Igår legede Raja og Thor vildt. De leger tit sån en leg hvor man råbver "aaarrrrgggghhhhhh" og kaster barnet flere meter gennem rummet og ned i den store seng - meget sjåu leg :o/
Raja faldt forkert, ovenpå sin arm, og bruger den nu næsten ikke. Vi har været på skadestuen, de ville ikke røngten fotografere den da de ikke kunne lokalisere hvor det gjorde ondt på hende, og stråler er ikke sunde ... De mente det muligvis bare var slaget.
Og fredag måtte vi ringe efter vagtlægen. Jeg syntes altid det er så skide pinligt at ringe, føler mig som en pyldret overhys mor, der bare kræver ind fra den pulje der er beregnet til de rigtigt syge. Ikke bare dem der er bange-syge... Ak, det viste sig Raja havde lungebetændelse igen.
JEg er led og ked i disse dage. Over at Raja hele tiden er syg og hele tiden kommer til skade. Jeg giver mig selkv skylden. Aj det med armen gir jeg nok lidt Thor skylden for. Men hele hver gang Raja bliver syg vender det tilbage til os; hvad er det vi gør forkert? Måske er det bare en moders lod... Måske kan vi gøre noget anderledes. Jeg tænker ihvertfald at det er vildt meget hun er syg og jeg vil jo gøre alt for at tage det fra hende...
Åhhh den skyld der - den fylder meget hos mig - om alt og ingenting og mangt og meget - måske den skal være mit næste indsatsområde for selvudvikling - så er der ikke mer efter denne streg...
7 kommentarer:
Kære Line,
Jeg synes da, at det er længe siden Raja har været syg???
Vores unger har lige været syge - skoldkopper, snot og hoste, feber osv. I alt har vi vel været hjemme fra job i 14 dage + været syge diverse weekender. - Vi måtte udskyde Emilies fødselsdag, fordi vi var syge...
Og jeg føler mig slet ikke skyldig!!! ;-)
Hilsen fra
Sine
Søde Line, sygdomme er ikke din eller Thors skyld. Selvfølgelig er det forældres ansvar at have tjek på varme ting for tæt på og flyveture der ender forkert. Men både voksne og børn skal jo lære at begå sig og kende grænser. Ang. sygdom så skyldes de oftes vira og div. bakterier og dem er I ikke ansvarlig for. Og bare vent til hun kommer i vuggestue!!!
Kram Christina
Ps. Carl var hjemme hele sidste uge pga sygdom, men jeg føler mig ikke skyldig, mere heldig for hygge/putte dage med sønnen.
Søde Line.
Altså:
Børn der lever livet blandt andre børn og som graver i jorden og sutter på sjove ting de møder og som leger godt med sin far og som får lov til at prøve og som er ude i verden - DE BLIVER SYGE!
Men:
De ville blive rigtig syge - sådan inden i og helt og aldeles - hvis de IKKE gjorde alt det.
Så tag først fat i din dårlige samvittighed, når du opdager, at du forsøger at holde hende væk fra alt det!!!
Og tak for at se dig til Laurits føs!!! Du er en god mor - og du bliver en for-fed-lærer!!!
Kram
Britte
Jep, kender godt den der skyld. Den går lige i maven og man er helt ødelagt. Det er klart de overanalyserende tænksomme mødre lod - og den kategori tillader jeg mig så også at placere mig selv i.
Hvor er det synd for Raja, god bedring til hende. Både med arm og lungebetændelse.
Hun er ikke mere syg end så mange andre børn. Naja har lige haft 3 dages feber i denne uge.
Men ork, jeg kender følelsen.. That's life. Prøv lige at forestil dig hvor fucked up psykiske vi blir', når de blir vild teenagere ;)Kys og kram til dig.
Magne har været hundesyg med høj feber og en led hoste hele weekenden og nu er Frej også blevet syg igen. Mine unger er sgu også hele tiden syge! Og det er selvom jeg passer godt på dem!
Og det er jo ikke din skyld søde Line! Børn bliver syge. Nogen børn bliver meget nemt syge de første år af deres liv. Det betyder ikke at du gør noget forkert!
Knus
Tusind tak allesammen... Britte; det giver så god mening det der du skriver med det først er synd når man ikke gør alt muligt for at undgå sygdom og uheld...
Inden jeg fik tjekket bloggen og fik lidt optur, talte Thor og jeg om alt det vi kunne gøre asnderledes. Det eneste vi tænker vi kan gøre, uden at måttet gå på kompromis med det vi ellers syns er godt for Raja er at vaske hendes hænder. Tænk det gør vi stort set aldrig - GISP!
Det med skyld er noget mærkeligt noget. Med undtagels af Indias død, har jeg altid haft et stort behov for at placere skyld. Helt fint hvis det bliver hos mig selv, det bliver det næsten helt trygt af, så har jeg kontrollen igen. Men måske giver det ikke altid mening at placere den skyld. Måske er det bare noget lort nogle gange uden det er nogens skyld. Ligesom det nogle gange er skide dejligt uden man kan sætte fingeren på hvis skyld det er...
Kærlig hilsen og skide meget tak for jeres opbakkende svar, fra Line
(der helt sikker kun har børn der arter sig SUPER godt som teenagere!)
Jeg er hjemme idag med et sygt barn! Han skulle ellers spille kamp i eftermiddag, når han havde været med Anton hjemme, så det gør ondt...
Nu hvor vi er fri helt små børn, synes jeg ellers ikke, at de er ret meget syge mere. Det hænder, at der ligger 3 på stribe, men det er nærmere undtagelsen end regelen. Og det har gerne været, når det meste af skole har været affolket.
Som lille faldt Jakob ned af trappen. 2 dage i træk. Første dag ringede jeg til vores læge, for jeg synes også, at han sparede sin arm. Det skulle lige ses an. 2. dag slog han sig og var til obs for kravebenet. Ingen røngten, for der er ingen behandling. Da var jeg ikke meget værd. Nu stod det jo i journalen, at han havde dårlige forældre.... Øv.
Men Line - håndvasken - Jep. Det kan spare jer for mange snuer.
God bedring med prinsessen og glem så lige alt om skyld.
Varme hilsner herfra.
Send en kommentar