fredag den 23. maj 2008

En giraf i himlen...


... hos Laurits... Igår var jeg til 2års fødselsdag. Raja var syg så Thor og hende var hjemme.

Det var lille Laurits 2 års fødselsdag. Laurits er død, så hans fødselsdag blev holdt på hans græsplæne, uden ham, men nøj hvor vi tænkte på ham allesammen. Hele dagen tænkte jeg faktisk på ham. Ikke i relation til India, bare som Laurits. At han engang kom og gjorde Heidi og Bo så glade, og nu er han her slet ikke mer, og det er jo bare ikke til at forstå, og gør ondt på en rigtig mange masser af mennesker.
Hans mor sendte en giraf op til ham, og vi andre havde fundet på andre mindre originale gaver til ham. Idag er det to år siden han døde. Og idag tænker jeg også på ham. Og tænk jeg savner den lille bitte dreng, jeg end ikke har mødt.

Ham Laurits har det med at krybe ind under huden på en.

1 kommentar:

Heidi sagde ...

Iiiih... så bliver Laurits' mor helt rørt og "flov"/stolt... og skrivelam...