En lille smule om at pisse på pinde

Jeg har på det sidste pisset på en del pinde. Vores sommerhustur var lige lovligt hyggelig og det plejer jo at ende med et barn, når man er os. Det ville dog have været meget vildt hvis jeg blevet gravid, men man ved jo aldrig...
Ihvertfald måtte jeg (lidt ydmygt) pisse på pind, for at finde en meget meget utydlig gravidstreg. PANISK blev jeg og mine første tanker var, stakkels stakkels Raja. (... træk vejret - den utydelige streg blev til ingen streg)

Efter to hårde graviditeter med kvalme ni måneder og bækkenløsning til sidst og en vanvittig angst for at miste Raja da hun var født, har jeg faktisk længe haft det sådan, at måske skulle Raja være vores eneste levende barn. Eller måske er jeg bare typen der har meget svært ved at forestille mig forandringen (s glæde). Men jeg har haft svært ved at forestille mig at skulle hele trummerummen igennem igen, ikke mindst fordi at trummerummen, hvis den blev hård, også ville gå ud over Raja. Det er bare noget andet at vælge til og fra i livet når man har et lille aprællevende bajababarn at passe på...

Raja og jeg har et næsten symbiotisk forhold (sagt med stor selvironi!) Og noget af det jeg tænkte på de to dage jeg faktisk troede jeg var gravid igen, var at denne symbiose, dette særlige bånd jeg har med min Raja ville skulle deles med en anden. Mit og Rajas forhold ville blive ødelagt(nok nærmere forandret, men i kampens hede var det nok mest ødelagt jeg tænkte), og det ville jeg ikke kunne bære endnu... Men det er skørt, for det slog mig at præcis disse bekymringer har jeg haft før.
Da jeg ventede India frygtede jeg at barnet ville ødelægge Thors & mit bånd. Jeg kan huske hvordan jeg STORtudede til Nikolaj og Julie - for de gik fra hinanden "barnet ødelagde deres forhold"!. Da jeg ventede Raja forestillede jeg mig at Indias & mit bånd ville kappes, ødelægges, aldrig forblive det samme og så fuld af kærlighed. Og nu forestiller jeg mig at en ny baby (og graviditet) vil ødelægge mit forhold til Raja.
Det jeg har oplevet er faktisk det lige modsatte. At tilkommelsen af endnu et menneske jeg elsker betingelsesløst også har styrket min kærlighed til mine andre nære. For jeg har fået mere end jeg har mistet ved at få flere elsklinge... Så måske ville det ikke være så ringe endda med en baby mere en dag...

Jeg må hellere lige slå fast; jeg er IKKE gravid. Og jeg har heller ikke planer om at blive det foreløbigt. Jeg nyder at det nu er nogle andres tur, og jeg nyder at Raja har noget tid der kun er hendes. Raja har måttet dele meget med India. Det er vilkårene når man har søskende, men det er altså bare på en mere abstrakt måde når søsteren er død.
Raja fortjener lidt tid der blot er hendes inden hendes mor skal ligge brak 9 måneder mere. Imens vil jeg nyde at blive tante igen og igen og igen, lige indtil den dag hvor vi kvajer os igen (som en bedstefar kalder det når vi laver et barn).