeg syntes det gav rigtig meget god mening hans beskrivelse og "forslag til handling". Men altså som sagt er det bare kort og ikke en længere udredning af søskendeudfordringen, som sikkert mange andre har skrevet tykke bøger om
Hej Søde Line.
Nogen gange er du for hård ved dig selv, se på dine børn- de er da for dejlige og trives så godt, om end jeg synes det er så utroligt synd for skønne Raja Lys at hun er syg hele tiden. Men hun er jo så glad og dejlig, så selvom hun noglegange langer ud efter Sibille, så er jeg ikke et øjeblik i tvivl om at hun stortrives. Hvem kan iøvrigt fortænke hende i at synes det er irreterende at der kom en baby og snupper opmærksomheden. Men det er jo da også en gave for hende at have søskende.
Nu er der mange der kommenterer at du har alene-tid med Raja (hvilket også er skønt), men Line tænk på de kvinder der få børn med mænd, der ikke er lige så meget inde over forældre-skabet, som Thor. Dine børn har jo en far der er der for dem. Så vær ikke for hård ved dig selv.
Kram Christina
PS. vi kan jo tage emnet op om en mrd. når Carl er blevet storebror, så kan v se om jeg tager så let på det ;-)
Raja river og slår Sibille ind imellem. Av mit hjerte. Min lille Sibille, hvor er det synd at blive knaldet ned som 2½ måned gammel. Og min lille Raja, hvor er det synd for hende at hun har ondt et sted inde i hende, så hun må gøre sådan mod sin lillesøster.
Hej Line
Det er hvad du skriver! Jeg forholder mig til det skrevne og jeg har ikke læst mange indlæg på din blog før. Jeg kom forbi fordi min veninde desværre har mistet et barn ved fødslen for 3 uger siden.
Og nu har jeg læst det igen og jeg må igen sige, at det gør ondt i mig at læse, at Sibille bliver slået og revet i - uanset, at det også er meget hårdt for din ældste datter at blive storesøster.
Jeg er så glad for at læse, at I gør alt hvad I kan for at beskytte jeres mindste datter mod at blive revet og slået, men alligevel mener jeg slet ikke, at det bør forekomme. Jeg har selv 3 børn inden for 5 år og mener godt, at det kan lade sig gøre at beskytte den mindste mod slag og riveri fra de ældre. Min ældste datter var en del jaloux i starten og derfor lagde vi lillebror i en kravlegård, når vi gik på toilettet eller andet, hvor vi var ude af syne et kort øjeblik. Han fik ingen riv og eller slag.
Hilsen Mette
Men Mette, det du så skriver det er at vi er skyld i at Sibille bliver revet og slået. Og det mener jeg er meget forkert at sige...
Vi kunne ikke drøme om at ligge Sibille i hendes kravlegård og gå på toilettet, der ville jeg ikke føle hun var sikker nok. Vi er aldrig en alene med de to børn. Vi gør alt for at undgå det, og jeg syntes du er ret strid at påstå at vi kunne have undgået disse slag og riv...
Jeg tror alle der kender mig ved at jeg mht. mine børn går med både livrem og seler, og du er helt gal på når du tror at vi har opstillet situationer hvor det sker. For for både Rajas og Sibilles skyld så gør vi alt for at undgå det sker.
Bør og burde er desværre ikke altid muligt. Det ved du vel når du selv har tre børn!
Jeg syntes vi skal lade den ligge nu...
Send en kommentar