




Vi tog en hurtig beslutning i sidste uge og lånte min fars dejlige sommerhus i Kulhuse i pinsen. Vi havde brug for at komme lidt væk og ud og nyde det gode vejr uden at skulle gå på mange trapper.
Vi havde nogle vildt dejlige dage, men der blev også arbejdet en del. Bøger og computer var medbragt. Det er faktisk for meget af det gode disse dage. Vi skal for meget på for lidt tid. Vi savner hinanden selvom hinanden er lige ved siden af. Og Raja reagerer ved at være en klæbebøf. Jeg føler der bliver stillet større krav til mig end jeg kan indfri fra alle fronter - det resulterer i en træt, irriteret og lettere stresset mor. Lige præcis sådan her havde jeg engang lovet mig selv det aldrig måtte blive....
Raja klarede det flot at være væk. Hun fandt det super sjovt - men når hun skulle sove og vi puttede hende holdt hun en fest... Hun kiggede også ind imellem forskrækket på os, som om; har i virkelig tænkt jer at jeg skal sove HER!?!
At være væk fra Indias gravsted var slet ikke som jeg havde forventet. Det var slet ikke slemt. Vi havde taget blomster med fra Pia på grønttorvet(hvor det meste til Indias grav er indkøbt) og vi byggede et fint lille bed til hede i hjørnet af haven i sommerhuset. Men det var heller ikke nødvendigt, men rart. For jeg lærte og mærkede noget helt særligt på denne ferie. Jeg mærkede at India ikke kun er nærværende i hendes have og herhjemme hos os selv. JEg mærkede at India er hvor jeg er. Hvor Thor er. Og hvor Raja er. Og allermest hvor vi alle tre er sammen.
En af aftenerne da Raja ikke ville sove gik vi ned til vandet(et stenkast derfra) for at se solen gå ned. Og der mens jeg stod med Raja på min mave i Mei Taien med Thor holdene om mig, der var India så nærværende som hun ikke har været nogensinde før. Solen var så rød, så smuk og vi kiggede ud i intetheden der også er så smuk så smuk, og det hele gav lidt mening og jeg lærte og mærkede noget rigtig meget vigtigt. Indias nærvær er ikke bestemt ved sted, tid og ting... Hun er med mig hele tiden, og er særligt nærværende når jeg er omgivet af kærlighed og tør lukke hende ind...
11 kommentarer:
Hvor er det bare dejligt det hele. Jeg kan ikke finde på andet at skrive - muligvis fordi jeg som sædvanligt tuder, fnis..
Lige præcis sådan, Line! Og så rejste hårene sig og en lille tåre fandt vej. Det så rørende når du lukker ind. Det elsker jeg!
Hvor ser det skønt ud på billederne.. og hvad er det mit øje kan skue? Et par herlige hygge-sokker :-D Godt at se de kan bruges..
Fantastisk beskrivelse af dine tanker omkring India som er med alle steder. Jeg er ikke i tvivl om hun er der hvor I er, alt andet virker bare ikke rigtigt!
Pas nu på jer selv, ville ønske jeg kunne sige I liiiige skulle tage en slapper, men ved jo det er lettere umuligt. Bliver godt for jer når I kan få sommerferie *ss*
Kæmpe krammer herfra, C&C
Det er sørme en vigtig erfaring, at India er med jer uanset hvad og hvor. Selvfølgelig, kan man så nemt tænke, men det er så uendelig betydningsfuldt at mærke det helt inde selv... Hvor dejligt, Line.
Sikken en dejlig tur.
Og ja, Vores børn er med ligemeget hvor i landet og verden vi er. Sådan er det.De vil altid have plads i vores hjerter og hoveder.
Knus
Dorthe
Kære Line
meget smukt, håber jeg kan opleve det samme en dag.
En medmor
Kære medmor... Det kommer når det kommer... Selvfølgelig får du det også sådan...
Kram
Og så fik Raja lige flashet tre forskellige cirkeline-outfits!!!
Uanset, om ens børn er levende eller døde, så tror jeg, at de altid er med indeni - men det er selvfølgelig noget andet, når man ikke kan mærke sit barn fysisk!
Knus fra
Sine
Cathrin: jo du har ret, de sokker er geniale til slyngen :) Vi er SÅ glade for dem...
Det er ikke kun India der var nærværende. Det syntes jeg altså også at I er. På så mange områder når man læser hos dig.
At man ind imellem optræder som den man ikke ønsker at være, tror jeg er uundgåeligt. Så længe kernen stadig er der, og det "fremmede jeg" ikke tager over er der ingen grund til bekymring. Lettere sagt end gjort i øvrigt - åh hvor jeg kender når "den fremmede" dukker op, og man får dårlig samvittighed. Men så længe man får det, må det også være tegn på at man er på rette spor. Tænker jeg.
Skønne billeder i øvrigt.
Sine; jeps - tre outfits Cirkeline - folk har givet GODE gaver ;) Hun er helt paralyseret af de bluser. Sidder og peger på mavsen hele tiden :)
Send en kommentar